'A Girl Walks Home Alone at Night' foregår i den fiktive spøgelsesby Bad City - et sted, der stinker af død og ensomhed. Her forsøger hjerteknuseren Arash at få hverdagen til at hænge sammen med en far på heroin og en pusher i hælene.
Da den unge mand tilfældigvis møder en mystisk kvinde, der observerer byens syndige borgere fra et liv i skyggen, opstår nyt håb for begge parter. Langsomt går det op for Arash, at en blodtørstig, burkaklædt hævner er kommet til byen.
Den iranske thriller 'A Girl Walks Home Alone at Night' er en stemningsfuld og stilsikker debutfilm af den unge instruktør Ana Lily Amirpour. Filmen er blevet kaldt filmhistoriens første iranske vampyrwestern og er med sine sort/hvide billeder en hyldest til auteurs som Jim Jarmusch, Quentin Tarantino og David Lynch.
Det er ikke mainstream og vi er langt fra Dracula, men en betagende historie fortalt med lækkert lydspor og smukke billeder, der er et miks af Cafe Noir reklame-æstetik og Grindhouse.
Der var været meget snak om A Girl Walks Home Alone At Night, og det har overvejende været overordentligt positivt. Lad os dog bare slå et par ting fast fra starten:
1) Det her er bestemt ikke en film for alle!
2) Kaster du dig alligevel ud i det, så har du med garanti ikke set en vampyrfilm helt som denne før. Bl.a. vil begrebet “ballondans” få en ganske anden betydning, efter du har set denne film.
Det stærkeste indtryk jeg sad tilbage med var, at der er en ekstremt stilsikker hånd og rød tråd, som gennemsyrer hele filmen. Det er en stemning af håbløshed, som bekræftes af hver eneste scene – både visuelt og stemningsmæssigt. Der er utroligt få replikker i filmen, da meget kommunikation foregår via øjenkontakt og kropssprog. Reelt kunne filmen have været en kortfilm (hvilket da også blev lavet i 2011), hvis den blev barberet ned til selve plottet, men så ville man gå glip af hele den dystre og intense stemning.
Og når al denne fokus på mystik, få replikker og stemning er dækket, så lad mig endelig slå fast, at når der skrues op for uhyggen og intensiteten, så rammer den sateme også lige i solar plexus. Fy for satan, jeg skulle sateme ikke komme på tværs af “The Girl”.
Filmen er instruktør og manuskriptforfatter Ana Lily Amirpour’s spillefilmsdebut – dog efter en længere række kortfilm – og det er en skræmmende stærk debut, der også er belønnet med mange priser allerede. Castet byder på mange velkendte ansigter, da det primært er europæisk- eller amerikansk-boende skuespillere (de to primære kvinderoller er begge født i Los Angeles), der tidligere har spillet med i europæiske og amerikanske film og TV-produktioner. Det giver også et ekstra præg af noget velkendt midt i dette helt fremmede univers.
Hvis du er frisk på at opleve en ganske anderledes horror-film, der beskrives som en “iransk vampyr-western”, så må du endelig ikke snyde dig selv for denne film… men gå til den med et åbent sind, for det er så absolut noget ganske anderledes, du kommer til at opleve.
Synes det var en meget interessant film, dog mere på grund af genre mikset og det usædvanlige plot end et godt manuskript. Selvom jeg virkelig brød mig om filmen synes jeg godt at der kunne have været lidt mere kød på den, da den til tider kan forekomme lidt for kunstnerisk og derfor blive lidt kedelig. Som nævnt før elskede jeg den personligt, men det er nok ikke en film der falder i alles smag.
(fuld anmeldelse: http://www.filmdisco.co.vu/2015/05/film-review-welcome-to-bad-city.html)
Man kan se hvor de har deres inspiration fra: https://www.youtube.com/watch?v=EmIQFcPXLXA
På sin egen måde ser den faktisk glimrende ud. Ud fra traileren en lille surprise i år fra en uventet kant.
Første tank. Hmm?
Lad os nu se hvad de kan lave inde for den genre.
Bruger anmeldelser (5)
Skriv din egen anmeldelse