Mangler plakat

Svampebob: En rigtig landkrabbe

7 år
1 t. 33 min.
Animation / Familiefilm
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Svampebob: En rigtig landkrabbe
Premiere: 05.02.2015
Danske stemmer: Jens Jacob Tychsen, Peter Zhelder, Nis Bank-Mikkelsen, Annette Heick, Vibeke Dueholm, Alexandre Willaume
Genre: Animation / Familiefilm
Instruktion: Paul Tibbitt
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen har en humoristisk, men hektisk grundstemning. Den præges i stort omfang af dramatik, kampe og kaos, og hovedfigurerne befinder sig ofte i farefulde og strabadserende situationer. I én scene angribes to hovedfigurer af en kæmperobot, som langsomt griber ud efter dem med en stor hånd. I en anden scene ses et apokalypseagtigt landskab med brændende huse og flyvende genstande, og i en tredje scene dukker en stor, brølende, dinosauragtig figur pludseligt op og vil æde nogle af figurerne. Desuden er der en afsluttende scene med en hæsblæsende forfølgelse, hvor hovedfigurerne forsøger at fange en vred sørøver, der flygter gennem en by i sit sørøverskib. Hertil kommer, at rammefortællingen bl.a. indeholder en uhyggelig scene, hvor en sørøver kæmper mod et skelet. Da filmen foregår i et animeret univers, da den har en gennemgående humoristisk tone, og da fortællingen er bygget op om venskab, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Distributør: UIP

Filmen 'Svampebob: En rigtig landkrabbe' er en animationsfilm for hele familien

I 'Svampebob: En rigtig landkrabbe' nyder Svampebob og hans bedste ven, Patrick, hverdagen på bunden af Stillehavet og ikke mindst burgerne fra Den Knasende Krabbe. Men idyllen varer ikke ved.

En dag bliver den hemmelige burgeropskrift stjålet, og Bikini Bunden er på den anden ende. For at undgå total panik rejser Svampebob, Patrick og Blækvard ud for at finde opskriften, og duften af krabbeburgere fører dem ikke bare op til havoverfladen men frem til selve kysten og menneskenes verden.

Den hyperaktive Nickelodeon-karakter så dagens lys i 1999, og siden er det blevet til 191 tegnefilm om livet på bunden af havet. Første spillefilm udkom i 2004, men det andet eventyr i biografen er anderledes end det første. Svampebobs oplevelser er nemlig en blanding af live action og animation. Kun under havets overflade ser badesvampens omgivelser ud, som de plejer.

'Svampebob: En rigtig landkrabbe' har danske stemmer af bl.a. Jens Jacob Tychsen, der også lægger stemme til selve Svampebob Firkant i de danske versioner af tv-serien. (Copyright: kino.dk)