Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

2001: A Space Odyssey (1968)

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
27.09.2018
| |
2 timer 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
2001: A Space Odyssey
|
Versioner: se alle
2D IMAX, Særvisning
|

Stanley Kubricks ‘Rumrejsen år 2001’ er med sin storslåede billed- og lydside en milepæl inden for science fiction-genren. Og ikke mindst er det en af de mest langtidsholdbare refleksioner over menneskets position på jorden og i universet.

Filmen starter i forhistorisk tid. Abemennesket bliver forvandlet til intelligensvæsen, og umiddelbart herefter følger et af filmhistoriens mest berømte filmklip. Sejrsberuset over sin nyvundne overlegenhed slynger abemennesket en knogle mod himlen. Fra knoglen bliver der klippet direkte til et rumskib i glideflugt mod månen. Hvilken retning tager evolutionen herfra?

Stanley Kubrick, der også stod bag film som The Shining og Eyes Wide Shut, skabte filmens banebrydende special effects i et samarbejde med pioneren Douglas Trumbull, og det samarbejde indbragte en Oscar. Og sjældent er Johann Strauss’ perlende valsemusik blevet brugt mere effektivt.

Science fiction-filmen bliver nu vist i en restaureret IMAX-udgave.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (105 votes)
5.3
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Maria

Jeg vil ikke love noget, men skal da klart have den i baghovedet, hvis jeg en dag alligevel giver ham en chance til. ;)

Wayne

Handlingen overskygges af visionerne.

Man nægter at tro at filmen er lavet i 1968! Længe før opfindelsen af fladskærme og personlige computere.

Alligevel har Kubrick skabt et udødeligt mesterværk, som mere er kunst og fremtidsvisioner end noget nogen anden instruktør har formået at lave.

Tusindvis af instruktører, designere, computerteknikkere, kunstnere og mange andre, skylder Kubrick en masse for det han har præsteret med værket.

Steve Jobs, har set filmen og iPad'en er nærmest tyvstjålet fra filmens design. Star Wars, som først så dagens lys næsten 10 år senere var næppe blevet det samme. Tastaturer, displays, grafik var langt forud for filmens tid.

At handlingen og længden på filmen ikke helt harmonerer med det visionære og billederne er der bare ikke noget at gøre ved - den er og bliver et absolut mesterværk.

Frank

Fremragende film

Michael

Når man ser denne film, er det som at meditere. I et af sekvenserne befinder vi os ude i rummet - i det dybe mørke - over jorden - den smukke blå planet. En rumstation (der kan ses på plakaten øverst på denne side) spinner som en ballerina til Johann Strauss' "An der schönen blauen Donau". Cirklen blev i det antikke Grækenland betragtet som den perfekte figur, den bestandige figur. Jeg kunne se på det teknologiske vidunder i en evighed til den forførende musik. Filmens tempo er noget så langsomt, men dette er ikke noget negativt. Faktisk er det mere virkelighedstro end andre tempofyldte film som "Star Wars". Når man er ude i det lydløse, mørke og tomme rum, så er det vel en mere dvælende end en hektisk følelse, som man vil kunne mærke. Desuden så ønsker man som tilskuer vel også tålmodighed fra filmens side, så man har tid til at observere og beundre fremtidens fremskridt.

Hvad vi har her er et visuelt mirakel, og det er noget jeg oprigtigt talt mener 44 år efter premieren. Jeg har en personlig interesse i speciel effects før CGI blev en vane. Effekterne her er langt mere håndgribelige og ægte. Det virker mere som en tryllekunst, når man ikke ved hvordan de faktisk fik den rumstation til at spinne ude i rummet. En anden scene viser f.eks. en stewardesse tage fat i en kuglepen, der svæver vægtløst rundt. Hvordan gjorde hun det? De har åbenbart klistret kuglepennen til en glasplade, der så bevæger sig rundt foran kameraet. Stewardessen kan så tage pennen, men vi opdager ikke, at hun tager den af noget. Kreativitet som denne gør det sværere at gennemskue illusionen. CGI er en kompliceret proces, men princippet er enkelt og gennemskueligt: Tegn det du ønsker på din computer. Med det mener jeg ikke, at de ikke-computergenererede effekter altid er virkelighedstro - langt fra - men når det lykkes, så har det mere gennemslagskraft, og kuglepennen er bare et mindre eksempel.

Historien kredser om menneskets udvikling fra aben til stjernebarnet (det er lettere at se filmen end at forklare). Udviklingen her har en forbindelse til sorte monolitter. De er velpolerede og velformede, og den sorte farve gør dem lige så dybe som universet. Monolitterne er definitionen på perfektion, der fra starten af har fanget menneskets interesse og givet det midlet til fremgang. Det er paradoksalt nok også midlet til undergang, da mennesket konstruerer den perfekte computer HAL 9000, der er formet som monolitten med et stort rødt øje uden pupil. Hvad er monolitterne overhovedet? Dette bliver aldrig forklaret, for filmen er åben til diskussion. Da vi nærmer os slutningen på filmen dykker vi ind i et sted, hvor tid og rum bliver forvrænget til uigenkendelige størrelser. Vi kan ikke være sikre på noget. Det eneste som vi i realiteten ved er, at det omhandler mennesket og kosmos. Det der i sidste ende altid har gjort kosmos interessant er vel den uvidenhed og usikkerhed, som begrebet associeres med.

Louis

Den beste science fiction film ever!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.