Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Bachelorette

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
13.09.2012
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Bachelorette
|

I filmen 'Bachelorette' var der i high school kun hån og drillerier til overs for den halvkiksede Becky (Rebel Wilson).

Derfor kommer det som lidt af et chok for hendes tre tidligere high school-kammerater Regan (Kirsten Dunst), Gena (Lizzy Caplan) og Katie (Isla Fisher), da det går op for dem, at hun skal giftes før dem… og at de skal være brudepiger til brylluppet.

Gena og Katie er stadig singler, og Regan har uden held forsøgt at tvinge et frieri ud af sin kæreste. Beckys polterabend forløber heller ikke efter planen, og hendes tidligere bulimi bliver bragt på banen igen, ligesom den ellers frabedte stripper dukker op.

Hvad værre er, formår brudepigerne at rive brudekjolen midt over. Nu begynder en vild jagt gennem natten for at fikse kjolen, for at blive ædru og for at redde den allersidste ære på pigernes vilde polterabend.

Bryllupsfilm-genren rider på en bølge for tiden, og 'Bachelorette' er blot seneste skud på stammen.

Humoren er dog i den mere grovkornede ende af skalaen og minder derfor mere om sidste års succesrige 'Bridesmaids' end om forgængere som 'Bride Wars' (2009) og '27 Dresses' (2008).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (170 votes)
3.3
3.2

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Sjældent har jeg kedet mig så meget, selv om løjerne på skærmen hele tiden er ret hektiske. En film, der foregår i så reduceret og rent ud sagt dum en verden som 'Bachelorette', og som er skabt på en plat og ondsindet præmis, kan simpelthen ikke lette." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Klichéerne står selvfølgelig i kø. Men handlingen er sød og sjov. Skuespillerinderne er pragtfulde. Og selvom vi ikke når Bridemaidske højder, så er 'Bachelorette' bestemt et bif-besøg værd." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... prøver forgæves at mestre den svære kunst at være skæg på en seriøs baggrund. Den mislykkede balancegang bevirker, at den ikke er særlig sjov og stort set umulig at tage alvorligt." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Dens slags kvindeligt dyneløfteri er ikke for alle, men upassende underholdende, det er det." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... filmen er morsom som en mørkt sarkastisk sitcom, men opnår aldrig den følelsesmæssige forankring, der ville gøre dens satire meningsfuld." (Sophie Engberg Sonne)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Hanne

Vi havde nok forventet mere af den end hvad vi fik. Vi havde troet den var mere tøset end hvad den var. Der er humor - men IKKE nok.

anja

Dårlig film

Nadineuser/13852

Var til formiddag inde og se forpremierer.

Havde regnet med at den er havde været hyldende morsom og humoristisk men fandt den nærmere tragisk.

Blev ved med at sidde og vente på filmen kom i gang. Det gjorder den også de sidste 40 min af filmen. Jeg mener klimaks samtidig kom alt for sent i filmen sådan ca. 10 min før filmen slutter.

Alt i alt gav jeg den 4 stjerner, ved ikke helt hvorfor, for jo mere jeg tænker over det var den ikke det værd.

Man mangler noget forhistorie, man lærer figurerne meget godt at kende på overfladen, men synes de skulle havde brugt noget mere tid på det. Et bedre resume af hvem folk egentligt var, evt. flashbacks.

Samtidig er jeg langt fra enige i Kinos fortolknings resume.

Jeg vil ti gange hellere se 'Bride Wars' (2009) og '27 Dresses' (2008) end jeg vil se denne film igen.

Selvom den prøver at hive pointer til overfladen, som faktisk er ret gode, hvis man fanger dem, lykkes det aldrig rigtig for den. Det ligesom om de vil fortælle for mange historie på en gang, hvor det hele egentligt bare ender med at være ligegyldigt og kedeligt.

Sådan lidt general overfladisk fortælling kan man vel betegne den under.

Milenauser/110099

Simpelthen herlig, jeg skraldgrinede flere gange :D Endda meget bedre end jeg forventede :D Jeg vidste den nok var god og sjov, men den var sgu skide god og vanvittig morsom :D

Caritasuser/925347

Tak til kino.dk for invitation til visningen!

Yes, den kunne jeg godt lide! Altså man kan ikke undgå at sammenligne Bachelorette med Bridesmaids, så det vil jeg også gøre: Bridesmaids, som jeg kun syntes var OK, er mere overfladisk og mindre realistisk end Bachelorette - men i Bridesmaids griner man MEGET mere. Bachelorette er til tider meget kynisk og rimelig mørk, men kvindetyperne er interessante og filmen føles som om den er fortalt fra en meget kvindelig (eller endda feministisk) vinkel. Ingen er perfekte og (næsten) ingen er rene stereotyper.

Et kæmpe tema i filmen er også om forholdet til dem man gik i skole med for 10 el. 15 år siden. Det føltes realistisk for mig, og jeg er vist nogenlunde samme alder som karakterene i filmen.

Der er selvfølgelig også sjov henad vejen, især af den romantiske slags, og man går heldigvis opløftet fra biografen.

Jeg anbefaler den varmt og giver den 4 stjerner.

Anonymuser/0

Normalt er dette slet ikke en film jeg ville gå efter, men traileren ser da super sjov ud :)

Isla Fishcer og Lizzy Caplan er altid underholdende og Rebel Wilson er (hvis jeg husker rigtig) også med i Bridesmaids hvor hun havde den muligvis sjoveste rolle i hele filmen!

Dejligt med lidt mere edgy komedier til os tøser. Den skal helt klart ses med bedsteveninden :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.