Cookie- og Privatlivspolitik

Bolt

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
06.02.2009
| |
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Bolt
|

Bolt er navnet på en super-hund, for hvem hver dag er fyldt med eventyr, fare og mysterier. I hvert fald indtil kameraet stopper.

Da stjernen i et succesfuldt TV-show ved et uheld bliver sendt fra sit studie i Hollywood til New York, begynder hans største eventyr til dato, en rejse tværs over landet gennem den virkelige verden for at komme tilbage til sin ejer og medspiller, Penny.

Udstyret med den vrangforestilling, at hans egne utrolige bedrifter og evner er virkelige, og med hjælp fra to usædvanlige rejsekammerater – en afdanket huskat ved navn Mittens og et hamster ved navn Rhino – vil Bolt opdage, at han ikke behøver superkræfter for at være en helt.

'Bolt' er en Disney-film med fuld fart over feltet.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1206 votes)
4.3
4.2

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Filmen har sine lidt for sentimentale øjeblikke og varierer gerne velkendte klicheer, men den sprutter af lystig slapstick for børnene og vittig satire for de voksne, så med sine ekstremt veloplagte danske stemmer er »Bolt« alt i alt prægtig underholdning for hele familien." (Ebbe Iversen) ()

  • BT

    "... med den nye Disney-klassiker nummer 48 ser det ud til, at John Lasseter og Pixar-folkene har løftet niveauet hos den gamle, let slumrende tegneseriekæmpe". (Jakob Wendt Jensen) ()

  • Ekstra Bladet

    "Sjældent er dyrs mimik ramt så præcist, og filmen skal nok få det til at gibbe lidt i pupillerne og lattermusklerne – navnlig hos de mindste." (Kirstine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "Filmen kan ikke sammenlignes med de store animationshit som ”Shrek” og ”Ratatouille”, men den fungerer inden for sine egne rammer". (Katrine Sommer Boysen) ()

  • Politiken

    "... med imponerende actionscener (især i de indlagte tv-episoder), dreven dramaturgi, et par gode sange og strålende stemmer på både engelsk og dansk (duerne har f.eks. vittig dansk stjernebesætning!) lykkes det altså i det hele at få mere strøm på ’Bolt’, end hunden alene kan præstere". (Søren Vinterberg) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
sabineuser/15997

... havde da sine øjeblikke, men savnede lidt mere til lattermusklerne

Jan

Denne film er ikke mindre end fantastisk. En god historie og animation af bedste karat, så har man alle mulighederne for succes. Det har Disney gjort med denne film, hvor man let kan genkende episoder eller personer fra det virkelige liv. En god oversættelse til dansk gør, at filmen er seværdig for alle barnlige sjæle og Disney fans.

Peter Bilstrup

Vi, min kone og jeg så den med et af vore børnebørn og der var stor smil over hele linien.

stefan

bolt en utroligt fed film for de små, der er både action grin og følelser med i den, det er lige den man skalse vis man skal tage sin famillie med

kamilla

filmen er en af de aller bedste animeret tegne film i disneys historie sammen med Wall-E. der er så mange små detalier med som er godt gennem tænkt. det er desværre bare ikke noget der er så mange der ligger mærke til. humoren er god, og filmen er rigtig sjov, jeg vil dog råde folk til at se filmen på engelsk istedet for dansk. da stemmerne er bedre realiserede. der er mange små sjove inputs, hamsteren og duerne er med til at give filmen det ekstra sjove.
det var en af de bedre biograf oplevelser. se den.

Asliuser/70487

det var da en god familie film. Med masser af latter og smil og sådan noget. Den må man se, hvis man har børn.!

Jørgen

Der manglede mere inhold i filmen og flere sjove scener så derfor giver jeg den kun 2

charlotte

En smadder god tegnefilm, som både voksne og især børn nød godt af. mig og min datter snakker stadig om filmen. Det er da osse en vi skal have på dvd. når den kommer

bjar2010user/101051

Underholdende og god film

Cowse-pigen

den er vild sjov og sød der var næsten ikk et tidspunkt hvor jeg ikke grinede hihi

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.