Den biografiske film 'Bohemian Rhapsody' handler om Queen, et af de største rockbands nogensinde, og deres karismatiske forsanger Freddie Mercury.
I starten af 70erne møder den unge immigrant Freddie et lille band, der mangler en forsanger. De kalder sig Queen og sparer sammen til at indspille et album.
Freddies vilde fremtoning og ikke mindst hans imponerende vokal baner hurtigt vejen for et regulært gennembrud, og snart er Queen på alles læber og på alle hitlister.
Bandet har en fremragende kreativ periode, hvor de unge briter bl.a. lukker sig inde på en bondegård for at skabe et af mesterværkerne indenfor rockmusik, nemlig den eksperimenterende 'Bohemian Rhapsody'. Men bag kulissen lurer tragedien, da Freddie kæmper med at finde sig selv, sin seksualitet og i sidste ende at føle sig elsket i en verden, hvor han aldrig har følt sig accepteret.
'Bohemian Rhapsody' er en biografisk og musikalsk hyldest til Queen og Mercury, der døde af AIDS i 1991. Dramaet bygger op til deres legendariske Live Aid-optræden 1985, og de mange populære sange får godt med spilletid undervejs.
Skuespilleren Rami Malek, der slog igennem i tv-serien 'Mr. Robot' og for nyligt i Papillon, har med uhyggelig overbevisning forvandlet sig til musikikonet, mens de oprindelige bandmedlemmer, Brian May og Roger Taylor, har fungeret som producenter på filmen. (Copyright: kino.dk)
Synes virkelig Rami Malek rammer præcis med karaktereren som Freddie Mercury. Bohemian Rhapsody er uden tvivl en af de bedre film jeg har set i lang tid. Queen <3
Rami Malik er Freddie Mercury.. leverer en gribende, rørende og fuldstændig fantastisk præstation ..
En af mine absolut favoritter. Fantastisk musik, historie og ikke mindst Rami i hovedrollen som Freddie
Jeg har altid været en kæmpe Queen-fan siden jeg var lille, og filmen var udover alle forventninger. Måden de har valgt at vise den på fungerede perfekt, og jeg levede mig fuldstændig ind i filmen!
Det er helt klart en film jeg vil anbefale at se, uanset om man er die-hard fan, eller bare har hørt om Queen.
Den bedste film jeg har set længe. Har set den tre gange og glæder mig til den kan købes. Men kommer til at savne biografens fantastiske lyd.
simpelthen en af de bedste film jeg nogensinde har set. hvis ikke man allerede har et forhold til queen inden filmen, har man det i hvert tilfælde efter! fantastisk skuespil, fed historie og en helt igennem sjov, fed og meget rørende film! kan varmt anbefales
Jeg er vildt begejstret for denne film. Den var så utroligt godt spillet og handlingen var så stærkt et portræt af Freddy Mercury at han ikke kunne have gjort det bedre selv.
Noget der er sjældent for mig, er at ønske at se en film igen, som jeg lige har set. Min bedste anbefalinger.
Jeg tror det er en af de bedste film jeg nogensinde har set!
Der blev da ihvertfald fældet en tåre eller to.
Og det er den fedeste musik!
Bruger anmeldelser (136)
Skriv din egen anmeldelse