and_the_king_said._-_image.jpg
©Øst for Paradis
Plakat for 'And the King Said, What a Fantastic Machine'

And the King Said, What a Fantastic Machine

11 år1 t. 28 min.Dokumentar
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af And the King Said, What a Fantastic Machine
Premiere: 01.06.2023
Genre: Dokumentar
Instruktion: Axel Danielson, Maximilien Van Aertryck
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmens grundstemning er rolig, og fortælletempoet er langsomt. Der er imidlertid flere dokumentariske scener, hvor man blandt andet ser optagelser fra en koncentrationslejr i slutningen af 2. Verdenskrig med udhungrede og døde mennesker, der slæbes og bæres væk, og scener, hvor kameraet dvæler ved en massegrav. Endvidere ses stillbilleder af liget af en ung pige, der er omkommet under et jordskælv. Da de nævnte scener er udetaljerede og relativt korte i en længere fortælling, der overvejende er rolig fortalt og også rummer lange passager præget af en underholdende og opløftet stemning, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Distributør: Øst for Paradis

Den prisvindende dokumentar 'And the King Said, What a Fantastic Machine' tager publikum med på en rejse gennem 150 års visuel kultur.

Dokumentarfilmen 'And the King Said, What a Fantastic Machine' er en prisvindende montagefilm, der en med på en rejse gennem 150 års visuel kultur - lige fra fotografiets fødsel i 1800-tallet helt op til nutidens endeløse Instagram-opslag.

Filmen, der er instrueret af Axel Danielson og Maximilien Van Aertryk, har vundet priser til Sundance Film Festival samt filmfestivalen i Berlin, og blev vist på dette års CPH:DOX.

Danielson og Van Aertryk vender deres kamera direkte mod samfundet for at udforske, afdække og forklare, hvordan vores uanfægtede besættelse af billedet har udviklet sig til at ændre vores menneskelige adfærd, mens de samtidig rejser spørgsmål omkring de samfundsmæssige konsekvenser af at have omkring 45 milliarder kameraer på planeten.