Cookie- og Privatlivspolitik

Annabelle 2: Skabelsen

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en særdeles truende og ildevarslende stemning. Den indeholder talrige scener med suspense, chok- og gysereffekter. Der er scener med dæmoner, spøgelser og besættelse, og filmen igennem ses mennesker, særligt børn, blive terroriseret og angrebet af overnaturlige væsner. I flere scener ses mennesker blive lemlæstet på udpenslet vis. For eksempel ses en menneskekrop, der er flået i stykker. Det vurderes på den baggrund, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
10.08.2017
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Annabelle: Creation
|
Versioner: se alle
2D, Supreme, Babybio
|

Gyseren 'Annabelle 2: Skabelsen' er efterfølgeren til filmen om den uhyggelige dukke Annabelle. Efter deres egen datter omkommer på tragisk vis, inviterer en dukkemager og hans hustru en nonne og hendes små piger fra et børnehjem ind i deres hus.

Snart begynder dukkemagerens djævelsk besatte kreation at hjemsøge beboerne, og snart starter Annabelles blodige leg med alle, der kommer i vejen for hende...

'Annabelle 2: Skabelsen' er den fjerde film i gyserserien, der startede med Nattens dæmoner.

Flere kommende film er planlagt i franchisen, bl.a. en spinoff til Nattens dæmoner 2 med titlen The Nun. Instruktøren bag Lights Out fører slagets gang i forhistorien om, hvordan den besatte dukke blev til.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (369 votes)
4.7
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Fans af den første film vil godt kunne lide 'Annabelle 2: Skabelsen', og lejlighedsvise gyserfans vil også få en filmoplevelse ud af det. Original kan gyserfilmen dog næppe beskyldes for at være." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Mens David F. Sandberg tydeligvis elsker gysergenren, er han heller ikke bange for at tage chancer. Og det er denne kombination af tradition og nytænkning, der gør 'Annabelle 2: Skabelsen' til en solid gyseroplevelse." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... instruktøren (samt fotografen og scenografen) har så godt greb om deres virkemidler, at man skal være mere tykhudet end jeg for ikke at føle sig godt og grundig skræmt undervejs." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Det forrygende [...] er, ud over den lydefri scenografi og et underlægningsscore, der hamrer løs på alle forhåndenværende rædselstangenter, at Sandberg ikke [...] nøjes med at antyde tilstedeværelsen af den fremmede ondskab." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... min puls steg uventet i løbet af filmen. Jeg kendte hvert et kneb, men alligevel blev jeg sgu ret så skræmt flere gange." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Michelle

Blev meget positivt overrasket over 2'eren. Er fan af gysergenren og synes 1'eren var go, men det er sjældent det samme med efterfølgeren. Men min tvivl blev sjovt til skamme og fik nogle gedigne chok.

Sunnyuser/691308

Som gyserfilm er den udmærket, den er lidt uhyggelig og har en del jump scares. Det er noget bedre end den første, men minder stadig en del om The Conjuring 1 og 2, følger lidt samme model.

Noah

Den blev aldrig rigtig uhyggelig og handlingen mindede alt for meget om alle de andre James Wan film.

Maria

Der er langt imellem de gode gysere, men denne er klart en af dem. Man får ikke et enkelt minuts pause mellem de mange chok.

Jerry

Annabelle 2: Skabelsen er en virkelig god gyser, om den foruroligende historie omkring hvordan Annabelle dukken blev skabt. Man føler nærmest at man ikke kan slappe af bare et minut, fordi det næste gys altid er lige rundt om hjørnet. Meget bedre end den første film. 5/6

Markuser/566324

Som stor fan af James Wan og hans gyser-universer som "Nattens Dæmoner" og "Insidious" var der store forventninger til Annabelle 2. Filmen bød ikke på noget overraskende og måden hvorpå de skræmmende effekter var sat op, gjorde filmen meget forudsigelig.

Dukken Annabelle havde en for lille rolle ift. det store billede og blev glemt imellem al dæmon/besættelses-gyseriet. Det uvidende omkring dukken forsvinder lidt, tanken om hvad der egentlig foregår med den dukke, det hele forsvinder lidt i virvaret med alle effekterne. Ift. 1'eren synes jeg 2'eren falder lidt sammenlignet med brugen af dukken og det uvidende bag dukken. Det bliver alt for meget mod horrorsiden, end hvad jeg synes James Wan og andre har gjort i resten af filmene i serien "Nattens Dæmoner".

Jeg har svært ved at sige, at man skal vælge denne gyserfilm i biografen. Synes altid biografen er bedst til gyserfilm, men denne film kedet mig lidt. Desværre.

HeavenOfHorror.dk

Annabelle 2: Skabelsen leverer det klassiske gys med alt, hvad det indebærer – knirkende døre, uhyggelige dukker, skræmmende musik og et stort mørkt hus.

Annabelle 2: Skabelsen binder hele The Conjuring-universet sammen på perfekt vis. Den er nemlig fuldstændig i tråd med de to Nattens dæmoner-film. Og så leverer Annabelle 2: Skabelsen det, som den første Annabelle-film havde lidt svært ved: Rigtig uhygge!

Hvis du kunne lide den spanske gyser Børnehjemmet, så burde Annabelle 2: Skabelsen gå rent ind hos dig. Der bruges tid på at vise både de fysiske og emotionelle rammer for historien, men alt er med henblik på øget uhygge senere hen.

Det kan klart anbefales lige at se Annabelle, inden man ser Annabelle 2: Skabelsen. Det er på ingen måde en nødvendighed, men det fungerer super godt.

Simon

Det er ikke historien der bærer denne film hvilket vel også er forventeligt genren taget i betragtning. Filmen afviger ikke synderligt fra "The Conjuring" universet så har man set de foregående film har man nogenlunde en idé om hvad man går ind til. Når det er sagt leverede den gode effekter og et par gode chok, så den var faktisk en smule bedre end forventet.

Søren

En af de bedre gyserfilm! Gode virkemidler med gys, kuldegysninger på armene/sved på panden.
Ellers er det svært at anmelde en gyserfilm da man ikke vil give spoilers og i filmen findes mange gyserklichéer.
Tak til #kinotur for oplevlelsen

Brittauser/116417

Jeg vidste at jeg skulle se Annabelle 2 skabelsen, da jeg så forfilmen og skreg jeg kan klart anbefale t se filmen hvis du elsker at blive skræmt og et godt gys.

Se den.

Jeg glæder mig til at se en eventuel fortsættelse

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.