Cookie- og Privatlivspolitik

Abernes Planet: Revolutionen

Tilladt for børn over 11 år
ADVARSEL INDEHOLDER SPOILERS! Filmen har i perioder en actionpræget og til tider også dommedagsagtig stemning, hvor aber og mennesker kæmper om magten. Den indeholder flere krigslignende scener mellem mennesker og aber med forfølgelser, skyderier og eksplosioner. I en af disse ser man aber, der angriber mennesker, mens de bliver voldsomt beskudt. Her ser man aber og heste, der bliver ramt og falder om i slow motion. I en anden ser man en abe, der henretter to mennesker. Imellem de actionprægede passager indgår også roligere passager, hvor dyr og mennesker knytter venskaber. Da de voldsomme scener generelt ikke er hverken meget blodige eller udpenslede, da ingen af filmens tydeligt portrætterede gode hovedkarakterer kommer til skade, og da filmens tema har et tydeligt sci-fi-præg og dermed stor afstand til et realistisk scenarium, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
17.07.2014
| |
2 timer 10 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Dawn of the Planet of the Apes
|
Versioner: se alle
2D, 3D
|

Filmen 'Abernes Planet: Revolutionen' foregår i en hærget, fremtidig verden, hvor ganske få mennesker har overlevet en dødelig virus, mens en nation af genetisk udviklede aber har vokset sig stærke, stiftet familie og mere og mere ligner den dominerende race.

Aberne lever i fred ført an af den vise chimpanse Caesar, der var den første af sin slags, og som forstår og respekterer menneskets natur. Men freden skal vise sig skrøbelig, da et oprør ulmer hos de desperate mennesker. 
Snart er dyr og mennesker på kanten af en krig, hvor begge sider kæmper for intet mindre end artens overlevelse. 

’Abernes planet: Revolutionen’ følger op på Rupert Wyatts vellykkede ’Abernes planet: Oprindelsen’ fra 2011, hvor aben Caesar for første gang kom til live ved hjælp af Andy ”Gollum” Serkis’ overbevisende motion capture-præstation. 

Efterfølgeren bevæger sig endnu dybere ind i filmseriens tematiske diskussion om arternes opfattelse af hinanden, denne gang instrueret af Matt Reeves, som i 2008 imponerede med science fiction-filmen ’Cloverfield’.

Derudover byder rollelisten på et nyt hold af skuespillere i form af Jason Clarke (Zero Dark Thirty) og veteranen Gary Oldman, der i sine ældre år boltrer sig i franchises som Harry Potter-filmene og Nolans Batman-trilogi. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (424 votes)
4.7
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Action og alvor går hånd i hånd med en spændende, rørende og velfortalt historie i sommerens blockbuster." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Uden at løfte én eneste pegefinger, rejser historien intelligente spørgsmål om politik, loyalitet og ja, kærlighed. Og endelig fungerer dette godt to timer lange brag af en film også som en gribende blockbuster, der kan ses og nydes som et selvstændigt værk." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "Den ottende film i serien om ”Abernes planet” er spændende og flot. Krigerisk prædiker den ikkevold, tolerance og dialog. Men det kan man overse, for det er historiens drama og grandiose iscenesættelse, der sikrer en sandsynlig succes." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "En både spændende og vellavet fortsættelse, hvor man igen må lade sig fascinere af den fantastisk livagtige primat-action og af Andy Serkis’ særlige og sælsomme talent for at spille stort skuespil totalt formummet." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Revolutionen er intelligent science fiction, et tankevækkende drama om arternes oprindelse og et forsvar for godheden til alle tider." (Bo Green Jensen)

  • Ekstra Bladet

    "'Abernes Planet: Revolutionen' står som det indtil videre stærkeste værk i genindspilningerne af filmserien om kampen mellem aber på evolutionær speed og en udvisningstruet menneskehed." (Søren Jacobsen Damm)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Søgaarden

Visuelt er filmen fantastisk, og jeg er virkelig imponeret over, hvor realistiske animationerne er lavet. Det er virkelig fantastisk lavet. Det ligner pels og reagerer som man vilde forestille sig.
Det er dog historiemissægt, at jeg synes, filmen halter lidt. Den er langsom i opbygningen, selvom det nogle gange er godt. Filmen er dog utrolig forudsigelig, og man kan nemt gennemskue hvad, der kommer til at ske.

Rise of the planet of the apes var bedre, men det er en værdig efterfølger.

Jakob P.

Jeg blev utrolig imponeret over denne efterfølger til Abernes Planet: Oprindelsen, som jeg har set i TV her for nylig. Abernes Planet: revolutionen er helt klart et mesterværk, den rummer både kærlighed, action og spænding.

Det er helt klart en af de bedste film jeg har set i år, og jeg skal ind og se den igen, helt sikkert!

Kaj

Før jeg så filmen spekulerede jeg på, om jeg skulle holde med aberne eller menneskerne. I de første 30 - 60 minutter af filmen stod det stadig uklart for mig. Heldigvis kan jeg, uden at afsløre for meget, sige, at filmen tager en glimrende drejning, som fik mig til at tænke på anden verdenskrig ...

Maria

Fortsættelsen på "Rise of the Planet of the Apes" fungere. Rigtig godt.

Aberne virker troværdige, selvom man ved at de er delvist animerede, nok fordi skuespillet bag er ægte. Det gør det også nemmere for de "almindelige" skuespillere at vise ægte følelser, i stedet for at skulle tale til en svævende bold, som det har været før i tiden.

Historien er gennemført og sammenhængende.

Det eneste minus er at filmen på få tidspunkter føltes en anelse lang, og derfor fik den ikke alle 6 stjerner.

Sebastianuser/772148

En helt igennem fantastisk film ! Man bliver ikke skuffet !

Christian Leeuser/482141

En af de bedste SciFi film i MANGE år!!

Simpel historie, fortalt på en meget jordnær og intelligent måde, samt blændende gode effekter.

Hele stemningen i filmen er meget tung og dyster, alt virker håbløst for menneskerne og der lurer et oprør blandt aberne.
Det lykkedes for instruktør og effekt guruer at skabe en historie, hvor man kan relatere til CGI aber og på intet tidspunkt blir man slået ud af historien pga. ulogiske handlinger eller overdreven effekt brug.

Filmen er baseret i virkelighed og man knuger sig til sin stol, indtil aller sidste sekund.
Brugen af følelser er den gennemgående metode brugt i historiefortællingen, men det blir aldrig over-amerikaniseret eller tåbeligt.

Indtilvidere, årets film og ser ikk nogen der kan slå den af pinden!!

Julius

'Dawn' er sommerfilmen, alle har ventet på. Den har alt, man skal bruge: Spændende karakterer, fed action, en god historie, og godt skuespil. Hvorfor er der efterhånden så langt mellem gode sommerfilm? Det kunne tyde på, at 'Dawn' bliver den eneste delvist huskede film fra sommeren 2014, men hold da op for en film!

Vi er ti år efter hændelserne i 'Rise', og abeinfluenzaen har spredt sig, og kun én procent af menneskene har overlevet. De holder sammen og forsøger at overleve så godt som muligt. Én af disse grupper har slået sig ned i San Francisco, hvor de bliver ledet af Gary Oldmans Dreyfus. Dreyfus er en spændende karakter, som jeg gerne ville have set lidt mere af, men i kontekst passede det meste fint. Han har mistet sin familie til abeinfluenzaen, og hans eneste drivkraft er lige nu at få mennesket til at overleve.

Drivkraft er en vigtig del af filmen. Den slår ikke én i hovedet med: "Mennesker er onde, aber er gode"-beskeden, som man måske kunne forvente. Det er langt mere subtilt og parallelt. Alle har deres motivationer på den ene eller den anden måde. Koba, den vanvittige abe fra den første film, er med igen, og han stjæler lidt showet, når han er i billedet. Han stoler slet ikke på mennesker, efter han blev tortureret og testet på af dem. Han hader mennesker som pesten, og hvem kan bebrejde ham? Andy Serkis' Caesar er alfahannen i abesamfundet, som er blevet startet i skovene uden for San Francisco, og han har også sit at holde styr på. Han vil gerne passe på sin familie og abekolonien, men samtidig vil han gerne hjælpe menneskene, da han har set igennem Will fra 'Rise', at der også er gode mennesker. Alle har deres egen personlige konflikt og det er fremragende undertonet.

Skuespillet er også super, Andy Serkis er som altid fremragende som Caesar, han ER Caesar, Gary Oldman er stærk som Dreyfus, men også Jason Clarke's Malcolm, som er broen mellem aberne og menneskene. Hans familie er blevet splittet op, hans kone er død på grund af influenzaen, og hans søn er meget introvert over for hans nye kone, Ellie, spillet af Keri Russell. Hun er også god i den forstand at hun havde en masse små øjeblikke som fungerede fremragende i den globale kontekst af filmens omfang.

Men, for at få noget på det rene: Effekterne i denne film er fænomenale! WETA Digital har overgået sig selv med dette kunstværk af talende aber med maskingeværer på hesteryg. Aberne ser så livagtige ud, og de er så velspillet, af man faktisk tror, man ser på rigtige aber. Vi er ved at være noget til det tidspunkt, hvor man ikke kan se hvad der er ægte, og hvad der er kunstigt. Hatten af til WETA og Andy Serkis!

+ Skuespil, karakterer og deres udvikling, effekter(!), aberne i det hele taget, Andy Serkis, Koba er noget for sig selv, flot filmet, musikken var god, rent faktisk havde jeg intet dårligt at sige om den her.

Se den!

jan

Den er genial mere har jeg ikke at sige

Jensuser/8705

Hvorfor kan man ikke bare rate filmen, uden at anmelde den???
Nå, men synes det er en vanvittig god film, meget meget bedre end den forrige, nej ikke kun den, dette er klart den bedste Abernes Planet film nogensinde!!!!
SE DEN, glæder mig som et barn til tredje

Luser/14131

Den er næsten bedre end den første :) Helt klart den bedste film jeg har set i lang tid

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.