Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Aquaman

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en intens og actionpræget grundstemning. Den indeholder en lang række voldsomme scener med kampe, skyderier og truende havvæsner. I en scene ses en tilsyneladende livløs kvinde med blodige sår. I en anden scene ses en truende kampstyrke skyde en flok ubevæbnede mænd og gennembore én af dem med et sværd. I en tredje scene ses en person forgæves kæmpe for at redde sin makker, der sidder fastklemt i et rum, der langsomt fyldes med vand. Da filmen imidlertid foregår inden for rammerne af et urealistisk superhelte-univers og da de voldelige scener kun i enkelte tilfælde er udpenslede, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
13.12.2018
| |
2 timer 23 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Aquaman
|
Versioner: se alle
2D, 3D, IMAX 3D, 4DX 3D, Babybio 2D, Seniorbio 2D, Level 7 2D
|
Billetter

Action-eventyret 'Aquaman' er baseret på DC Comics' tegneserie af samme navn, som for første gang så dagens lys i 1941.

Superheltefilmen fortæller oprindelseshistorien om halvguden Arthur Curry, som må tage til undervandsriget Atlantis, hvor hans halvbror Orm truer med at gå i krig med den menneskelige race, der ødelægger og forurener oceanerne.

Aquaman drager på sit livs rejse med prinsessen Mera, og han bliver tunget til at se sin skæbne i øjnene og finde ud af, hvad han virkelig er født til at være.

Filmen dykker ned i flere genrer og på sin tur igennem det farverige univers, vil man både opleve science fiction, fantasy, adventure og horror. Fans af tegneserierne kan også glæde sig til at se den ikoniske Aquaman-skurk Black Manta skildret på det store lærred.

Jason Momoa (kendt fra bl.a. 'Game of Thrones') spiller hav-superhelten, som vi første gang stiftede bekendtskab med i Justice League. Bag kameraet står James Wan, som tidligere har instrueret gyseren The Conjuring og action-braget Fast & Furious 7. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (181 votes)
4.4
2.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "På billedsiden er 'Aquaman' et pragtstykke, [...] men for meget i filmen forhindrer mig i at sætte den skepsis i bero, man som publikum medbringer over for det fantastiske." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "DC Extended Universe har indtil videre en ret frygtelig track record med 'Wonder Woman' som en positiv overraskelse, men hvis 'Aquaman' overrasker, er det mest fordi den i sjældent grad er en hundedyr B-film." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "... der hvor 'Aquaman' i den grad skiller sig ud, er via alle de bogstavelig talt eventyrlige verdener og væsener, [...] og den visuelle fantasi er ganske enkelt imponerende." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... [Aquaman-karakteren] er mere i sit rette element som omvandrende værtshusslagsmål med glimt i øjet, end som den alvorsfulde Superman-kopi, filmen forsøger at forme ham som." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Den marine underverden er håndværksmæssigt godt forløst af CGI-holdet, men James Wan farer vild i sin fantasy ..." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Der er ikke meget eventyrstof, som 'Aquaman' lader være. Det er fantastisk og lidt for bombastisk - men det er aldrig kedeligt at se på. Det er faktisk som at læse en gammel tegneserie." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ham den (ualmindeligt) vrede personuser/12167

Hvad Aquaman gør godt, er hvad Black Panther gør skidt og omvendt. Men Aquaman overgår kun Black Panther, hvad angår filmenes brug af CGI. I BP lignede T’Challa og Killmongers sidste kamp en cutscene, der var blevet revet ud af et Playstation 2 spil, og mange af de andre CGI fyldte scener sætter spørgsmålstegn ved, hvad i alverden de brugte $200mio. på. Aquaman er derimod medrivende flot. Visuelt er den et mesterværk. Effekterne ser polleret ud og største delen af alle scener ser vildt realistiske ud. Det er fandens svært at få øjnene væk fra alt det hurlumhej, som filmen visuelt havde at byde på. Men det er så også det eneste. Humoren er gentagende gange mere akavet end sjovt, historien og valget af visse karakterer (som Black Manta) er underligt, da den tyseligvis ikke kan bære så meget, samtidigt med alt det andet og tunge, som den ligger vægt på. Selv Wonder Woman har den svært ved at overgå. Den er dog på ingen måde nede på bunden af samme niveau som de skuffende titler, som Batman V Superman og Suicide Squaf og Justice League var. Men den ligger på samme “Meh” hylde, som Man of Steel gjorde, der også er en visuelt fryd for øjnene, men handlingsmæssigt et stort spørgsmålstegn.

Philip

*Først og fremmest, så er jeg stor fan af Wonder Woman, så intet kan slå den film i min bog.

Når det så er sagt, så er jeg vild med Aquaman. Jeg synes, at hans historie, som man ikke kender til (medmindre man har læst tegneserierne), fortælles godt.
Hele filmen er meget flot visuel, er vild med scenerne under vand, som også fokuserer på den virkelig verden (forurening af havene i forhold til dyr og natur).
Jason Momoa og Amber Heard har god kemi, og det gør filmen endnu bedre. Plus de mange fede actionscener.

5 ud af 6 stjerner herfra!

FilmHulen

For det første, så fortjener James Wan at blive anerkendt for at have styr på hvordan man håndtere en superhelte film, og samtidig formå at tydeliggøre, at det er ham der er bag rattet (no pun intended)! Han formår at inddrage spændende action sekvenser, som vi kender det fra Fast & the Furious filmene samt horror elementer, som vi kender det var Conjuring universet.
Min oplevelse var, at Warner Brothers er trådt et skridt tilbage, væk fra det unikke take, de havde igangsat med Snyders vision (særligt "Man of Steel" og "Batman V. Superman: Dawn of Justice"). Filmen fremstår på mange måder meget "normal", og skiller sig ikke rigtig ud. om dette er godt eller skidt, ja dette er vel subjektivt?
Jeg havde nok håbet på en mere original film om Aquaman, men samtidig med, var jeg stærkt underholdt fra start til slut. "Aquaman" har fået mig til at indse, at der (desværre) nok går langt imellem de unikke superhelte film.
Hvorom alting er, kan du lide superhelte film, og film hvor du bare skal læne dig tilbage og blive underholdt, så er denne film klart værd at se. Er du dog gået hen og blevet små træt af superhelte film, så spring denne over, den er desværre ikke unik nok, til at denne vil få dig til at få tiltro til superhelte film igen.

Inshapedk

Aquaman er visuel ekstravaganza af episke proportioner og føles som en mindre sofistikeret og diskret udgave af Man of Steel, og de to spiller på mange af de samme temaer fra start til slut. Progressionen fra Justice League er glat nok både i form af sammenhæng og tone. Det lykkede dog Aquaman at undgå de tekniske vanskeligheder og samtidig servere en ægte action og eventyr quest. Effekterne er spektakulære og rejsen er givende.
Jason Momoa inkorporerer sit eget persona med den rå Aquaman fra 90’erne og symbiosen virker. Ærgeligt han er udspillet af en Patrick Wilson i stor-form, som leverer en ‘all killer, no filler’ præstation som Orm. Humoren er for det meste situations- og karakter-baseret. Meget lidt bathos er til stede, hvilket resultere i en film som udtrykker sig selv seriøst og formår at fremstå som James Wan’s vision til fulde. Hans horror-sensabiliteter er at finde og et specifikt element når trættende gentagelser, og hvis det er sandt at Aquaman er hans vision til fulde, så er der nogle direkte horrible valg truffet i forhold til musikken.
Der spiller konstant musik i Aquaman, hvilket desværre resulterer i nogle øjeblikke, hvor dialogen og skuespillet skulle have haft rum til at ånde. Musikken som ikke er score-musik er tåkrummende. Èn scene især nægtede jeg at tro på hvad det var mine øjne overværede. Personligt vil jeg rangere Aquaman under Man of Steel og Batman V Superman, men over Wonder Woman, Suicide Squad og Justice League. En selv-forklarende anbefaling herfra - tag ind og se Aquaman.

Peter

Var også til fanvisningen og syntes filmen leverede det den skulle, der var rigtig god humor som aldrig blev for meget og historien var rigtig god, dog var den ikke lige så mørk som man kan forvente af DC generelt, men det fungerede helt fantastisk at have den lidt lettere tone.
Visuelt er den helt vild at se på når vi dykker ned til atlantis og alle deres farverige køretøjer, der var rigtig meget inspiration fra Tron både visuelt og på lydsiden.

I det store hele var det en rigtig god film, er den bedre end wonderwoman som nogen mener, nej nok ikke, men den vil helt sikkert holde live i DCEU og skal helt klart ses igen!!

Rene

Særvisning af Aquaman vel overstået - føj hvor den holder, hele vejen hjem i de små to en halv timer.

Aquaman med Jason Momoa holder helt simpelt på forrygende vis i en flot indledning hvor forhistorien bygges op og udbygges undervejs.

Der fortælles med nogle gode temposkift, jagtscener som taget ud af Jason Bourne på tagryg. For ikke at tale om den fede humor, som aldrig bliver falden på haleagtig og en farveksplosion i kampscener som kaster tanker mod Thor Ragnarok. Det virkede for mig.

...og så skal vi ikke glemme den fede måde “under vandet” sekvenserne faktisk blev løst på - det var sgu godt skuldret. Uden spoilers, må jeg begrænse mig til at sige at der er flere spændende verdener under vandet som kommer flot til live med en godt udført CGI.

Aquaman - du er en af de fede DC helte, som overrasker - det er faktisk ret cool at du kan tale med fiskene.

Malou

Lige kommet hjem fra forpremiere i Palads, og hold da op!

Jeg har ventet på denne film i næsten 2 år, så mine forventninger var sindsygt høje. Plus Wonderwoman kom ud for lidt tiden siden, og der præsterede DC også at leverer!

Aquaman er i sandheden et mesterværk. Filmen er grafisk smuk lavet, og musikken er som skabt til filmen.

Man kan virkelig se at Jason Momoa har lagt liv og sjæl i et sit skuespil og krop for at forbedre sig til sit livs rolle! DC formår også at holde sig sand til deres tegneserier, hvilket giver en fantastisk historie!

Selvom man ikke er fan af Superhelte, så er denne film fantastisk og helt klart værd at gå ind og se! Den kan klart anbefales herfra :)

Maria

Jeg har lige set Aquaman til fanvisning i Palads og hold da op hvor den leverer!

Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg er meget stor DC fan og intet har imod hverken Man of Steel, Batman V Superman eller senest Justice League filmen, selvom jeg ved at alle tre film deler vandene.

Aquaman er bare anderledes på så mange måder! Først og fremmest er den lysere, det ved jeg mange savner ved DC film. For det andet virker den humor de har tilsat historien og for tredje virker actionscenerne langt mindre computeranimeret end de gjorde i Justice League.

Historien giver mening og selv den mest gennemsnitsdansker med minimalt kendskab til Aquaman vil kunne følge med og sætte pris på filmens meget jordnære budskaber.

I min optik ER Jason Momoa Aquaman. Han er som skabt til rollen og det var en fryd at se hvor mega fedt han selv synes det er, at få lov til at være Aquaman!

Filmen er virkelig anbefalelsesværdig! Se den for pokker i biografen, den er visuelt smuk og bassen i actionscenerne får dig til at føle at du er med på forreste række!

Den får 6 ud af 6 stjerner af mig og jeg er sikker på vi i fremtiden får en Aquaman 2 - hans univers under vandet fortjener at blive udforsket endnu mere!

Danny

Virkelig fed historie om Aquamans opvækst, og hvordan han er blevet skabt. Grafikken, og den måde filmen er blevet lavet på er fuldstændig fantastisk, og overgår helt klart ens forventninger! Musikken passede desuden godt til filmen, og glæder mig vildt til at høre mere af musikken derfra! Helt klart værd at gå ind og se!

janniuser/122723

Den ser fantastisk visuelt flot ud, jeg håber historien holder og skuespilleren er gode.
Jeg er vild med eventyr, aktion og superhelte så glæder mig.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.