Cookie- og Privatlivspolitik

Before Midnight

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
22.08.2013
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Before Midnight
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

'Before Midnight' foregår ni år efter 'Before Sunset', og Jesse og Celine står nu ved en korsvej i deres tilværelse.

Filmen begynder i en lufthavn i Grækenland, hvor Jesse er ved at sætte sin teenagesøn, Hank, på flyet hjem til USA. Hank bor nu sammen med Jesse's ekskone i Chicago. Udenfor venter Celine i bilen sammen med deres døtre.

De har alle sammen holdt en lang sommerferie og her den sidste dag og aften er det tid til refleksion over deres tilværelse og hvad der er sket i de 19 år siden de mødtes første gang.

'Before Midnight' er instrueret af Richard Linklater.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (231 votes)
4
5.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Noget af de bedste ved Before-filmene har altid været den til tider lettere indforståede, altid underholdende, intelligente og præcise ping-pong mellem de to hovedpersoner. En stil, der kun er blevet perfektioneret i den nyeste film i rækken." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Sjældent, hvis nogensinde, har vi mødt en kærlighed på film, der virker så ægte, så hel og så værd at dele. [...] alle filmelskere bør nyde dette knivskarpe, krystalliserede kærlighedsdrama" (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "En eminent, lille film om de virkelig store ting her i livet. Uden en eneste specialeffekt og hvor de eneste eksplosioner er af den følelsesmæssige slags. Kom bare igen om ni år." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Before Midnight' er en intelligent tænkt og moden - også visuelt - afklaret historie om voksne mennesker, unge på 40 ved deres livs skillevej, og man følger dem spændt. Men i passager er den næsten trættende ordrig, selv om smalltalk er en del af deres omgangsform." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "'Before Midnight' er kulminationen på et lille filmmirakel, der er vokset frem over tid og med tiden har antaget karakter af et snakkesaligt og konceptuelt stramt mesterstykke." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Fungerer enormt godt. Den sidste time er en så overlegen øvelse i manuskript og instruktion, som man kan finde." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "De første to film var besatte af tidsånd. Den tredje handler om kærligheden for alvor. På sin minimalistiske måde er det en af de store amerikanske film i årtiet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ulla

Har ikke set de 2 andre film, men havde glædet mig til denne. God film med flot spil af Ethan Hawke, men indimellem noget langtrukken. Men 4 ud af 6 stjerner.

Vibekeuser/899720

Nu har jeg ikke set de to foregående film, og om det har betydning for min vurdering ved jeg ikke....Men jeg havde høje forventninger på baggrund af hvad jeg havde læst om filmen...og det levede den SLET ikke op til. Der var alt alt for meget snak efter min mening, og det gjorde den gabende kedelig synes jeg.

Lærke

En utrolig smuk, dyb og genial film, der er mindst lige så god som de to forgængere, og som rammer en lige de rigtige steder.

Erik

Det var en lang film at komme igennem. Faktisk vil jeg ikke give den så meget som én stjerne.

Januser/344886

Before Midnight giver en fin afrunding af de to foregående "Before Sunrise" og "Before Sunset".

Vi møder igen de to hovedpersoner fra de foregående film, igen 9 år senere.

Before Midnight kan sagtens ses uden at have set de to andre, skal lige siges. Har man set de to foregående og er blevet betaget af hovedpersonernes historie, er Before Midnight en fin afslutning på triologien (jeg udelukker ikke en 4.), uden at den når de højder de to andre film havde.

Before Sunrise rørte mig og var en intens, omend indimellem lidt langtrukken, oplevelse. Before Sunset vandt mig med sin humor og den fremragende kemi mellem de to hovedpersoner.

Disse ting lykkes desværre ikke helt i Before Midnight.
Magien er der ikke i samme grad og hvor de to foregående glimrede ved deres naturlighed, forekom en del scener kunstige i Before Midnight.
Filmen fungerer klart bedst når det kun er Jesse og Celine, der er tilstede. Måske det der det helt store problem er? For mange replikker til andre personer. Det er dialogen mellem Jesse og Celine, der har gjort de andre film så fantastiske. Den halter lidt her.

Before Midnight er ikke en dårlig film - slet ikke. Den fortjener til fulde 4 ud af 6 stjerner. Den er bare ikke lige så god som sine to forgængere, der begge ligger et sted mellem 5 og 6 stjerner (5 til Sunrise, 6 til Sunset).

jane

Vi er flere der har fulgt disse film i flere årtier og det er skønt at følge, hvorledes den unge uskyldige kærlighed, der var kendetegnet for den første film, sidenhen udvikler sig igennem årtier til problemer mange af os kan genkende fra egne liv. Den indfanger glimrende hvorledes livet med alderen ændrer form og indhold. De modnes både i deres forhold og af udseende. Det er en smuk film, der giver anledning til refleksion over livet og dets indhold. Den omhandler det punkt "midt i livet" hvor man gør op med sig selv;, om man nu foretog de rette valg i livet og hvilken vej man skal vælge fremover. En fin måde at slutte rækken af "before" filmene på, men mon ikke der kommer endnu en en dag...Måske om ti år?

Sanneuser/811377

Kedelig film:-(

Christina

I dag så jeg de første 2 film på filmstriben for at vide hvad det handler om. Det er ikke en film med aktion, men manuskriptet er fantastisk og dialogen er interessant da dialogen er improvation. Dialogen er sjovere og bedre end i de to foregående.

Karinauser/411881

Fantastisk saga. Et absolut must see!

Simon

Jeg var så heldig at få billetter til filmen ved Berlinalen i år. Uden at spolere filmen kan jeg godt love at den er lige så god som de to andre - hvis ikke bedre! :)

Jeg var helt vild med den, og den har et lækkert strejf af relevans i forhold til de to andre, da den handler mere om ægteskabet, når det kan slingre lidt når man kommer op i årene. Med relevans mener jeg hvordan mange par i dag bliver skilt, fordi de begge har jobs, har forskellige interesser og måske ikke ser nogen grund til at blive sammen med den samme partner.

Hvis den er den sidste i rækken af Linklaters "Before" film, så virker den som en udemærket afslutning - men kan dog sagtens se muligheden for en til film om Jesse og Celines forhold komme i år 2022. :)

Jeg skal helt klart ind og se den igen, når den får premiere her i Danmark. Glæd jer! :D

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.