Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Captain Phillips

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en ildevarslende og angstpræget stemning. Den indeholder mange voldsomme scener med skyderi, trusler og mennesker i overhængende fare. I en scene oversprøjtes en mand med blod, da der skydes omkring ham. I en anden scene træder en barfodet mand på glasskår. Filmen igennem befinder hovedfiguren sig i en farlig og angstladet situation. Det vurderes derfor at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
24.10.2013
| |
2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Captain Phillips
|

I thrilleren 'Captain Phillips' er fragtskibet, Maersk Alabama, på vej til Mombasa i Kenya med en last på 17.000 tons, da skibet bliver bordet af en gruppe pirater 440 km ud fra den somaliske kyst.

Størstedelen af skibets besætning på 20 mand gemmer sig i maskinrummet, imens Kaptajn Richard Phillips og to andre bliver tilbage på dækket for at forhandle med piraterne.

Fra maskinrummet sætter besætningen imidlertid skibets drivkraft ud af spil og i frustration over den manglende navigation, beslutter piraterne at tage Kaptajn Phillips med som gidsel i en af Maersk  Alabamas redningsbåde.

'Captain Phillips' er baseret på de virkelige begivenheder, der ramte Mærsk-skibet i april 2009, og som resulterede i den første kapring af et amerikansk fragtskib i 200 år.

Titelrollen, som den hårdtprøvede Richard Phillips, spilles af den dobbelte Oscar-vinder, Tom Hanks, der tidligere har haft biografiske roller i film som Apollo 13 (1995) og Charlie Wilson's War (2007) og som for alvor er tilbage med en præstation så umiddelbart fremragende, at endnu en nominering synes sikker.

Instruktøren er den ofte politisk fokuserede Paul Greengrass, der efterhånden er mest kendt for sine to film om Jason Bourne, The Bourne Supremacy (2004) og The Bourne Ultimatum (2007).

'Captain Phillips' er baseret på en bog om hændelserne skrevet af Richard Phillips og Stephan Talty.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (531 votes)
4.9
4.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Captain Phillips' er en menneskeligt og politisk kompleks historie fortalt med både spænding og plads til eftertanke." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Det er en adrenalinpiskende thriller, der holder os i et jerngreb gennem 134 minutter, mens bølgerne i enhver forstand går højt." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Hollywood fra sin bedste og mest begavede side." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Dramaet realisme-retoucheres i sådan en grad, at vi er der med hele kroppen på det skælvende hav." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Han [Greengrass] lader bare proportionerne tale for sig selv, mens han bevarer en konstant spænding." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Jeg tror ikke, at jeg set Tom Hanks være så god før. Da filmen var slut, var jeg simpelthen rystet." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "'Captain Phillips' er spænding med hjerte og hjerne." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Andreas

Captain Phillips er en ekstremt intens og nervepirrende film, som er båret af Tom Hanks eminente præstation, som klart fortjener en oscar nominering, som også er nævnt af andre. Desuden synes jeg også, at Barkhad Abdi spiller super godt, i rollen som piraten Muse.
Filmen, synes jeg, er bygget op på en måde der gør, at det bare ikke er til, at finde ud af om Captain Phillips slipper levende fra den her kapring, og det gør den jo bare endnu bedre. Og ja den er jo baseret på virkelige hændelser, hvor den rigtige Captain Phillips jo overlevede, og derfor er det da også klart, at man bør forvente at han også overlever her. Men det er den tanke man sidder med INDEN, at man får set filmen, men jeg sad under filmen og tænkte, at de sagtens kunne twiste slutningen, så han ikke lade overlever. Men om han gør eller ej, det finder I jo ud af når I tager ind og ser den ;-)

Camillauser/612552

Det er en god film, dog syntes jeg at den er lidt laang.

Debbieuser/183298

Meget troværdig film. Utrolig intens og nervepirrende. Skal ses.

Lenauser/948945

Syntes det er en virkelig spændende film Vi sad helt opslugt fra start til slut.
Alle spiller godt og utrollig troværdigt.
Tom Hanks er eminent i sin rolle som kaptajn og de somaliske skuespillere leverede varen - de var barske og uhyggelige. Akurat som jeg have forventet.
Vi havde efter filmen en mindre debat om sejladsen ud for Afrikas kyst.
Se filmen..... du går ikke forgæves

Kateuser/419099

Uhyggelig, dramatisk, intens, smuk, bevægende og utrolig spændende film med oscarværdige skuespilpræstationer af både Tom Hanks og Barkhad Abdi! #mustsee

S. Rico

Super historie, rigtig god og nuanceret skildring af både pirater og sømænd, og lækkert filmet. Bemærk eksempelvis starten, hvor Philips og hans kone er filmet fra bagsædet af deres bil helt tæt på og i skæve vinkler.

Men jeg ville måske have foretrukket, at den IKKE var baseret på virklige hændelser. For jeg kunne ikke lade være med at sidde og vurdere filmens realisme - og dermed historisk korrekthed vs. fiktion.

Filmens skabere har selvfølgelig lov til at tage sig en række kunstneriske friheder. Men det jeg hæfter mig ved er, at Captain Philips må være en meget usædvanlig mand. For det er ikke normalt for en civil skibsfører at sætte sit liv på spil på den måde. Jeg kunne derfor godt savne en introduktion til Philips i starten af filmen, som på en elegant måde giver seeren et hint om, at denne mand er noget ud over det sædvanlige.

Tom Hanks præstation er også noget ud over det sædvanlige. Filmens slutning kunne med enhver anden let have blevet corny og alt for patriotisk-sentimental. Men Tom Hanks fantastiske troværdige spil gør den meget meget rørende.

John

Historien en god uden at blive for sentimental. Den giver mulighed for at se oplevelsen fra 'begge' sider, dog med mest fokus på besætningens ve og vel.
Alt har to sider og her får man lov til at tænke...

Maria

Tom Hanks fortjener en Oscar for sin præstation i denne her film! Eminent skuespil og nå ja, selve filmen er også god! Thumbs up herfra!

Hakan

se den

Kaj

Captain Philips havde et gys hele vejen igennem. Piraterne var ufatteligt overbevisende, og den gav stof til eftertanke. Kan i den grad anbefales!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.