Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Adèles liv - kapitel 1 & 2

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en stærkt følelsesladet stemning. Den har et overvejende roligt forløb, men indeholder også en del scener med gråd, skænderier og håndgemæng. Filmen har en del sexscener, som er særdeles intense og detaljerede. Herunder ses onani, samleje, oralsex samt nærbilleder af kønsorganer. Det vurderes at de stærke sexscener vil kunne virke skræmmende og/eller grænseoverskridende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
05.12.2013
| |
2 timer 59 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
La vie d'Adèle
|

Filmen 'Adéles liv - kapitel 1 & 2' følger gymnasiepigen Adèle, der bor hos sine forældre og fører en ret sædvanlig teenagetilværelse med lektier, drenge og fester. Hendes skolegang går lidt op og ned, men hun er ret sikker på, at hun vil være lærer, efter hun har fået studenterhuen. Hendes far kokkererer den samme spaghetti hver aften, der går med at se TV ved middagsbordet, og få ord udveksles mellem dem.

Adèles liv ændrer sig dramatisk, da hun møder den blåhårede, lidt ældre og drengede Emma. Først er Adèle usikker på sine følelser, men da hun først giver sig hen til kærligheden og elskoven, lærer hun både at hævde sig selv som kvinde og voksen. Men kan forholdet bestå, mens hun søger efter sig selv?

I modsætning til mange andre film om homoseksualitet handler ’Adèles liv: Kapitel 1 & 2’ ikke udpræget om omverdenens fordomme, men derimod om et stormfuldt kærlighedsforhold og de op- og nedture, det medfører. Det er skildringen af overgangen fra teenager til voksen med alt, hvad det indebærer af usikkerhed, fejldisponeringer, afprøvning af seksuelle grænser og ikke mindst ubetinget hengivenhed til et andet menneske.

Adèle Exarchopoulos er intet mindre end et fund i hovedrollen, og sammen med Léa Seydoux (kendt fra bl.a. Mission: Impossible - Ghost Protocol) leverer de to hovedroller ekstremt udfordrende samt både sjæleligt og fysisk nøgne præstationer.

Filmens realisme og skuespil gik rent ind hos juryen i Cannes, der honorerede den med Guldpalmen tidligere på året, og alt i alt har instruktøren Abdellatif Kechiche skabt en kontroversiel film med sine langvarende, lesbiske sexscener og hudløse skuespil.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (330 votes)
4.5
5

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] et meget rørende og ægte portræt af en dyb, inderlig og medrivende kærlighedsaffære [...]." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "En film man får lyst til at diskutere. Fordi den så råt og forførende godt vækker følelser i os." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "At lave en film på tre timer, uden der på noget tidspunkt trædes dødvande, er i sig selv en præstation." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "[...] en magisk historie om to menneskers møde. I en realismebåret, subtilt afdæmpet form inviteres man indenfor i livets største og vigtigste bekendtskab: Kærligheden." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "[...] en dannelseshistorie, hvor kærligheden hænger sømløst sammen med sorgen, og filmens tre timer flyver af sted." (Sophie Engberg Sonne)

  • Radio24syv

    "Det er en fransk udgave af den amerikanske coming-of-age-genre. Den meget fysiske film, virker både belastende og fascinerende på samme tid." (Rikke Rottensten - Femina)

  • Weekendavisen

    "Det er en forbløffende film, som begejstrer spontant, fordi den fanger virkeligheden i flugten." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jeppe

Det er helt klart en af de bedste film, som jeg har set indtil videre i år... Det er en hudløs ærlig fortælling om det at blive voksen og finde sig selv, som fint fletter homoseksualiteten ind i historien. Sublimt skuespil, og alle facetter i filmen er med til at give filmen nerve og realisme. Smukt og sublimt håndværk!

Læs flere anmeldelser på filmpuls.dk:
http://filmpuls.dk/category/filmanmeldelser/

Invictus

Usmageligt. Det er det indtryk som jeg sidder tilbage med når jeg ser på mange nyere film uden egentlig substans. Formålet med en film skulle helst være underholdning eller oplysning, men her synes at være en tendens til direkte propaganda for feministister eller homoseksuelle.

Alene historie-vinklen og upassende sex-scener fortæller meget om folks lave moral og ansvars fornemmelse.

Kaja Andersen

Det kan tage evigheder at gå igang med en dybere analyse af den pågældende films budskab, formål og filmiske virkemidler for at nå dertil, så det springes let og elegant over.

Men det du skriver er ekstremt generaliserende (og noget farligt) at bedyre sig om med hensyn til film og deres formål i al almindelighed.
For nogle mennesker kan en moderne film som denne være en øjenåbner for det homofobiske miljø, der eksisterer i bedste velgående; for andre er det måske helt simpelt bare en film der appellerer til deres filmanalytiske sans og underholdning, hvis vi skal koge en af verdens mest indtjenende brancher og samfundsudviklende opfindelser ned til noget så banalt som "underholdning eller oplysning"

Det er snarere et udtryk for uvidenhed og sippethed overfor det senmoderne samfunds seksuelle løsrivelser og funderen, der naturligvis også bliver udtrykt gennem film.

Jeg vil foreslå dig at se film med en aldersgrænse lav nok til at opretholde din ansvarsfornemmelse og din høje moral - Der kommer en Disney julefilm "Frost" lige efter jul, den må være lige din smag…

Wayne

at du sætter prædikat på en film, du ikke har set.

Lulu

Jeg har en svaghed for franske- lidt skæve film- og glæder mig til at se denne..

Ania

Jeg kan ikke sige andet end, at jeg glæder mig utroligt meget til denne film. Efter at have fulgt med i anmeldelserne og reaktionerne på Cannes, hvor Adèles liv fik så stor ros, så må den snart gerne få premiere i Danmark!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.