Cookie- og Privatlivspolitik

Before Midnight

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
22.08.2013
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Before Midnight
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

'Before Midnight' foregår ni år efter 'Before Sunset', og Jesse og Celine står nu ved en korsvej i deres tilværelse.

Filmen begynder i en lufthavn i Grækenland, hvor Jesse er ved at sætte sin teenagesøn, Hank, på flyet hjem til USA. Hank bor nu sammen med Jesse's ekskone i Chicago. Udenfor venter Celine i bilen sammen med deres døtre.

De har alle sammen holdt en lang sommerferie og her den sidste dag og aften er det tid til refleksion over deres tilværelse og hvad der er sket i de 19 år siden de mødtes første gang.

'Before Midnight' er instrueret af Richard Linklater.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (231 votes)
4
5.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Noget af de bedste ved Before-filmene har altid været den til tider lettere indforståede, altid underholdende, intelligente og præcise ping-pong mellem de to hovedpersoner. En stil, der kun er blevet perfektioneret i den nyeste film i rækken." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Sjældent, hvis nogensinde, har vi mødt en kærlighed på film, der virker så ægte, så hel og så værd at dele. [...] alle filmelskere bør nyde dette knivskarpe, krystalliserede kærlighedsdrama" (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "En eminent, lille film om de virkelig store ting her i livet. Uden en eneste specialeffekt og hvor de eneste eksplosioner er af den følelsesmæssige slags. Kom bare igen om ni år." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Before Midnight' er en intelligent tænkt og moden - også visuelt - afklaret historie om voksne mennesker, unge på 40 ved deres livs skillevej, og man følger dem spændt. Men i passager er den næsten trættende ordrig, selv om smalltalk er en del af deres omgangsform." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "'Before Midnight' er kulminationen på et lille filmmirakel, der er vokset frem over tid og med tiden har antaget karakter af et snakkesaligt og konceptuelt stramt mesterstykke." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Fungerer enormt godt. Den sidste time er en så overlegen øvelse i manuskript og instruktion, som man kan finde." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "De første to film var besatte af tidsånd. Den tredje handler om kærligheden for alvor. På sin minimalistiske måde er det en af de store amerikanske film i årtiet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
MiaLognnes

Nu har jeg læst et par af de andres kommentarer, og ærlig talt lyder det fra flere som om at de ikke har set de to første film, eller ikke har forstået filmenes koncept. Nej disse 3 film er ikke dramatiske. De er ikke fyldt med stormfulde forhold. Filmene viser kunsten af at skrive et manuskript der griber godt fast i sit publikum, og tryllebinder, så man føler at man selv sidder i bilen, rundt om bordet og på hotelværelset.

Jeg var inde på forpremieren med en veninde, der er lige så vild med serien som jeg. Da vi kom ud af biografen hørte vi et andet veninde par som snakkede om at de forventede at bilen kørte galt, eller at man fik af vide at en af hovedpersonerne havde fået kræft - eller noget andet dramatisk i den stil. Min veninde og jeg kunne ikke andet end at smile. For de som kender serien ved at den slags ville aldrig ske.

Så råd til folk der ønsker at se filmen: Hvis du ikke har set Before sunrise og Before Sunset, så lad være med at se Before midnight, for mange ting vil gå tabt. MEN med det sagt: se before sunrise, before sunset og before midnight, for det er helt klart det værd. De er 3 smukke film, som man selv indleder et kærlighedsforhold til. Man kan ikke andet end elske Jessy og Celine, og hele deres forhold kan man selv på en eller anden måde relatere til.

Denne film er mere humoristisk end de to første. Den er virkelig godt spillet, og endnu bedre: manuskriptet er helt suverænt. Filmen har fortjent 6/6 da det er et lille mesterværk! :D

så for en gangs skyld er jeg enig i mediernes vurdering af denne vidunderlige film!

Se den, se den, se den! n_n
(Men først se de to første ;] )

Gitte <3user/16815

Jeg sad fra start til slut og ventede på at der skete et eller andet.
Filmen var godt spillet, men handlingen var måske ikke lige det man normalt tager biffen for at se. Jeg grinede, da end i mellem, men mine 3 piger på hhv. 16 og 19år og 20 år, var totalt i chok over hvor dårlig, de mente filmen var.

Iben

Filmen var slet ikke en kærlighedshistorie, men var nærmere skænderier mellem et ældre kærestepar. Der var konstant samtale i filmen, men ingen egentlig handling, så jeg vil råde alle til ikke at spilde penge på denne film, men se en anden i stedet.

Mogensuser/895056

Almindeligvis er billeder en væsentlig del af en film. I denne drejer det sig om de to hovedpersoner hvis ansigter og talestrøm fylder hele filmen, til tider i lange uafbrudte sekvenser f.eks. medens de går gennem en græsk landsby. Deres opsparede frustrationer, som de fleste i parforhold kan genkende, kommer frem for dagen. Det er spændende at følge, men man kommer lidt i tvivl, om det ikke er nærmere litteratur eller drama end film.

Carstenuser/779229

...langtrykken, krukket og utroværdig film...hvor anmelderne finder de 6 stjerner er en gåde...eller er det "Kejserens nye klæder" årgang 2013 - årets bedste film, baaah....

Bjerg

Påstår ikke at det er forkert hade filmen, men folk der siger at den er langtrukken og kedelig forstår sig muligvis ikke på filmen og meningen bag.
Filmen er den mest realstiske og interessante kærlighedsfilm jeg har set, nemlig fordi den er hudløs ærlig og ikke indeholder kedelige klichéer og stemningsmusik.
Jeg vil dog mene man skal se de to første inden, for ligesom at skabe det her 'bånd' til de to elskede karakterer.

Men som sagt, inden folk stormer ind for at se den må de forstå dette er ikke den klassiske kliché romancefilm, men en langt dybere fortælling, der lægger tættere på hjertet end nogen anden i genren.

sally

Jeg havde glædet mig til at se 3. del af denne tematiske filmfortælling. Som de to andre film, er denne noget helt specielt. Mest specielt er det at se den, når man fuldstændig følger livsudviklingen med hovedpersonerne - altså i virkeligheden. Det, at filmen er så ærlig og spidder de store udfordringer, parforholdet gennemgår i perioden, mens børnene er små, gør at man er meget rørt mens filmen foregår og i sær bagefter - når man ser på sin partner og siger "hold da kæft". Når ens mandlige partner synes det er en fantastisk film - ja, så kan den bare noget, uden at være for meget - for sød - for romantisk - men bedst af alt er det, er at det er en amerikansk film, som er virkelighedsdrevet og uden en latterlig utroværdig afslutning. Delpys franske oprindelse må have haft en stor betydning her. Julie og Ethan er bare fantastiske.
- Dog skal du ikke se den, hvis din hjerne ikke kan kapere ord, intelligens og følelser - så må du hellere se noget andet.
JEG glæder mig til at se deres bud på 50'erne...

Ania

Jeg mangler ord til at beskrive, hvor smuk, underholdende og bevægende Before Midnight er - intet mindre end vidunderlig!
Julie Deply og Ethan Hawke har en fantastisk kemi sammen selv efter ni år, og det er skønt at se dem snakke og diskutere på den mest naturlige måde, mens de går igennem gaderne i en ny europæisk by.
Dialogen er som sædvanligt fuldstændigt gennemført, men især denne gang er det utroligt, hvor meget information, man egentligt får ud af Jesse og Celines samtaler, så det står klart, hvordan deres forhold har været de sidste ni år.
Slutningen sad lige i skabet med et enkelt men rørende budskab, og man kan kun krydse fingre for, at vi vil gense Jesse og Celine om ni år...

Birgituser/227495

Kedelig film:-(

Julieuser/397376

Jeg var inde at se denne film i mandags sammen med min moster, mor og mormor, og vi fortryder det alle fire. Ja selv min mormor, synes den var kedelig! Den er simpelthen så langtrukken og kedelig. Den er super flot lavet og de spiller også godt, men selve handlingen .... :-). Jeg ville ikke tage ind at se den! Det var i hvert fald spild af tid fra vores side af, og der var flere af de andre, som gik midt under filmen, fordi der ikke skete noget ...

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.