Bill Cunningham New York

84 min
Miracle Film
Bill Cunningham New York
Billede
(© Miracle Film)
Billede
(© Miracle Film)
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Dokumentarfilmen 'Bill Cunningham New York' følger en anerkendt modefotograf.

Bill Cunningham er den mere end 80-årige New York Times-fotograf, som i årtier har levet og åndet for at fremhæve trendsættende kvinder i sine to ugentlige rubrikker. Fra de mest sofistikerede selskaber i ”Evening Hours” til hvad der rører sig i det helt almindelige gadebillede i rubrikken ”On the Street”.

Kun meget få ved ret meget om manden, der i 50 år har levet i en yderst beskeden lejlighed over Carnegie Hall, som aldrig har spist på restaurant, og som altid kun kører rundt i gaderne på sin udslidte cykel.

Denne usædvanlige kulturantropolog, som har overværet utallige catwalks, viser sig i filmen at være en beskeden mand med flair for det storladne i andre, og filmen portrætterer ham som en dedikeret kunstner, hvis eneste materielle rigdom er hans egen menneskelighed og fordringsløse forståelse.

Men 'Bill Cunningham New York' er ikke kun en dokumentar om Bill Cunningham; den handler også om den storby, han lever i - New York City. "Vi klæder os alle på til Bill", udtaler Vogues redaktør Anna Wintour.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: