Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Antichrist

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
20.05.2009
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Antichrist
|
Versioner: se alle
2D, Særvisning, Releasefest ifm. Ordet 41
|

Lars von Triers 'Antichrist' er en gyser for folk med stærke nerver, og samtidig en intens fortælling om ondskab, magt og kærlighed mellem to mennesker.

Willem Dafoe (Platoon) og Charlotte Gainsbourg (I'm Not There) spiller et par i dyb sorg.

De tager til ”Eden”, deres hytte i skoven, for at komme videre i livet og redde deres forhold. Men de mister kontrollen, da naturen griber ind…

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1616 votes)
4.3
4.5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... mærkelig, væmmelig og provokerende, men også alt andet end banal, ordinær og forudsigelig." (Ebbe Iversen) ()

  • Børsen

    "... en forvrøvlet ufuldstændig film. Men det er fabulerende nonsens på højt niveau." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "Man kan indvende, at gysene kommer langsomt krybende, men når de kommer, slår det til gengæld hårdt. 'Antichrist' virker stærkt på hjernen, indvoldenes orden og det der sidder mellem benene." (Jacob Wendt Jensen) ()

  • Ekstra Bladet

    "Sjældent uafrystelig - og dragende". (Kirstine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "'Antichrist' er intet mindre end en rystende vanvids-oplevelse, der blotlægger selve filmkunstens sjæl." (Nanna Frank Rasmussen) ()

  • Politiken

    "... et provokerende værk, der vil genetablere Lars Von Trier som kultskikkelse... Men i al sin ubehagelige, banale, brillante og lattervækkende groteske billedstorm er ’Antichrist’ også et dybt seriøst, meget personligt og meget lidt tidstypisk kunstværk om småting som sorg, død, sex og altings meningsløshed. Et mesterværk forklædt som makværk." (Kim Skotte) ()

  • Weekendavisen

    "... vild, hysterisk, betagende smuk og grænseoverskridende udpenslet i sine få, men effektfulde chokscener." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lilianuser/615455

God film, men man skal være i stand til at forstå det man ser. Vide hvem det er der har lavet filmen. Deen er barsk.

stineuser/821255

Om tab, sorg, kærlighed, liv og død. En af de bedste film jeg nogensinde har set. Den har gjort indtryk; sat sig spor. Se den!

MBuuge

Den var alt for langtrukken. Dafoe og Wilhelm gjode skuespillet rigtig godt, men det er bare slet ikke nok overhovedet!
Men den er nu god at have en samtale om bagefter. Så det må man da gi' den.

Christineuser/682275

den mandlige skuespiller hedder willem dafoe, og er altså ÉN person og ikke to... den kvindelige skuespiller hedder Charlotte Gainsbourg.

Kizzarh

mesterværk eller det klammeste du nogensinde har set? ingen af delene. Dette er den mest ligegyldige film, der har gået i de danske biografer længe. Du går ind, du ser den, du forlader biografen og før du er nået hjem har du glemt det meste, lige på nær hr. ræv, som med 3 ord formår totalt at ødelægge den troværdighed filmen har bygget op omkring sig.
Selv den uhyggelige nedsmelting af filmens "heltinde" kommer til at virke latterlig. For hvis Trier sætter talene ræve ind i filmenn, hvor seriøs er den så? Op til det punkt er det en historie man tror på, som man er opmærksom på. Man tænker "Trier har noget at fortælle mig, jeg må ligge mærke til alt for at sikre mig den fulde oplevelse" så kommer ræven...

Jeg vil dog på pege at i de 30 min, ud af filmens 90 min, hvor de to skuespillere ikke har sex, der spiller de virkelig godt, fantastisk præstation fra dem begge, dog er det ikke nok til at hive filmen op på mere end 1* herfra.
Opsumeringen er således: Brug de 75kr på en vaffel is og gå en tur i Tivoli, det er cirka lige så interlektuelt og kunsterisk en oplevelse som Antichrist filmen

jonatan

Altså jeg syntes det var en utrolig fed og flot film....selvom jeg havde lyst til at kaste inden i biograf sallen... men når alt kommer til alt er den et must.

Karinauser/431798

Et direkte mesterværk vil jeg nok ikke kalde filmen, men Antichrist er absolut en af de bedste film jeg længe har set. Hvorfor det store udland er blevet så forarget over filmen, fatter jeg simpelthen ikke. Den er billedmæssigt da absolut ikke værre end f.eks. alle Saw-filmene, som jo også viser mishandling. Inden jeg så filmen, havde jeg indtrykket, af at halvdelen var sex og den anden halvdel vold. Men det er slet ikke filmen - den er bare SINDSSYGT god!!!

Malte Harhorn

jeg synes personligt at filmen var for fuld af symboler og ting og sager som jeg ikke nåede at opfange. Ja gud er der flotte billeder go introsekvensen var især flot, men intet overvældende. jeg synes den er blevet hypet alt for meget og er egentlig ikke al sin omtale værd...

Isabella

Denne film kan ikke kaldes en gyser. Det er nu en horrorfilm.
Du skal ikke forvente, at skrige og blive forskrækket, nærmere måske lidt væmmelse og forfærdethed. Den skal ikke ses af sarte sjæle ang. sex og blod. Ikke fordi, at den øser af det, men det er nu en af de ting, der går igen i filmen.
Mange siger, at den er virkelig flot, og ja. Det er den i den grad også, og det gør en stor del for filmen.
Den er helt sikkert værd at se, hvis du da ikke har noget i mod at gruble lidt efter filmen.

Thimianuser/842775

Det er en af de film, hvor der er helt stille når man forlader biffen.....den skal lige fordøjes.
Filmen er afsindig, skræmmende, hæmningsløs og går lige under huden på en.
Man efterlades mest af alt med et nysgerrigt, hvorfor Lars Von Trier??

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.