Cookie- og Privatlivspolitik

Annabelle 2: Skabelsen

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en særdeles truende og ildevarslende stemning. Den indeholder talrige scener med suspense, chok- og gysereffekter. Der er scener med dæmoner, spøgelser og besættelse, og filmen igennem ses mennesker, særligt børn, blive terroriseret og angrebet af overnaturlige væsner. I flere scener ses mennesker blive lemlæstet på udpenslet vis. For eksempel ses en menneskekrop, der er flået i stykker. Det vurderes på den baggrund, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
10.08.2017
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Annabelle: Creation
|
Versioner: se alle
2D, Supreme, Babybio
|

Gyseren 'Annabelle 2: Skabelsen' er efterfølgeren til filmen om den uhyggelige dukke Annabelle. Efter deres egen datter omkommer på tragisk vis, inviterer en dukkemager og hans hustru en nonne og hendes små piger fra et børnehjem ind i deres hus.

Snart begynder dukkemagerens djævelsk besatte kreation at hjemsøge beboerne, og snart starter Annabelles blodige leg med alle, der kommer i vejen for hende...

'Annabelle 2: Skabelsen' er den fjerde film i gyserserien, der startede med Nattens dæmoner.

Flere kommende film er planlagt i franchisen, bl.a. en spinoff til Nattens dæmoner 2 med titlen The Nun. Instruktøren bag Lights Out fører slagets gang i forhistorien om, hvordan den besatte dukke blev til.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (369 votes)
4.7
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Fans af den første film vil godt kunne lide 'Annabelle 2: Skabelsen', og lejlighedsvise gyserfans vil også få en filmoplevelse ud af det. Original kan gyserfilmen dog næppe beskyldes for at være." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Mens David F. Sandberg tydeligvis elsker gysergenren, er han heller ikke bange for at tage chancer. Og det er denne kombination af tradition og nytænkning, der gør 'Annabelle 2: Skabelsen' til en solid gyseroplevelse." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... instruktøren (samt fotografen og scenografen) har så godt greb om deres virkemidler, at man skal være mere tykhudet end jeg for ikke at føle sig godt og grundig skræmt undervejs." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det forrygende [...] er, ud over den lydefri scenografi og et underlægningsscore, der hamrer løs på alle forhåndenværende rædselstangenter, at Sandberg ikke [...] nøjes med at antyde tilstedeværelsen af den fremmede ondskab." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... min puls steg uventet i løbet af filmen. Jeg kendte hvert et kneb, men alligevel blev jeg sgu ret så skræmt flere gange." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Quilstor

Jeg var ikke super hyped, da jeg hørte at de ville lave endnu en Annabelle film, da den første bestemt ikke levede op til mine forventninger efter The Conjuring. Denne film er tæt på at være som man havde ønsket den oprindelige Annabelle film. Det er tydeligt at der er skiftet instruktør her i den anden film i Annabelle serien, man kan desværre dog stadig mærke at det ikke er James Wan der sidder i instruktør stolen. De lange sekvenser uden musik med en langsom opbygning af suspens som James Wan mestre er ikke lige så vel eksekverede i denne film.

Denne film er mere klassisk med nogle traditionelle jump-scares, og med en dæmon i hælene gennem største delen af filmen. Filmen formår også at binde de andre film sammen, så man kan mærke at dette er en film der forgår i samme univers. Alt i alt en udmærket gyser-oplevelse, som ikke er en buffet af nye oplevelser, men derimod byder på klassikere som vi ved vi i forvejen kan lide.
4/6
#kinotur

BaconKat

Fin og effektfuld gyser der desværre mister pusten halvvejs.
Kører meget på jumpscares og er derfor god til teenagere.
Som hærdet gyser seer manglede der dog lidt.
Slutningen var jeg dog ret vild med.

Larsuser/89212

#Kinotur
Fed film, helt klart værd at se. meget bedre en den første. synes det var fed at de kørte hårdt på det scary de sidste 30min, og ikke bare var overstået på et min. man sad helt ude på sædet hele tiden

scott

Filmen var som sådan udemærket, noget af historien var lidt langtrukken, men alt i alt var den ret god. både min bror og jeg havde det mega hygge og at dukken var i salen med os vaar temmelig fedt :P

Sandra

Ok film, der er lidt historie især i første del, hvilket er fedt. Men den er ret forudsigelig, og jeg synes mange af elementerne trækker for langt ud, især de dele der skal være klimatiske og skræmmende. Det gælder i høj grad til sidst, hvor jeg netop ikke er skræmt og har mistet den lille interesse i karaktererne, jeg havde. Filmen bliver desuden ofte ufrivilligt komisk i replikker og i afsløringer/scener der vil være uhyggelige, men ikke formår at være det

Trine

Man må give Annabelle 2 Skabelsen at den til tider formår at skræmme publikum, men så er der heller ikke rigtig mere ros at hente. En gyserfilm udelukkende bygget på jump scares er noget tynd, og filmen formår aldrig rigtig at komme ind under huden på en og gøre en rigtig bange. Uhyggelige scener som spøgelsesdatteren, der banker creepy på ruden bliver afløst af at hun vender sig om, og med en dæmonstemme skriger at hun vil have Janices sjæl - hvilket gør hele scenen plat og endda en smule morsom. Selve handlingen er forudsigelig og jeg sidder tilbage med en følelse af at man har set hele filmen, når man har set traileren.

Leauser/481003

Klassisk gys med gode chock, masser af suspense og en historie lige i tråd med de andre film i hele Nattens Dæmoner universet. Fedt hvordan den kæder de forskellige film sammen. Jeg havde i hvert fald en god gyser oplevelse med masser af stemning i biografen hvor mine sidemakkere næsten kravlede op på skødet af mig, når filmen blev lidt for spændende.

Er man til klassisk gys og fan af universet fra Nattens Dæmoner er den klart værd at se synes jeg.
#kinotur

Kaos-Selouser/12446

Jeg plejer ikke at give gyserfilm så mange stjerner, men denne film fortjener det.
Bedre end den første Annabelle film og det sker ikke så tit at en prequel er bedre.

I denne film ser man hvordan det hele startede og det bliver gjort med god sammenhæng til Conjuring serien.

Den er spændende fra start til slut og man sidder limet fast til sædet med gåsehud under hel filmen.

Quilstor

James Wan har kun instrueret de 2 Conjuring film :)

Kaos-Selouser/12446

Han er produceren.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.