Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

A Dangerous Method (2011)

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
|
1 time 39 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
A Dangerous Method
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning m. intro
|

David Cronenbergs 'A Dangerous Method' er et biografisk drama om tre af psykologihistoriens nøglepersoner.

Viggo Mortensen ('Ringenes Herre'-filmene) spiller Sigmund Freud, der anses for psykoanalysens fader, og Michael Fassbender ('Shame') er den yngre Carl Jung, som grundlagde den analytiske psykologi.

Sabina Spielrein (Keira Knightley) bliver indlagt på et hospital i Zürich med en svær psykisk lidelse. Jung får hende som patient, og hun bliver forsøgsperson for nye, psykologiske behandlingsmetoder.

Det viser sig, at metoderne virker over al forventning og, fast besluttet på ikke længere at lade sig hæmme af sine egne drifter, optager Sabina selv en karriere som en af verdens første kvindelige psykoanalytikere.

Efterhånden får Spielrein og Jung et mere og mere intimt forhold, og kærlighedsaffæren skal få afgørende betydning for relationerne mellem Jung og Freud.

'A Dangerous Method' er en beretning om ambitioner, intellektuelt ansvar, mørke minder, bedrag, seksuel underkastelse og begær. Forlægget for filmen er teaterstykket ’The Talking Cure’ af Christopher Hampton og den faktuelle bog ’A Most Dangerous Method’ af John Kerr.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (392 votes)
3.6
4.2

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en sober, seriøs og snakkende film... 'A Dangerous Method' kunne sagtens være endt i det parodiske, men Viggo Mortensen og Michael Fassbender er myndigt underspillende og solide som de uforfærdede forskere. Keira Knightley smider alle tøjler (og tøjet) som urpatienten Sabina, men får givet sin karakter sympati og menneskelighed." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Interesserer man sig for emnet, vil 'A Dangerous Method' blive hængende i bevidstheden, længe efter man har forladt biografen. Den er både anderledes, modig, respektfuld over for historien og i øvrigt en flot, flot filmet oplevelse." (Steffen Jungersen)

  • Børsen

    "Kort fortalt, der blev snakket mere end handlet, og plottet løber ud i sandet... Hvor filmens historie virker lidt tam, rummer den til gengæld enkeltstående scener af stor intensitet og nærvær, ikke mindst båret af stjerneensemblet Viggo Mortensen, Michael Fassbender samt Keira Knightley." (Morten Dürr)

  • Ekstra Bladet

    "Da samtaleterapien er i centrum, er det i sagens natur en film, hvor der snakkes meget. Og 'A Dangerous Method' har klart sin styrke som begavet historiefortælling frem for som original visuel oplevelse." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... anskuelsesundervisning i kraft af en dramatisk handling og voldsomme kollisioner mellem sine personer. Det er spændende og appellerer til tilskuerens videlystne opmærksomhed, men bevægende eller medrivende bliver historien aldrig trods højspændingen mellem de implicerede." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Keira Knightley abonnerer på en Oscarnominering som patient, elskerinde og kollega mellem Jung og Freud, men David Cronenberg har svært ved at vælge fokus i den spegede historie om en af psykoanalysens mest celebre trekanter." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "... skabt med takt, præcision og distance såvel som med lidenskab af en slags." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nicolai

Jeg har læst om filmen flere forskellige steder og der er meget delte meninger om filmen, men jeg venter til den kommer på DVD, da jeg ikke finder meningerne lovende i forhold til kvaliteten af det behandlede emne. Det er et af de afgørende punkter i psykoanalysens fødsel

Kim Heinrich Hartmannuser/682640

Samme instruktør som instruerede "Eastern promises" med Viggo Mortensen.

Charlotteuser/14700

Uuhh, den ser spændende ud!!.. Viggo Mortensen og Keira Knightley... Så kan det ikke gå helt galt.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.