Cookie- og Privatlivspolitik

Blade Runner 2049

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en mørk, trist og uhyggelig grundstemning, og den skildrer et dystert og til tider bizart univers, hvor de fleste figurer er følelseskolde. I flere scener ses blodige og brutale drab, fx ser man i én scene en mand blive sparket hårdt på halsen, mens han ligger ned, og efterfølgende ses hans drabsmand stå med et øje i hånden og skylle dette rent for blod. I flere andre scener bliver mennesker myrdet med en kniv, i én blodig scene ser man en mand, som ligger på gulvet og kvæles i sit eget blod, og man ser hans pupiller, som fyldes med blod. I en anden scene får en kvinde skåret sin mave op. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
05.10.2017
| |
2 timer 43 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Blade Runner 2049
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, Supreme, Babybio, Event, Seniorbio, Level 7, Særvisning, Særvisning m. debat
|
Billetter

Filmen 'Blade Runner 2049' (Blade Runner 2) er en efterfølger til kultfilmen fra 1982.

I år 2049 er vejrsystemerne ude af balance, hvilket får klimaet til at opføre sig højst uforudsigeligt. Los Angeles-politibetjenten K, der er en såkaldt blade runner med speciale i at opspore og eliminere løsslupne replikanter, kommer på sporet af en farlig hemmelighed.

For at løse mysteriet forsøger K at finde frem til en tidligere blade runner ved navn Rick Deckard, der har været forsvundet i 30 år. Nu må de to arbejde sammen for at forhindre en katastrofe, som vil lægge samfundet i ruiner.

'Blade Runner 2049' følger efter en af de mest banebrydende science fiction-film i nyere tid. Den oprindelige hovedrolleindehaver, Harrison Ford, gentager sin rolle som Rick, og han får følgeskab af Hollywood-darlingen Ryan Gosling.

Elementer fra den første film, som de kunstigt skabte menneskelignende replikanter, de regnfulde og Tokyo-inspirerede gader i Los Angeles samt de filosofiske temaer, bliver yderligere udforsket i efterfølgeren, der er instrueret af manden bag Sicario og Arrival. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1896 votes)
5.1
5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Blade Runner 2049' er [...] alt, hvad et betalende publikum kunne ønske sig på billedesiden [...] Ligeså på lydsiden ..." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Filmen er visuelt storslået og har også samme dragende, nærmest hypnotiserende stemning. Med en fantastisk lydside og et godt soundtrack af den legendariske filmkomponist Hans Zimmer." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "Dette, mine damer og herrer, er, hvad de mener med film [...] Årets indtil videre største åbenbaring i biografen." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Blade Runner 2049' er en meget værdig arvtager til en original, der er forgudet af mange – og med ubestrideligt potentiale til selv at opnå klassikerstatus." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "FILMENS setdesign er intet mindre end fantastisk. Her lever Denis Villeneuve helt op til forgængeren ...." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Denis Villeneuve har skabt en betagende fremtid, som både hylder forlægget og er en verden i sin egen ret. [...] Det handler stadig om, hvad et liv er. Det er stadig stor og visionær science fiction." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Carstenuser/193363

WOW - sikke en film. Var så bange for at de ville lave en dårlig efterfølger til klassikeren Blade Runner. Men for en gang skyld skuffede Hollywood ikke.
Smuk og rørende film i samme fantastiske univers som originalen - jeg vil faktisk sige af denne film er bedre end den første dog uden at være så visionær. Jeg er så begejstret at der allerede er booket billeter til at se den igen!

Martinuser/571930

Bedste film, jeg har set længe. Den er lang, men fantastisk flot. Dejlig dyster. Den overgår mine forventninger.

Chris S.R.

Skod film, alt for rodet og alt for høj musik, ikke til at holde ud.. set i CinemaxX.. kedelig, ingen grund til at se den.. der var for mange døde perioder..man var ved at falde i søvn..

Markususer/312969

Gosling er stenet på den gode måde som i Driver.
Filmen er superflot filmet og de overordnede temaer er klare og ubarmhjertige - ikke en feel-good film på nogen måde.

Nok for langsom i fortælletempoet for mange, men det får den til at kravle ind under huden.

En af de film jeg allerede har lyst til at se igen for at få det hele med

Bjarne Loof

Rendyrket ligegyldig pastiche, nu med masser af blod, høje brag hvet 3. minut og kong fu kampe. Overraskende slutning. Øh Nej. Men en linie af ligegyldig alliteration til produktioner som gør uvisionære film anmeldere saftige i buksen. Oh rædsel for en fadæse uden indhold men med den aller fornemste politiske korrekte: slave kast dine lænker morale, vi kan allesammen føle. Bvadr. Det er væsentligt men her udstillet hjerteløst urimeligt ligegyldigt. Men flot lavet, klippet og ikke mindst spillet. En decideret hån mod kunst, lidenskab og ikke mindst forgængeren. Som stillede spørgsmål og ikke facebook svarede "ej hvor det bare forfærdeligt" . Bras. Simpel flot lavet pornofilm.

Ombeni

Det er helt klart årets bedste film uden tvivl, rigtigt god måde de har flettet forgængeren med i plottet.

Kirstenuser/717268

Tempoet er langsommeligt, men det er ok - det passer fint med forlægget. Men plottet er forudsigeligt, dimensionsløst og kedeligt. Billederne, scenografien, farver, lyd og stemning er lige i øjet og rammer forventningerne. Men der er altså nødt til at være et plot med bare minimum af spænding i en sådan film.

Olli

Jeg er enig: den film er aldeles vanvittig langsom og kedelig. Flere gik inden filmen var slut og min kæreste sov under det meste af den.

Jacob

Normalt er jeg en meget åben person, der lytter og lærer af de mange genrer der findes i filmverdenen. I dag har jeg dog for første gang set flere falde i søvn undervejs i filmen. Jeg forsøgte hovedløst at følge med i den langsommelige smøre af fremtidspladder, og kan på ingen måder anbefale denne film til andre. Aldrig mere Blade Runner.

Sif

Virkelig virkelig laaaaang og kedelig film. Til trods for gode skuespillere. Usammenhængende og uden en historie der kan fange.....
Den første halvanden time venter man på at filmen skal komme igang og den sidste halvanden time venter man på at den skal slutte.
Thumbs down for Ridley Scott.
Jeg kan ikke mindes at have været i biograffen - hvor folk er gået hjem før filmen var slut! Men det har jeg så nu.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.