Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Booksmart

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en gennemgående humoristisk stemning. Der er enkelte scener med lettere voldsomt indhold: Unge kvinder græder og skændes. En unge pige giver en anden en lussing. En unge kvinde springer ud fra et skib. Der optræder en del sexualiseret sprog og i enkelte scener ses kys og oplæg til sex. Imidlertid er det voldsomme kortvarigt og det seksuelle ikke detaljeret beskrevet, lige som det hele hurtigt afbødes af humor. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
20.06.2019
| |
1 time 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Booksmart
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|
Billetter

Komedien 'Booksmart' handler om de to unge, kloge studiner Amy og Molly, som troede, at det ville give dem en fordel udelukkende at fokusere på bøgerne hele vejen gennem high-school. 

Men da de to nu står overfor skolens afslutning, begynder de at fortryde, at de altid vægtede studiet højere end fester og forhold.

Sammen kaster de sig derfor ud i en uforglemmelig bytur i forsøget på at mase fire års fester ind på én nat og indhente alt det tabte.

Handlingen er simpel men gør os klogere på fordomme, livet som ung kvinde og ikke mindst venskab. 

'Booksmart' kan på flere måder sammenlignes med Greta Gerwigs Oscar-nominerede ungdomsdrama Lady Bird - tilsat en ordentlig dosis Superbad!

Filmen er skuespillerinden Olivia Wildes spillefilmsdebut og er fyldt med farvestrålende scenarier og festlig musik. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (54 votes)
4.5
5.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "'Booksmart' er den bedste teenagekomedie siden 'Superbad' og 'Juno'. Ikke fordi plottet er banebrydende originalt, men fordi samme plot bliver serveret med et knivskarpt manuskript, fremragende skuespil, stilsikker instruktion og ustyrlig charme." (Thomas Brunstrøm)

  • Jyllands-Posten

    "'Booksmart' er ikke bare sommerens sjoveste ungdomsfilm. Det er årets sjoveste film." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Det her er intet mindre end en af de bedste amerikanske komedier i nyere tid. Et lille teenagemesterværk." (Eini Carina)

  • Weekendavisen

    "'Booksmart' er gaven til årets studenter. En generationsfilm om gode veninder." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Philip

Jeg er vild med Olivia Wildes debutfilm. Jeg kan godt lide hende som skuespiller og nu også som instruktør.

Booksmart er genial; underholdende og morsom fra start til slut!
De to hovedroller spiller rigtig godt, og det giver pote, når deres karakterer forsøger at vise resten af skolen, at det ikke kun er lektier og karakterer og deres rejse er sjov at følge.

Fed og sjovt ungdomsfilm; 5 ud af 6 stjerner herfra!
Jeg bliver nød til at se den igen!

Britt

Booksmart er en festlig og underholdende film med et skønt budskab om at give lidt slip og ligge bøgerne til side fra tid til anden. Den indeholder rørende, såvel som humoristiske, øjeblikke i dens fejring af venskab og kan klart anbefales til alle, der trænger til et godt grin.

Jonas

Jeg havde mulighed for at se filmen en uge før på #kinotur, og det er den sjoveste film, jeg har set i lang tid. Jeg grinede hele vejen igennem, og der var masser af skøre, tåkrummende pinlige scener. Til gengæld var der også rigtig mange scener, jeg kunne relatere til, og en masse skønne temaer.

Filmen er først og fremmest en hylende morsom ungdomskomedie. En stor del af humoren kommer fra at se de to hovedpersoner, lærerens kæledægger Molly og Amy, sætte sig selv i situationer, de aldrig har været i før, og hvordan de kommer ud af dem. Det byder bl.a. på mange tåkrummende situationer, der fungerer helt perfekt. Det er ikke, fordi man nødvendigvis selv føler sig pinligt berørt af scenerne, men fordi man kan sætte sig ind i, hvor pinligt det må være for figurerne, hvilket gør det endnu sjovere. Soundtracket er et af de bedste, jeg har hørt længe, og det bidrager til stemningen og humoren i mange scener og den badass attitude, hovedpersonerne udviser over for hinanden. Der er dog også enkelte øjeblikke, hvor filmen bliver seriøs, og som jeg i den grad kunne relatere til og følte ramte hovedet på sømmet i forhold til nogle udfordringer ved at være ung.

Udover det er der også rigtig mange gode skuespilspræstationer. Kaitlyn Dever spiller fantastisk som den generte spejderpige Amy, der mangler selvtillid til at stå ved sig selv og score en pige, hun synes er sød. Beanie Feldstein er genial som den måske lidt for frembrusende elevsrådsrepræsentant Molly. Det seje ved de to hovedpersoner er, at de egentlig ikke nødvendigvis mangler selvtillid over for hinanden og er villige til at kaste sig ud i mange ting, men bare ikke er forberedte overhovedet på situationerne. Derudover har Dever og Feldstein en vanvittig god kemi, og der kommer masser af humor ud af samspillet mellem de to. Der er også en masse geniale biroller. Jason Sudeikis (Familien Miller) spiller en lettere akavet og småkikset rektor, og Billie Lourd (Star Wars) er guddommelig som stoneren Gigi, der stjæler hver eneste scene, hun er med i.

Der er dog nogle ting, der holder filmen fra at være helt perfekt. Når man har set filmen og ved, hvilken retning historien kommer til at gå i, føler jeg, at der er nogle figurer eller figurers motivationer, som godt kunne have været sat lidt bedre op. I så fald havde payoffene nemlig været meget stærkere, end de allerede er. Filmen starter også meget ud som en kvindelig udgave af Superbad - to nørdede venner i gymnasiet, der vil ud og feste, men sætter deres venskab på prøve. Ydermere er der én scene midt i filmen, der stilmæssigt skiller sig helt ud fra resten, og selvom den egentlig er meget sjov, føler jeg ikke, at man per se havde mistet noget ved at fjerne den. Booksmart er dog helt klart en film, jeg kommer til at se mange gange igen. Den er skide sjov, og så har den nogle helt fantastiske budskaber om venskab, at lære at begå sig i en ungdomskultur og at turde stå ved sig selv. Booksmart har helt klart potentiale til at gå hen og blive en ny ungdomsklassiker, og derfor synes jeg bestemt ikke, du skal snyde dig selv for at se den.

Sofieuser/800827

Booksmart er en skøn coming of age film der helt klart kan anbefales! Var underholdt hele vejen i gennem filmen, og grinte til jeg fik ondt i maven nogle gange. Både castet og i sær de to hovedpersoner er skønne karakterer, som man virkelig kommer til at holde af, og rent filmisk var den godt lavet.

Jeg giver den 5 ud af 6 stjerner.

Ashley

Jeg har sjældent set så velgennemført en ungdomskomedie — den har det hele; coming of age-historien, coming out-historien, de rigtig cringe øjeblikke, de sjove øjeblikke og de øjeblikke der får en til at holde sig for øjnene. Min veninde og jeg har aftalt at se den i biffen igen, SÅ sjov var den!

Franvilleuser/1543476

Booksmart er en herlig coming-of-age komediefilm om de to slyngveninder Amy og Molly, to hårdtarbejdende studerende, der beslutter sig for at indhente alle de fester, som de er gået glip af i løbet af highschool på én aften.

Resultatet er en sjov komediefilm med et genkendeligt plot, som de friske tolkninger af klassiske teenager-stereotyper puster nyt luft i. Humoren er alderssvarende (og fræk), soundtracket er passende (men ikke altid velvalgt) og skuespillet er godt (men til tider ikke karikeret nok).

Filmen er et godt grin og jeg synes, man skal tage sine veninder under armen og gå ind og se Booksmart denne sommer.

Karo

Har hørt Booksmart beskrevet som en blanding af Ladybird og Superbad, og synes det passer rigtigt godt - den er sjov og vild, med enkelte ægte følelsesladede og unikke øjeblikke. Perfekt grin til sommerferien. 5 uf af 6 stjerner.

Mathias

Jeg var - og er - kæmpe fan af Superbad, der står som værende én af mine favoritfilm nogensinde. Den var super sjov fra start til slut, havde et fantastisk cast og så var der ikke en finger at sætte på lydsiden.

Booksmart minder helt utroligt meget om Superbad, hvilket absolut ikke skader filmen. Lige fra opbygningen, karakterne, humoren og det fantastiske soundtrack, så er det svært ikke at drage paralleller mellem de to film.

De to hovedrolleindehavere gjorde det sublimt i deres roller og fremstod troværdige og elskværdige, hvilket det øvrige cast ligeledes formåede at gøre, selvom filmen ikke nødvendigvis ligger op til dette.

Filmen var hylende morsom og man var virkelig underholdt og havde gang i lattermusklerne fra start til slut omend plottet nok er set et par gange før.

Jeg er spændt på at se, hvad Olivia Wilde finder på næste gang!

Simon

En genkendelig genre men på mange måder, sin helt egen suveræne film.

Et produkt af sin tid hvor mange unge kan finde selv sig relatere til rollerne som skuespillerne spiller til enestående.

Humoren er i top og er ikke bange for, at gå stereotyperne i møde blot for at skille dem fra hinanden et minute senere.

Et klart bud på en fremragende moderne ungdomsfilm som fanger samme magi som mange klassiskere har gjort tidligere.

Mr. Jumbo Shrimpuser/805190

Sjældent har jeg set en komedie så forfriskende og morsom. Beanie Feldstein og Kaitlyn Dever er et match made in heaven som to boglige veninder, som vil opleve det vilde liv før de er færdige med gymnasiet. Glæder mig til at se, hvad Olivia Wilde finder på næste gang!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.