Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Aquaman

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en intens og actionpræget grundstemning. Den indeholder en lang række voldsomme scener med kampe, skyderier og truende havvæsner. I en scene ses en tilsyneladende livløs kvinde med blodige sår. I en anden scene ses en truende kampstyrke skyde en flok ubevæbnede mænd og gennembore én af dem med et sværd. I en tredje scene ses en person forgæves kæmpe for at redde sin makker, der sidder fastklemt i et rum, der langsomt fyldes med vand. Da filmen imidlertid foregår inden for rammerne af et urealistisk superhelte-univers og da de voldelige scener kun i enkelte tilfælde er udpenslede, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
13.12.2018
| |
2 timer 23 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Aquaman
|
Versioner: se alle
2D, 3D, IMAX 3D, 4DX 3D, 2D Sidste Ch, Babybio 2D, Seniorbio 2D, Level 7 2D
|

Action-eventyret 'Aquaman' er baseret på DC Comics' tegneserie af samme navn, som for første gang så dagens lys i 1941.

Superheltefilmen fortæller oprindelseshistorien om halvguden Arthur Curry, som må tage til undervandsriget Atlantis, hvor hans halvbror Orm truer med at gå i krig med den menneskelige race, der ødelægger og forurener oceanerne.

Aquaman drager på sit livs rejse med prinsessen Mera, og han bliver tunget til at se sin skæbne i øjnene og finde ud af, hvad han virkelig er født til at være.

Filmen dykker ned i flere genrer og på sin tur igennem det farverige univers, vil man både opleve science fiction, fantasy, adventure og horror. Fans af tegneserierne kan også glæde sig til at se den ikoniske Aquaman-skurk Black Manta skildret på det store lærred.

Jason Momoa (kendt fra bl.a. 'Game of Thrones') spiller hav-superhelten, som vi første gang stiftede bekendtskab med i Justice League. Bag kameraet står James Wan, som tidligere har instrueret gyseren The Conjuring og action-braget Fast & Furious 7. (copyright: kino.dk)

Stream 'Aquaman' nu på Blockbuster.dk:

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (306 votes)
4.4
2.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "På billedsiden er 'Aquaman' et pragtstykke, [...] men for meget i filmen forhindrer mig i at sætte den skepsis i bero, man som publikum medbringer over for det fantastiske." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "DC Extended Universe har indtil videre en ret frygtelig track record med 'Wonder Woman' som en positiv overraskelse, men hvis 'Aquaman' overrasker, er det mest fordi den i sjældent grad er en hundedyr B-film." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... der hvor 'Aquaman' i den grad skiller sig ud, er via alle de bogstavelig talt eventyrlige verdener og væsener, [...] og den visuelle fantasi er ganske enkelt imponerende." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... [Aquaman-karakteren] er mere i sit rette element som omvandrende værtshusslagsmål med glimt i øjet, end som den alvorsfulde Superman-kopi, filmen forsøger at forme ham som." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Den marine underverden er håndværksmæssigt godt forløst af CGI-holdet, men James Wan farer vild i sin fantasy ..." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Der er ikke meget eventyrstof, som 'Aquaman' lader være. Det er fantastisk og lidt for bombastisk - men det er aldrig kedeligt at se på. Det er faktisk som at læse en gammel tegneserie." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Rene

Særvisning af Aquaman vel overstået - føj hvor den holder, hele vejen hjem i de små to en halv timer.

Aquaman med Jason Momoa holder helt simpelt på forrygende vis i en flot indledning hvor forhistorien bygges op og udbygges undervejs.

Der fortælles med nogle gode temposkift, jagtscener som taget ud af Jason Bourne på tagryg. For ikke at tale om den fede humor, som aldrig bliver falden på haleagtig og en farveksplosion i kampscener som kaster tanker mod Thor Ragnarok. Det virkede for mig.

...og så skal vi ikke glemme den fede måde “under vandet” sekvenserne faktisk blev løst på - det var sgu godt skuldret. Uden spoilers, må jeg begrænse mig til at sige at der er flere spændende verdener under vandet som kommer flot til live med en godt udført CGI.

Aquaman - du er en af de fede DC helte, som overrasker - det er faktisk ret cool at du kan tale med fiskene.

Malou

Lige kommet hjem fra forpremiere i Palads, og hold da op!

Jeg har ventet på denne film i næsten 2 år, så mine forventninger var sindsygt høje. Plus Wonderwoman kom ud for lidt tiden siden, og der præsterede DC også at leverer!

Aquaman er i sandheden et mesterværk. Filmen er grafisk smuk lavet, og musikken er som skabt til filmen.

Man kan virkelig se at Jason Momoa har lagt liv og sjæl i et sit skuespil og krop for at forbedre sig til sit livs rolle! DC formår også at holde sig sand til deres tegneserier, hvilket giver en fantastisk historie!

Selvom man ikke er fan af Superhelte, så er denne film fantastisk og helt klart værd at gå ind og se! Den kan klart anbefales herfra :)

Maria

Jeg har lige set Aquaman til fanvisning i Palads og hold da op hvor den leverer!

Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg er meget stor DC fan og intet har imod hverken Man of Steel, Batman V Superman eller senest Justice League filmen, selvom jeg ved at alle tre film deler vandene.

Aquaman er bare anderledes på så mange måder! Først og fremmest er den lysere, det ved jeg mange savner ved DC film. For det andet virker den humor de har tilsat historien og for tredje virker actionscenerne langt mindre computeranimeret end de gjorde i Justice League.

Historien giver mening og selv den mest gennemsnitsdansker med minimalt kendskab til Aquaman vil kunne følge med og sætte pris på filmens meget jordnære budskaber.

I min optik ER Jason Momoa Aquaman. Han er som skabt til rollen og det var en fryd at se hvor mega fedt han selv synes det er, at få lov til at være Aquaman!

Filmen er virkelig anbefalelsesværdig! Se den for pokker i biografen, den er visuelt smuk og bassen i actionscenerne får dig til at føle at du er med på forreste række!

Den får 6 ud af 6 stjerner af mig og jeg er sikker på vi i fremtiden får en Aquaman 2 - hans univers under vandet fortjener at blive udforsket endnu mere!

Danny

Virkelig fed historie om Aquamans opvækst, og hvordan han er blevet skabt. Grafikken, og den måde filmen er blevet lavet på er fuldstændig fantastisk, og overgår helt klart ens forventninger! Musikken passede desuden godt til filmen, og glæder mig vildt til at høre mere af musikken derfra! Helt klart værd at gå ind og se!

janniuser/122723

Den ser fantastisk visuelt flot ud, jeg håber historien holder og skuespilleren er gode.
Jeg er vild med eventyr, aktion og superhelte så glæder mig.

Henrik122

Har lige læst anmeldelser og den lyder sgu vilderen nok denne her.

Andersuser/992401

Bliver filmen vist i Imperial? Og, hvornår vil vi kunne bestille billetter dertil?

Mark Lyng Plym Källstrøm

Ved ikke om jeg orker at se den i biffen... De har malket koen for længe med de superhelte.. Jeg savner noget originalt

Andersuser/992401

Nu er det jo ikke fordi at superheltefilm udgør en særlig stor procentdel af filmmarkedet. Du kigger de forkerte steder hen, hvis du ikke kan finde de originale film.

BIOMANEN

Jeg har bare ventet så meget på Aquaman. Glæder mig så meget til at se Jason Momoa i stram siddende tøj. Den mand er bare for meget. Må nok heller tage noget blodtryksænkende medicin inden jeg går ind og ser den. Der er bare så meget testosteron over den mand.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.