Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Alt eller intet

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har en rolig og varm grundstemning. Den indeholder en enkelt let dramatisk scene, hvor hovedpersonen får et akut ildebefindende, så hun må hastes på hospitalet samt enkelte konfliktfyldte scener mellem hovedpersonen og hendes mor. Det vurderes, at filmen kun kan virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
25.05.2017
| |
1 time 36 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Everything, Everything
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

Dramaet 'Alt eller intet' følger teenagepigen Maddy, som pga. en sjælden sygdom lever et beskyttet liv, hvor hun aldrig forlader sit hjem.

Maddy er allergisk overfor alt, og har derfor aldrig oplevet at få venner, gå til fester og møde drenge. Hendes liv ændres dog radikalt, da den unge, charmerende Olly flytter ind i nabohuset.

En umulig forelskelse spirrer mellem de to, og snart må parret tage stilling til, hvor meget de tør sætte på spil.

'Alt eller intet' er baseret på Nicola Yoons ungdomsroman (på engelsk 'Everything, Everything'), som indgår i den populære sicklit-genre vi kender fra bl.a. En flænge i himlen og En, To, Tre, Nu!. Hovedrollerne spilles af Amandla Stenberg, der havde sin debut i The Hunger Games som Rue, og Nick Robinson fra Jurassic World.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (473 votes)
4.8
2.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Amandla Stenberg og Nick Robinson, er både søde, charmerende og har en fin indbyrdes kemi. De gør, hvad de kan med et manuskript, der lider under nogle lidt for firkantede og ofte klichétunge replikker ..." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Filmen er fortænkt og til tider ret utroværdig, men reddes lidt af [...] de unge skuespillere ..." (Michael Lind)

  • Jyllands-Posten

    "... Stella Meghies filmatisering af Nicola Yoons bestseller 'Alt eller intet' er en [...] blodfattig og intetsigende omgang." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... et romantisk drama og en coming of age-fortælling med så meget symbolik i koderne, at det bliver svært at komme ind under huden på karaktererne." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
cathrine

Filmen "Alt eller intet" er en rigtig teenager tøsefilm, som dog kan ses af alle. Jeg anbefaler at man går ind og ser filmen hvis man trænger til et smil på læben og måske endda falde en tåre eller to for at opleve en spirende kærligheds historie gro.

susanne

Alt eller intet er en fantatisk film om at tro på sig selv og ikke være bange for det man ikke kender og kan
En uventet slutning ,men af den gode slags
Nyd filmen 6 stjerner

Marie

Hvis du kan lide En flænge i himlen, Paper Towns, Me and Earl and the dying girl og 7 Minutter over midnat er jeg sikker på at du også vil kunne lide Alt eller Intet, da de er lidt i samme boldgade. Alt eller intet er dog knap så sørgelig, som de andre, men mere en god feel good film.

Jeg giver Alt eller Intet 4 stjerner. Da filmen havde en sød fortælling, med nogle få overraskende tvist i slutningen. Skuespillerne gjorde det godt - både hovedpersonerne og birollerne. Der udover var filmen er smukt lavet, og der var et lækkert soundtracket i den.

Segoyuser/116755

Var ikke på KINOTUR , men tænkte denne film havde måske noget over sig, den var okay men lidt forudsigelig , dog var der gode elementer når du ser "verden" lidt anderledes fordi du er forelsket...

De spiller godt generelt i film, god kemi, selvom jeg ikke er teenage er der i film altid noget der kan bruges :-))

Der er noget realisme hvordan et menneske kan reager når noget tragisk sker.

Lindauser/823440

"Alt eller intet" var en super sød film med nogle overraskelser man ikke havde set komme hvilket gjorde den super fin. Perfekt film at læne sig tilbage uden at skulle tænke for meget, bare om at følge med i en piges meget usædvanlige liv.

Christian

I tirsdag var jeg så heldig at komme ind og se "Alt eller Intet" med Kino, og det er noget som jeg er meget glad for.

Filmen minder om mange andre ungdomsfilm (En flænge i himlen, Paper Towns, Mig før dig osv) men formår stadig agt kunne skille sig ud fra mængden. Det er jo ikke fordi at alle ungdomsfilm har samme plot, men de har ligesom den samme vibe, hvis det er til at forstå.

Jeg ser "Alt eller Intet" som en moderne udgave af "Rapunzel", da filmen i bund og grund handler om en pige som er fanget inde i et hus af sin mor. Derefter kommer der en dreng til nabolaget, som ender med at blive hendes vej ud til den rigtige verden.

Hvis filmen skulle have haft flere stjerner, havde det nok krævet af den have mindre forudsigelig, fordi der var ikke rigtig noget som overraskede mig, men den opfylder alle de krav som jeg sætter til en god ungdomsfilm derfor 4 stjerner.

rebecca

"Alt eller intet" er en fantastisk tøsefilm. Den er inspirerende og henvender sig mange forskellige aldersgrupper. Jeg kan klart anbefale filmen, til dem som godt kan lide lidt spænding og kærlighed.

Dana

Desværre ikke så begejstret som resten af anmelderne herinde, følte at jeg var en anelse lidt uden for målgruppen.

Sød fortælling, og hovedpersonerne spillede godt hver især, men følte ikke rigtig den store kemi imellem dem. Derudover, synes jeg at filmen kun fik skrabet lidt af overfladen, og manglede noget mere dybde.

Mange tak til #kinotur for oplevelsen

Julie

Endnu en god pigefilm man kan sidde og græde lidt til. Virkelig god film der gav mange gåsehud og sommerfugle i maven! :-)

Amalie

Rigtig god og hyggelig tøsefilm. Jeg havde en forventning om hvordan filmen ville forløbe, men jeg blev virkelig overrasket. Det er dejligt med en film, hvor man ikke bare kan forudse slutningen! Generelt en rigtig fin film, som jeg vil anbefale at se.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.