/*');">*/
Cookie- og Privatlivspolitik

About Time

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen er fortalt i et roligt tempo og har en varm grundtone. Den indeholder dog enkelte scener af lettere dramatisk karakter, hvor man blandt andet ser en kvinde, der forulykker i sin bil. Denne scene ses et par gange, blandt andet i slow motion, og der fokuseres efterfølgende på hendes skader. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende for de yngste under syv år

Se mere på medierådet.dk
10.10.2013
| |
2 timer 3 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
About Time
|

I 'About Time' er Tim en tilsyneladende almindelig ung, britisk mand. Men da han fylder 21 år, afslører hans far, at alle mændene i familien har evnen til at rejse i tiden.

De kan ikke ændre historiens gang, men de kan ændre, hvad der sker og vil ske i deres liv. Efter den naturlige  benægtende reaktion, forsøger Tim selv at afprøve egenskaben. Første tidsrejse går tilbage til den nytårsfest, hvor han burde have kysset den søde, men ulykkelige pige ved siden af.

Dernæst bliver Tims mål mere konkret: Han vil skaffe sig en kæreste. Dette viser sig dog sværere end som så, for hver gang han ændrer noget i fortiden, risikerer han at vende tilbage til en helt anden nutid, end han havde troet.

Kombinationen af romantik, komedie og science fiction gør 'About Time' til en anderledes film. Sci-fi-elementet er dog nedtonet til fordel for karakterernes relationer og udvikling.

Den ukuelige Tim spilles af Domhnall Gleeson, hans kærlige far (og bordtenniskonkurrent) spilles af Bill Nighy, og de to kunne begge ses i 'Harry Potter og Dødsregalierne - del 1' (2010). Rachel McAdams, der har spillet med i flere romantiske komedier, bl.a. 'Midnight in Paris', har rollen som Tims store kærlighed, Mary.

'About Time' er instrueret af genremesteren Richard Curtis. Han har stået bag 'Love Actually' (2003) samt skrevet manuskripter til bl.a. 'Fire bryllupper og en begravelse' (1994), 'Notting Hill' (1999) og 'Bridget Jones' dagbog' (2001).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (169 votes)
4.5
2.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'About Time' er sød og ukompliceret." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "En morale bøjet i sukkerrør og en historie så overskudsagtig, at selv Bubber ville ligne en humørsyg teenager i selskabet." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] en grundlæggende yderst ordinær (og alenlang) kærlighedshistorie." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[...] i filmens bedste passager sidder man og både griner og græder, som var man hypnotiseret af hans [Richard Curtis] charme." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'About Time' er ikke rigtig sjov, ikke rigtig romantisk og ikke rigtig klog." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "About Time kunne være tættere skåret, og det ville muligvis have klædt Tim Lake at beskæftige sig mere med de store problemer i tiden og historien." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
SKlarskovuser/791243

Jeg kan varmt anbefale About Time. Den har humor og helt klart et budskab.

Nichlas

Kan ikke ungå at tænke på Time Traverler's Wife, som Rachel Mcadams havde samme rolle i. Hvor hendes ansigt også står ud på coveret, så det er nok ikke et tilfælde (håb om at drage fans til?). De to film virker dog langt fra hinanden, til trods for meget ens roller og verden. Den her virker mere fokuseret på akavede humor og kærlighed. Hvor den anden er mere drama og kærlighed.

Tror ikke jeg vil give den her en chanc, simpelthen for ikke at ødelægge billedet af Time Traverler's Wife, for Rachel og Eric's kemi var magisk.

Christoffer

Lyder virkelig god. glæder mig meget til at se den
men puha langtid endnu :/

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.