I denne (’10+4’) uofficielle fortsættelse til ´Ten´ (2002), lavet på opfordring af Abbas Kiarostami, har Mania Akbari indtaget instruktørstolen og giver fluen-på-væggen-stilen endnu et nøk.

Vi ser bl.a. hvilken kærlig ung mand, sønnen Amin er blevet fem år senere, og vi Mania Akbari på flere kræftbehandlings-stadier: Fattet og glasklar, døsig og vævende.

Filmens egentlige hovedperson er måske Teheran – en by spækket med store følelser og alt for lille albuerum – her bliver bilen en effektiv metafor.