BW18 - Victor Crowley

Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Instruktør Adam Green og muskelmand Kane Hodder leverer med ’Victor Crowley’ den fjerde film i ’Hatchet’-franchisen. Det er horror med en god dosis sarkastisk humor iblandet, og man behøver ikke være bekendt med hverken de tidligere ’Hatchet’-film eller bonderøven Victor Crowley for at kunne være med.

Det er ti år siden Victor Crowley sidst gjorde livet surt for uheldige unge i Louisianas sumpe. Med en bunke penge i udsigt bliver den eneste overlevende, Andrew, igen lokket ud i vildnisset, hvor han sammen med andre stakler nok en gang står ansigt til ansigt med den navnkundige titelperson – som selvfølgelig stadig er i live og nu mere frygtelig end nogensinde.

Det er horror med stort P i både party og pastiche, men også en yderst effektiv måde at blande skræk og humor på. Og samtidig en selvreflekterende slasher-film, der oser af personlighed og selvironi. Den morderiske, men alligevel elskelige skurk giver den gas som en anden Jason Voorhees derude i sumpen, hvor der ingen hjælp er at hente.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: