Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Black Panther

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående spændingsmættet stemning. Der er talrige actionfyldte scener med fald fra stor højde, biljagter, eksplosioner, kampe med de bare næver, stikvåben, skydevåben og kampe mellem rumfartøjer. I enkelte scener skydes ubevæbnede personer ned, lige som centrale personer i handlingen ses dø. Da kropsskaderne efter voldsomhederne imidlertid ikke er udpenslet, og da store dele af handlingen udspiller sig i et eventyrligt univers med science fiction-agtig teknologi, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
15.02.2018
| |
2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Black Panther
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Supreme 3D, Supreme 2D, Babybio 2D, Level 7 2D
|

Superheltefilmen 'Black Panther' er det seneste værk i Marvels store filmiske univers, der også tæller helte som Iron Man og Captain America.

Handlingen tager udgangspunkt i det isolerede og teknologisk fremskredne land, Wakanda, hvor kongen netop er omkommet i et terrorangreb. Prins T’Challa står klar til at tage over som ny regent, men modstandere står klar både internt i landet og udefra.

T’Challa, der er velsignet med overmenneskelig styrke, må som superhelten Black Panther slå sig sammen med en lille gruppe krigere og allierede i kampen mod en udspekuleret skurk.

'Black Panther' er baseret på tegneseriehelten af samme navn, og det er første gang i den nu 18 film lange serie produceret af Marvel, at en sort helt har hovedrollen.

Wakanda, det fiktive afrikanske land, giver filmen et eksotisk og anderledes præg end de foregående kapitler i det samlede univers, og selvom plottet følger i sporet på Captain America: Civil War, behøver man ikke at have set filmen fra 2016. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1771 votes)
5.2
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det er rejsen til Wakanda, der er den store visuelle oplevelse i 'Black Panther'. Setdesigner Hanna Beachler har kælet for landets særlige blanding af farverig afrikansk håndværkstradition og hyperteknologi." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... samtlige roller [er] besat af den perfekt udvalgte skuespiller, der yder netop denne karakter fuld retfærdighed - Lupita Nyong'o og Forest Whitaker er i særklasse." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "'Black Panther' er en af de mest uhæmmede og utæmmede megaproduktioner fra Hollywood i meget lang tid." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Black Panther-figuren får [...] politisk kant og opfordrer således til selvrefleksion i forhold til ens eget verdenssyn – og dét har bredere global klangbund end filmens position i hjemlandet som filmisk racepolitisk milepæl." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "... et tomrum af sloganiserede replikker, der hverken formår at gøre karaktertegningen interessant eller plottet spændende." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jakob P.

Ja, det kan godt være jeg har brugt ordene før, men i det her tilfælde bruger jeg ordene storslået og eventyr fordi de passer, Black Panther har virkelig retten til at få denne ros med sig. Jeg havde set traileren adskillige gange, og må indrømme at filmen så både interessant ud og spændende ud, men jeg havde en idé om at denne film rummede meget mere, og jeg havde ret for det gjorde den så sandelig også. Ikke nok med er denne superhelte film den første af sin slags fra Marvel med en farvet superhelt, det er vist nok også den første som ikke foregår i USA, men derimod i et højtudviklet land som hedder Wakanda i Afrika. Der er bestemt lagt i kakkelovnen til en spændende fortælling, og jeg blev bestemt ikke skuffet, heldigvis da.

Prinsen T'Challa (Chadwick Boseman) i landet Wakanda står til at overtage tronen i landet, men der er både interne og eksterne kræfter som helst ikke ser at T'Challa overtager styringen af landet. Sammen med en lille gruppe krigere opsøger han en ond tronarving, som søger at underminere alt hvad Wakanda står for, og det må helst ikke ske, så prins T'Challa må bruge sin overmenneskelige kræfter som superhelten Black Panther, og kæmpe for at få hans retsmæssige tronplads tilbage.

Jeg må sige at jeg blev overrasket positivt over Black Panther, ikke nok med har filmen en unik og fed historie, handlingen er også utrolig stimulerende og spændende, og jeg kan med god samvittighed sige at Black Panther er en fed og spændende film. Skuespillet bliver leveret professionelt og stilsikkert, man glemmer helt det er en film man sidder og ser, og man bliver suget ind i filmens intense atmosfære og dens unikke karakterer. Tempomæssigt ligger vi i den højere ende, selv om der til tider er plads stille øjeblikke, så er denne film en klar actionfilm med højt tempo. Rytmen er lige i øjet og perfekt som den er, der er velbalanceret skift mellem hver enkelt scene, og filmen har de fine finesser som Marvel er så kendt for at tilføje til sine film. Man keder sig ikke på noget tidspunkt, og jeg glæder mig til det næste gensyn med Black Panther i Avengers eller i den næste solofilm.

Black Panther får 5 stjerner af Anmelderen *****

https://www.youtube.com/watch?v=xjDjIWPwcPU

Marianne

En film Marvel kan være stolt af. Fantastisk univers der er så medrivende at man taber kæben dels på grund af de elegante utæmmede kampscener dels på grund af den dramatiske udramatiserede dialog der er i filmen. Jeg har faktisk ikke ord for den. Er dybt fascineret. Det er bare en film man må og skal se.

S. Rico

Black Panther vil virklig meget. I én og samme film får vi hele Black Panthers oprindelseshistorie, vi præsenteres for første gang for det isolerede land Wakanda, dets kultur og traditioner, og samtidig skal vi lære et temmelig stort persongalleri at kende. Black Panther omgiver sig således med 4 personer, som alle er vigtige for historien: hans søster Shuri, hans ex-kæreste Nakia, generalen for hans livgarde Okoyi, og hans mor. Desuden skal vi forholde os til ikke mindre end 4 forskellige antagonister (mere eller mindre) i form af Killmonger, Klaue, M'Baku og W'Kabi. Og så bliver Martin Freeman også lige smidt ind som side-kick. Det er simpelt hen for meget til, at vi kan nå at lære alle sammen ordentligt at kende.

De mest interessante figurer, og dem der fungerer bedst, er Shuri, Nakia og Okoyi. Det er også i deres selskab, at vi får de bedste kampscener. Eftersom de er sårbare og ikke besidder Black Panthers nærmest uovervindelige styrke og dragt, så er deres kampe ganske spændende. Omvendt bliver Black Panthers kampe aldrig nervepirrende. Især skuffer slutkampen mod Killmonger. Når to med samme typer kræfter kæmper mod hinanden, så er det ikke så interessant. At de begge har maske på, så man ikke kan se deres ansigter, hjælper heller ikke på intensiteten.

Filmens stærkeste side er den visuelle oplevelse ved bare at være i dette nye Wakanda univers. Det er lækkert lavet, og der er mange virklig flotte detaljer. Som i alle Marvel film er der garanti for underholdning. Det er ikke verdens bedste historie, der er ikke så meget humor, men det er en god tur i Marvel rutchebanen. 3½ stjerner.

Horsi

Der er så mange ting at rose at jeg ikke ved hvor jeg skal starte og slutte. Kvinderne er fede, fedt med et sort cast. De problemer og den historie de arbejder med at dybt fasinerende. At se Wakanda var så sejt og tænke over hvad hvis det havde været dem der havde siddet på våbenen. Hvordan ville det havde gået? Jeg kan slet ikke få nok af den film og vil kraftigt anbefale den.

Lars

Jeg synes den er okay, men synes ikke at Erik Killmonger er en cool skurk.

Benji Blaakilde

Mens vi venter på at Disney laver den store komsammen med alle deres etablerede Marvel bekendtskaber i Avengers: Infinity War, tager Ryan Coogler os til et højteknologisk land i Afrika og giver os en film, der er mere spændende at tænke over end rent faktisk at se.

Black Panther følger op kort tid efter hændelserne i Civil War, hvor T'Challa skal tage sin fars rolle som konge over Wakanda, som er det her hemmelige land, der lever i fred og fordragelighed med alt deres avancerede teknologi og rigdomme på grund af deres besiddelse af supermetallet vibranium, mens resten af afrikanerne omkring dem dør af sult og tørst, men whatever. Samtidig har Creed teamet op med Gollum og har onde planer om folkedrab.

Lad os først kigge på, hvad jeg godt kunne lide. Jeg synes Ryan Coogler er en dygtig instruktør og han gør et godt stykke arbejde i at bringe den her Wakanda verden og kultur til live. De flotte landskaber og musikken giver filmen en cool afrikaner vibe.

Og så er det en virkelig dyb film, der tager det klassiske superhelte tema op med hvilke forpligtelser man har, når man som wakandaianerne (eller hvad de hedder) har nogle tydelige privilegier og magt overfor resten af verdenen, men den tager den i en mere politisk retning, hvor specielt filmens hovedskurk Kilmonger, spillet af Michael B. Jordan, har nogle interessante og forståelige holdninger. Hans midler for at nå sit mål er så alt for voldsomme, men han er et godt modstykke til T'Challas i starten isolationistiske ideologi, hvor han nægter at dele den velfærd hans eget folk nyder godt af. Det gør så også T'Challa en smule usympatisk, i hvert fald i starten.

Men når nu man har en MCU-film, er det efterhånden ikke et spørgsmål om filmen indeholder humor, men snarere om humoren fungerer. I det her tilfælde fungerer det overhovedet ikke og føles så malplaceret at man krummer tæerne helt tilbage.

Denne her film introducerer os også til mange nye karakterer meget hurtigt, og der er så mange, at man tit overhovedet ikke er interesseret eller følelsesmæssigt investeret i dem, da man ikke har nok at bygge det på. T'Challas søster er et eksempel på en person, der skulle være sjov og brainy men ender med bare at være irriterende og slet ikke troværdig som den her intelligente opfinder-type.

Og så er der filmens største problem: den er alt for forudsigelig. Black Panther har ingen overraskelser at byde ind med og man sidder tit og tænker "jeg vil vædde med at det her sker lige om lidt" og så går der to sekunder og så sker den ting. Actionscenerne kan se nok så cool ud, men hvis du med det samme kan gætte dig til hvad den ender med, så ryger al' spænding og gør filmen kedelig.

Jeg synes Black Panther tager interessante emner op for sure og jeg synes det meste af castet gør et godt stykke arbejde. Samtidig er plottet dog alt for forudsigeligt og karaktererne for vandede. Det er selvfølgelig også en høj standard de har sat for sig selv hos Marvel, men jeg ville nok putte Black Panther i bunden af Marvels fantastiske filmrække, hvilket nok siger mere om de andre films kvalitet end det gør om dennes. Den har da heller ikke gjort mig mindre spændt på Infinity War.

Jacob

Efter at prins T’Challa af Wakanda mistede sin far under Zemos angreb på FN i Wien, så er den kommende konge vendt hjem til Afrika, for indtage sin plads og beholde retten som Black Panther. I USA pønser en ukendt rival til tronen på hævn, og det bliver en kamp om ideologier. Skal den hemmelige teknologi fortsat gemmes for omverden, eller skal man tage kampen op for de undertrykte? Måske der findes en gylden mellemvej, men det kræver den rigtige leder at gøre det.

Med Wonder Women beviste DC at en kvinde i front kunne blive en global succes, og nu viser Marvel Studios at en sort helt kan det samme, og de følger trop med stærke, kvindelige krigere. Det har været en anelse ensformigt med en skurk, som sådan set bare har en dragt magen til hovedpersonen eller de samme kræfter, men med onde intentioner. Intet er sådan nyt denne gang, men her er der en bedre grund til det, og det er noget som løfter filmen i sin helhed. Black Panther er noget af det mest forfriskende på det seneste i MCU.

Philip

Fedt manuskript og mange smukke scener af naturen. Gode actionscener.

maiuser/505959

Spoiler,(men den skulle være som tegneserie,hvis man kender den.)
Visuelt orgie,skal absolut ses,men ville ikke se den igen.Der er både noget Avatar og Ringenes herre over den,men man får slet ikke den rigtige følelse.
Her er der ikke kærlighed,tilgivelse,eller noget højere.Der er kun vold og hævn.Der mangler en sjæl i filmen ,som batman og især superman har. Troede en superhelt havde et højere mål end stammeritualer .Især slutningen af filmen var skuffende.Han skulle ha reddet fætteren,som ikke var klassisk skurk,men burde tilgives.Så istedet for at gå ud fra filmen med høj følelse,var den nedslående.4 stjerner er meget for en film ,man ikke vil gense,og som ikke gir en god følelse.Udover det visuelle er den så også meget spændende

NicoDemus

Super film, og en anderledes slags sidehistorie for superhelte filmene.

Man følger T'Challas', aka Black Panther (Boseman), vej til at blive Wakandas næste konge. Alt starter ud som det skal, han kommer igennem de forskellige traditionnel ritualler, som er virkelig godt lavet, og bliver Kongen.
Wakanda er et land i Afrika, gemt fra hele verden, og dens videnskab overgår den vi kender til. Nu hvor T'Challa er blevet kongen er det hans ansvar at gøre at det forbliver sådan, selvom andre mener at de burde dele deres viden. Han står overfor nogle vigtige beslutninger, og må tænke på hans folk før alle andre. Dette bliver bare sværrere når en ny person kommer til Wakanda for at overtage tronen, og hvor hans mening er at de skal forsøge omverdenen med våben.

Igennem hele filmen får man små clips der kan linkes med The Avengers, og Stan Lee har sin sædvanlige lille cameo, men historien er meget separeret fra den sædvanlige Marvel film.
Der er filmet mange smukke scener and landskaber, og filmen indeholder mere kultur end man er vant til, som er ledsaget med dejlig farvoriset tøj.

Vil nok sætte denne film i min top 5 af Marvel film :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter