I 'Captain Fantastic' har familiefaren Ben slået sig ned i skoven med sine seks børn, hvor han gennem flere år har lært dem, hvordan man overlever i naturen uden hjælp fra moderne fornødenheder.
Men da moren dør, efter længere tid på et psykiatrisk hospital, beslutter Ben sig for at forlade sit hjemmelavede paradis og tage børnene med til begravelsen.
Turen gennem det moderne samfund bliver en rejse, der kommer til at forandre alle involverede parter.
Viggo Mortensen er forrygende som den idealistiske skovmandsfar, der ønsker at beskytte sine børn fra materialistisk overflod og gøre dem til filosofiske konger. Planen forløber naturligvis ikke uden problemer, og komediedramaet har flere fællestræk med Little Miss Sunshine, der også fulgte en udfordret familie på de amerikanske landeveje.
'Captain Fantastic' er skrevet og instrueret af Matt Ross, der normalt gør sig som skuespiller. (copyright: kino.dk)
Meget undervurderet film. Perfekte skuespillere og en super handling. Overraskende sjov, på den mærkelige måde, med emner som isolering, død, overforbrug, osv.
Kan klart anbefales
Jeg havde intet læst om denne film på forhånd og havde heller ikke set en eneste anmeldelse. Jeg blev totalt overrumplet af denne films mange og store kvaliteter.
Af alle de mange, mange film, jeg har set i år, er denne én af de allerbedste. Der bør vanke adskillige Oscar-nomineringer til denne film sidst på året.
En helt FANTASTISK film.
Det her er en virkelig smuk film, som giver noget at tænke over, uden at give nogle entydige svar på de spørgsmål, den stiller, og uden at trække en bestemt dagsorden ned over hovedet på tilskueren.
Alle spiller rigtig godt, og der er plads til både humor og tårer. Jeg var vild med den og kan kun anbefale alle at se den!
Dette er en smuk film på mere end en facon.
Fortællingen om en forældre der står alene med de svære valg der skal tages vedrørende sine børns opdragelse. At turde stå fast når familie og samfund ikke nødvendigvis er enige og at håndtere de konsekvenser ens valg kan medføre er smukt fortalt i Captain Fantastic.
Scenografien og kostumerne er smukt foreneligt med historien og resultatet er en helstøbt film jeg ikke ville være foruden.
Blev noget skuffet over filmen der har fået så flotte anmeldelser i medierne.
Er stadig lidt forvirret omkring budskabet med denne film!
Jeg må skrive, vi syntes begge den var anderledes af en Amerikansk film at være .....
Nå jeg var underholdt, godt skuespil af alle, sikken skøn natur, vil gerne gense filmen, håber der vil være ekstra materialer på bluray, en film som kan inspirere dig til at tænke over det du gør i din dagligdag, at der ikke er entydigt svar på hvad et godt liv er!!
Filmen er sød i sin grundlæggende pointe men har svært ved at udfylde 1½ time med emnet.
Handlingen er meget kunstig til tider - specielt I den sidste 1/3 af filmen.
Filmen fænger, fylder og efterlader os i eftertænksomhed. Der er så meget godt at sige om filmen at det kniber med at finde ordene, derfor kort og godt; 'se den'!
Synes den er oplagt at se sammen som familie. Tag de halvstore, store, voksne børn med ind og se den sammen.
Captain Fantastic er en film der vil sidde i én i noget tid efter man har forladt biografsalen. Det vil den dels pga. de fremragende skuespilpræstationer, hvor især Viggo Mortensen brænder igennem, og dels pga. dens budskab om hvordan man skal have sin frihed til at leve sin tilværelse som man har lyst til, også hvis det ikke falder inden for den gængse måde at gøre tilværelsen på. Filmen giver en god og kritisk kommentar til kapitalismen og borgerlighedens måde at forstå børneopdragelse og familielivet på, og skildrer hvordan en familie går imod de gængse principper inden for disse områder, og vælger at gøre tingene helt på deres egen måde. Dette gør, at filmen er yderst vedkommende og giver stof til eftertanke. Man er som publikum dybt fanget og fascineret af handlingens gang hele vejen igennem, og dette er i høj grad også takket være den smukke billedside. En meget anbefalelsesværdig og livsbekræftende film, som vil sidde i mig i noget tid endnu.
Bruger anmeldelser (45)
Skriv din egen anmeldelse