Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Ben-Hur

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og til tider dyster grundstemning. Den indeholder mange voldsomme scener, hvor mennesker mishandles, gøres til slaver og slås brutalt ihjel. I en langvarig og voldsom krigsscene om bord på et skib omkommer og kvæstes mange mennesker, og man ser mænd, der rammes med ildspyd og mennesker som ligger druknede i havet. I en anden scene ser man en mand, som næsten stenes til døde. I en tredje lang og voldsom scene, slås mange mænd og heste ihjel i et brutalt hestevæddeløb, og man ser blandt andet en mand, der hænger blodig under en vogn i fuld fart. I en fjerde ubehagelig scene ses en blodig, døende mand, som er lænket til et kors. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
01.09.2016
| |
2 timer 5 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Ben-Hur
|
Versioner: se alle
2D Eng. Tale, 3D, 2D, Babybio 2D
|

Filmen 'Ben-Hur' handler om den jødiske adelsmand, Judah Ben-Hur, der bliver uretmæssigt beskyldt for forræderi. Anklageren er hans egen stedbror, Messala, som er officer i den romerske hær.

Ben-Hur bliver solgt som slave og ender på en galej - skilt fra sin familie og kvinden, han elsker. Fem år senere har den ydmygede mand kun hævn for øje, men i stedet sker der noget ganske andet, da han møder en helt særlig skikkelse, der måske er selveste Messias.

Den episke film er baseret på Lew Wallaces roman 'Ben-Hur: A Tale of the Christ', som allerede er blevet filmatiseret flere gange. Stumfilmsudgaven fra 1925 blev hyldet i sin samtid, men den mest kendte version er fra 1959. Med 11 Oscar-statuetter, en karismatisk Charlton Heston i titelrollen og en imponerende stridsvognsscene står denne som en af historiens mest markante storfilm.

I den nye udgave har danske Pilou Asbæk, der allerede befinder sig godt i internationale produktioner som Lucy og 'Game of Thrones', en rolle som den romerske præfekt, Pontius Pilatus.

Ben-Hur spilles af Jack Huston, og det er den 33-årige englænders største filmrolle til dato, men han har tidligere kunnet opleves i alsidige værker som The Twilight Saga: Eclipse, American Hustle og The Longest Ride. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (71 votes)
3.9
2.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Med en spilletid på kun godt to timer virker det, som om der ikke rigtig er tid til at folde alle faserne af historien ud." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... virker [...] til tider som en dyr B-film - trods flotte kostumer og storslåede scener med masser af statister." (Michael Lind)

  • Jyllands-Posten

    "Hvad der burde have været efterårets storfilm, er desværre et flop." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "... en momentvis medrivende, jævn og ret umoderne film." (Katrine Hornstrup Yde)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Det er efterhånden en kliché, men prøv nu at glemme alt om storfilmen fra 1959. Lad som om, at du ikke kender historien, og se den nye version sammen med nogle, som rent faktisk IKKE har set den gamle film.

Hvis du gør det, så kan den nye Ben-Hur godt blive en ganske fin oplevelse. Jeg var i høj grad underholdt - og overrasket over, hvor god tid den tager sig til at bygge karaktererne op. Det er ikke bare action på action fra første scene. Vi får en fin introduktion til Ben-Hur, hans rige familie, og hans stedbror Messala. Efterhånden som historien skrider frem, bliver de to hovedpersoner skildret med flere og flere facetter. De er overraskende nok ikke bare endimensionelle good og bad (hvilket man kunne have frygtet i et sådan remake).

Så opskriften er hjemme: jeg tror på karaktererne, historien er indiskutabel både fantastisk og episk, og det visuelle er super flot. Hvad mere kan man ønske?
Ja, ok, man kunne selvfølgelig have ønsket, at man ikke havde set 1959-versionen.
Og man kunne have ønsket, at denne 2016-version havde større ambitioner end blot at skære historien ned til en ”lille” 2 timers film. Men selv om der er skåret ind til benet, så er der blevet plads til både drama og action og det essentielle i historien - og det endda uden at det føles alt for sammenpresset.

Danieluser/178875

Er der nogen, der har hørt om en biograf i Københavnsområdet, hvor man kan se denne film?

Marie Bille

Filmen er blevet taget af biografernes program, derfor er der intet link til billetkøb.

MVH Marie, kino.dk

ALEX

Når man genindspiller en nærmest pletfri klassiker (1959), så bliver man nød til at spørge; Hvorfor?

Desværre får man ikke rigtig noget svar i filmen, hvorfor vores elskede film skulle genindspilles, og det lader faktisk heller ikke til at i dette tilfælde at svaret er penge, efter dens dårlige indtjening.
-Kommer det bag på en, at denne film ikke blev god?
-Nej, men der må vel være nogle få værdiger i filmen?...Ik?

I filmen er der meget svært at finde måder at være underholdt på, og man begynder at kede sig meget. Der er ikke nogen steder i denne film, vor der er noget indhold der er likeable. Jeg håbede at denne film havde forbedrede effekter, for det er det eneste der mangler i klassikeren fra 1959 (Selvom det jo ikke er filmens fejl, det er bare alder), og det er der bare ikke. Effekterne er så meget ikke 2016. Mine damer og herre desværre, filmens effekter er i den grad tørre, og der er et vidst sted (Omhandlende en hvid hest, der sparker til nogle mennesker) der bare stinker afsindigt.

Morgan Freeman er lidt goofy, men er spillet tilstrækkelig som resten af filmens karakterer. Det værste ved filmen er nok dens præference af fortælling. Filmen skynder sig igennem et ellers trimmet handlingsforløb, og vi har ingen interesse for filmens karaktere. Valget af fraskåret scener og karakterer er meget uforståeligt, og er sindssygt frustrerende og destruktivt for filmen.

Folk der ikke er bekendt med klassikeren vil måske slippe af med et okay indtryk af filmen, men har du bare set 1959 udgaven, er der intet at komme efter.

Henrik

Tak for din anmeldelse, som går fint i tråd med mediernes anmeldelser. Da jeg holder utroligt meget af klassikeren fra 1959, vælger jeg ikke at bruge penge på denne genindspilning.
Når det er sagt, så har jeg er råd til dig Alex: Læs en retskrivningsordbog og en dansk grammatik - det vil gøre dit indlæg mere forståeligt.
Man bliver helt ked af at det dårlige sprog.

ALEX

-Og dem har du sparet godt, så håber du har fået brugt din penge fornuftigt på en anden god film ;)?

Med hensyns til korrektur, så mange tak Henrik. Jeg håber min tekst er nogenlunde til at læse uden ekstreme anstrengelser, men ja, jeg er ikke gode venner med at spotte stavefejl, og må indrømme jeg heller ikke spottede alle dine stavefejl i første omgang ;-P.

DJN

gysere der er sat til at få dansk premiere bliver taget af plakaten hvis anmeldelserne er dårlige (eller aldrig kommer op, selv om de har hamrende gode anmeldelser), så kan man da håbe, at denne heller ikke kommer op... for det er skidt, hvad der vælter ind om den.

Thomasuser/317362

Det der gjorde Hestons version så overbevisende var de enorme kulisser de var nødt til at bygge, med en hel arena, et levende publikum og rigtige heste. Her er alt lavet på computeren, og det ligner mere en trailer til et computerspil end en film.

Vakse Viggo

Gad vide hvordan denne version bliver?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter