Cookie- og Privatlivspolitik

A Nightmare on Elm Street

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
15.07.2010
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
A Nightmare on Elm Street
|

Velkommen til dit største mareridt. I 'A Nightmare on Elm Street' er Freddy Krueger tilbage.

Hver gang Nancy, Kris, Quentin, Jesse og Dean falder i søvn, er der en mand med vansiret ansigt og en hånd med syle spidse knive som fingre, der terroriserer dem.

De mareridtsplagede teenagere finder ud af, at de alle deler den samme drøm, en der bliver pludselig til virkelighed, da først Dean og derefter Kris dør en grufuld død.

Da det de oplever i deres drømme manifesterer sig i virkeligheden, lever de unge med en konstant frygt for at falde i søvn og må nu tage kampen op med dræberen fra deres mareridt.

'A Nightmare on Elm Street' er en genindspilning af Wes Cravens gyser fra 1984.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (286 votes)
4.7
2.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Jackie Earle Haley er en acceptabel arvtager til Robert Englund, men stemningen er monoton, handlingen renset for humor og gysene oldgamle. Det eneste virkelig uhyggelige ved filmen er tanken om, at den måske kun er begyndelsen på remakes af hele Freddy Krueger-serien." (Iben Albinus Sabroe) ()

  • Ekstra Bladet

    "Problemet er, at der ikke er meget kød på de unge karakterer... En lille håndfuld mareridtsscenerier er heldigvis omtrent lige så opfindsomme, som de er ondskabsfulde. Men fæle Freddy har fortjent bedre." (Peter Albrechtsen) ()

  • Jyllands-Posten

    "Vær klædt på til en omgang hurtigt udløste bombastiske hop i sædet frem for en intens frydefuld angstpirring, der for alvor fik de febrilske svedperler til at pible frem dengang i 1984." (Frederikke Lett) ()

  • Politiken

    "... ren genbrugssplatter." (Søren Vinterberg) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Christina

Helt sikkert en film med gode chok effekter. Man skal se den hvis man ønsker en film hvor man for en gangs skyld kan sidde og blive overrasket og få sig nogle gode chok. Dog kan man regne mange af dem ud, men stadig, god film. Den skal ses af folk der kan lide en god gyser....

Anjauser/67022

Fra mit perspektiv er denne film en moderne tribute til Wes Cravens maridtsunivers.

Jeg synes, det er en virkelig god tribute. Filmen er moderniseret efter tidens 'Hvis-det-nu-havde-været-virkelighed-ville-det-nok-være-sådan' -tendens (som fx Nolens Batman, Zombies Halloween, mf.).

Til at starte med, havde jeg svært ved at forestille mig, det skulle lade sig gøre, at acceptere en anden Freddy; mindre sarkasme, knap så veloplagt, tonet ned på selvhøjtideligheden; ja kort sagt, en Freddy, der mangler alt, hvad vi 'holder af' hos Robert Englund.

Men Robert Englunds Freddy har en comic-ligende galgenhumor, hvilket på ingen måde er passende i denne film, og havde det været Englund, der havde spillet Freddy ville det have været et direkte overgreb på ham og Wes Craven, at formidle en mere 'realistisk' Freddy.

Nye tider kræver nye perspektiver, hvilket er den rå virkelige menneskelighed. Ikke en virkelighed, som værende sand realistisk, men autentisk på den måde, så den overholder menneskeligheden på godt og ondt. Den gamle Freddy er ikke menneske; han er en form for comic figur, den nye Freddy ER menneske. Han er rå, men menneske, når det går galt. og Jackie Earle Haley gør et fantastisk arbejde!!

At filmen har fået så dårlige anmeldelser af filmanmeldere, kan kun været et udtryk for, ingen forståelse af, HVORFOR filmen er lavet som den er.

En super fed tribute til Wes Cravens Nightmare on Elmstreet

Rasmususer/730892

Rigtig god film, men man skulle bare en del ind i filmen for finde ud af hvad den handler. Har nemlig ikke set de gamle :D Men kunne godt tænke mig at se dem. I starten prøvede de bare at skræmme en og det gik det squ godt med og det holdte filmen igang ind til man fandte ud af hvad den handlede om. Men de prøvede bare at give lidt for mange shock, det kunne godt være taget lidt af med.

5 ud af 6

Henriette69

Må tilstå jeg gik ud af biografen med en sådan lidt flad fornemmelse.
Havde ellers glædet mig til at se den, og synes da også det er en af de lidt bedre "re-makes". Men den skuffede alligevel lidt.
Der manlger den rigtige "u-hygge" fra de gamle film,- eller også er jeg bare blevet for gammel..... who knows....

jami

der er lagt meget stor tryk på shock effekter det er mega sjovt de første gange men så syntes man bare der er irreterende men ud over det er den rigtig god kan klart anbefale den!!! :)

Magssanguaq

Efter en lang periode af de gode gamle Nightmare on Elm Street gysere har man set og genset mange gode gyser film i de bedste originale versioner af Wes Craven - og nu er det tid til de "moderne" tider....atter igen. Filmen er virkelig godt skruet sammen. Det var lidt mærkeligt da filmen skulle genspilles, da originalerne har skræmt mange efterhånden i mange år - både gamle og unge. Men, man må sige at den ny version har skabt Freddy i den bedste uhyggelig skurke rollen igen, og nu med mere troværdighed end originalen - syntes jeg selv. Der er nogle gode gys i ny og næ - og man er godt underholdt indtil den sidste sekund.
Men, da millioner af film er efterhånden blevet lavet gennem mange år nu - har man set og genset mange "efterligninger" af de mange film, og det er blevet lidt "svært" at blive overrasket efter at have set mange film. Og denne film's tricks og charme har man set mange gange efterhånden, men en god underholdning er den i hvertfald. Så - se filmen med åbent sind ;o) Freddy's Back!!!! Endelig!!!

Kim

Jeg håbede på, at man virkelig ville gøre sig umage med denne film, men resultatet, synes jeg, er kun halvt tilfredsstillende. Er man sand Freddy Krueger fan så bliver man skuffet, for ganske som forventet ER der altså kun EN mand i verden der kan spille Freddy, og det er selvfølgelig Robert Englund ! J.E. Haley prøver da ihærdigt, men det bliver bare aldrig rigtig godt nok ! Han er da ond nok, og han prøver da også at fyre lidt halvmorsomme oneliners af, men disse lykkedes ikke fordi han mangler Englunds evne til at fremstå utroligt selvglad og ikke mindst skadefro. Hans måde at være sarkastisk på var også MEGET ondere...!

Filmen er dog en ganske fortrinlig gyser, med masser af gys, choks og blod. Man sidder og klemmer armlænet stortset hele filmen igennem, for man ved aldrig hvornår Freddy pludselig står foran en...! Handlingen er også en udmærket variant af den oprindelige. Den ligner meget uden at være 100% den samme. Dog er jeg skuffet over at så FÅ personer dør i filmen, for man forventer jo at Freddy's comeback bør være ensbetydende med masser af blodige lystmord, ikk' ?!

Se den, bliv skræmt, lad dig underholde, og husk :"one - two , Freddy's coming for you..." !!!

Mads Frederik

Hvor Friday the 13th (2009) handlede mere om at have en god undskyldning for at vise unge topløse kvinder og deres konfrontion med Jason. Så var Nightmare on Elmstreet(2010) blod masser af blod og uhygge. Igen er det gymnasieelever i alderen 25-30 år, der som i Friday the 13th møder en næsten mere voldelig død i Nightmare(2010) .
Men at de har pillet ved det oprindelige plottwist i forhold til den originale NOES er ikke helt efter min smag. Det er som om valget at gøre det blot var for at gøre filmen mere klam.
Michael Bay war producer både på denne og Friday the 13th remake men det ses tydeligt at NOES ikke var så Michael Bay agtig.

Men alt i alt den følger den lidt klassiske slasher formel hvor de som ser ud til at leve den mest seksuel promiskuøs tilværelse møder nok den mest voldsomme død. Er du ikke bange for se store mængder af computeranimeret blod, så er NOES klart en film for dig!

Filmen blev dog lidt forudsigelig i længden, så helt fantastisk var ikke. De falder i søvn, Freddy kommer. De falder i søvn, Freddy kommer. De snakker lidt mere og falder i søvn. Freddy slår en ihjel.....

Zzzzzzzzzzzzzzzzzz

Bjerg

En fed gyser der er værd at gå ind at se, men den lever på chok, efter chok, og virker ikke som om den vil andet end at skræmme.
Handlingen er væk, og spændingen er ikke helt i top, men den klarer sig dog okay med det den havde at byde på: CHOK!

Julie K

Jeg tror ikke lige jeg ser den i biffen, det er jo en helt anden "frede kryger", men historien er sikkert den samme, jeg tror nu alligevel ikke den slår den af dem der foregår på psykiatrisk afd, tror det er nr. 3 i rækken.
one-two, he´s here for you.
tree-four, better lock your door
ovs.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.