Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Boyhood

Tilladt for børn over 11 år
Filmen, der har et roligt tempo, rummer en voldsom scene med en alkoholiseret far, som er meget truende over for sine små børn, der er tydeligt angste. Denne scene vurderes at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
04.09.2014
| |
2 timer 43 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Boyhood
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

’Boyhood’ fortæller historien om drengen Mason, og hvordan han bliver voksen i perioden, fra han er seks til 18 år. Man følger ham og hans familie gennem samtlige år, men egentlig har filmen ikke andet centralt tema end Masons udvikling som menneske, og fokus er konstant på ham.

Han tager på camping med sin far, skændes med sin storesøster, bliver sur over at de skal flytte, udviser talent for at male, prøver at ryge hash, begynder at gå med ørering, får en kæreste og hundrede andre ting.

Fokuserer man kun på handlingen i ’Boyhood’, ender man med kun at få den halve historie. Dette er nemlig en film, hvis egen lange tilblivelseshistorie har en direkte forbindelse til den historie man ser i den.

’Boyhood’ er optaget over 12 år, så når vi skriver, at filmen viser Mason blive voksen, så mener vi det bogstaveligt. I løbet af filmens næsten tre timer lange spilletid, går han fra at være en fræk lille knægt, til at blive en ranglet og lettere indelukket teenager. 

Som publikum oplever man hans liv på nærmeste hold, og dét er hemmeligheden bag ’Boyhood’. Der sker noget film-magisk, når man ser ham blive formet som menneske i én lang glidende overgang. Normalt er det historien i en film, der fungerer som den røde tråd der skal føre dig fra start til slut, men i dette tilfælde er det en person, der er den røde tråd.

Det er uden tvivl en film, der kræver den rette indstilling fra sit publikum, men er man klar på en unik oplevelse, så flyver tiden af sted, og de tre timer i selskab med Mason og familien ender med at føles for korte. 

Patricia Arquette modtog en Oscar for Bedste kvindelige birolle for sin præstation i 'Boyhood'. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (462 votes)
5.1
5.5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Boyhood' er ganske enkelt en af de senere års bedste film - dybfølt, troværdig, sjov, sørgelig og helt ekstremt vedkommende." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] en af årets smukkeste filmoplevelser." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "'Boyhood' er på alle måder en enestående bedrift." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det er et enestående filmprojekt, men er det en god fortælling? Nej, ikke som drama, men jo, på sin helt egen enestående måde." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] det gør så ondt og så godt at se 'Boyhood'." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Boyhood' føles ligeså moderne som tidløs og meget amerikansk." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Boyhood' er blevet en åbenbaring af hverdag, et billeddigt om dybden i de mindste og mest almindelige ting." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Victor

Denne film er den bedste jeg har set i år! Den var absolut FRAMRAGENDE! Jeg synes at det er en fed/anderledes måde at lave film på.

Wayne

Den har absolut sine momenter, men jeg synes også at det kunne være gjort på kortere tid.

Det er genialt at man hele tiden mærker den tid den er optaget i, og at alle bliver ældre i filmen - ikke bare fordi de bliver gjort ældre.

Irene

Synes det er genialt, at man følger musikken, mobilerne, computerne og tøjets udvikling igennem 12 år.

joanna

At se et menneske udvikle sig op gennem livet og indse at det ko er de små ting der er de sande mirakler er fantastisk

Ulla

En fantastisk film. Den bedste film jeg har set længe,

Ninse

Se den, vil intet røbe!!

Peter

en af ​​årets bedste film

Palasse

Muligvis én af årets allerbedste film. Den er lang, ja, men ikke for lang og der er en forskel. Anbefales til alle, der forstår at værdsætte en god film med noget på hjerte.

Tennauser/722697

På alle måder en super god film, som bare skal ses. Slugte hvert minut sammen med hele salen, og de 3 timer føltes meget korte. Dyb tavshed i salen, alle var med og fulgte filmen intenst.

Vil ikke gentage alle de andres fortællinger om filmens inhold, men kan kun give dem ret. En meget anderledes film, og hvis man forventer underholdning og fart og spænding, så er det ikke denne man skal se. Men hvor den dog viser meget godt en drengs udvikling fra barn til voksen og de faktorer der spiller ind i den man udvikler sig til at være.

Tror vi alle sidder og kan føle en eller anden form for indlevelse i mindst en af scenerne fra hans liv.

Fantastisk film, en af de bedste jeg har set, og som vil blive husket fremover. Et mesterværk - intet mindre!

Greg

Udover projektets længe på 12år, har filmen ingen klimaks ej heller ingen spændende handling. Måtte forlade bio. efter 3timer (inkl 20-30min reklamer), da filmen var ikke til at holde ud.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter