FAQ

Her kan du finde svar på de fleste spørgsmål ang. biograferne på kino.dk.

Handler dit spørgsmål om:

1. Login på kino.dk-profil/ukendt bruger
2. Afbestilling af billetter / slet reservation
3. Ændring af bestillinger
4. Afhentningsfrist på bestilte billetter
5. Gavekort/fribilletter
6. BIOPLUS (tidligere BioZonen og NFBIO)
7. Biografklub Danmark
8. Telia Tirsdag
9. Jobsøgning
10. Filmens længde
11. Spilletider / billetsalg
12. Forsalg og forpremierer
13. Ændring af oplysninger på kino.dk-profil
14. Afhentning af billetter
15. Faste rabatter på biografbilletter
16. Sletning af profil
17. Glemte sager
18. Aldersbegrænsning/censur
19. Gebyr ved online billetkøb
20. BabyBio
21. Senior Bio
22. 3D-briller
23. Filmporten
24. Club CinemaxX



1. Login på kino.dk-profil / ukendt bruger 

Jeg kan ikke logge ind på min profil. Hvad skal jeg gøre?

Hvis der står 'Ukendt bruger eller adgangskode', når du prøver at logge ind, har du enten tastet forkert eller også har du ikke oprettet en profil men brugt et midlertidigt login ved bestilling af billetter. Hvis du har brugt midlertidigt login, kan du se dine reservationer ved at logge ind med telefonnr. + adgangskodeord her. Linket hedder ’Anonyme bestillinger’ og ligger helt i bunden af kino-sitet. Man kan dog kun logge ind her, når man har aktuelle bestillinger liggende.

Hvis du allerede har en profil men ikke kan logge ind, kan fejlen skyldes, at systemet skelner mellem store og små bogstaver.



2. Afbestilling af billetter / slet reservation 

Hvordan afbestiller jeg bestilte billetter (ikke købte)?

Du logger ind på din profil på www.kino.dk ved at klikke på den røde figur oppe i højre hjørne. Efter login klikker man samme sted for at komme ind på profilen og herinde vælger man 'Bestillinger' i menuen til venstre. Ved at klikke 'Afbestil reservation' knappen ud for den ønskede bestilling, sletter man reservationen.

Kan du ikke logge ind på din profil, er det muligvis fordi, du ikke har oprettet dig men har brugt et midlertidigt login. I så fald kan du slette din reservation ved indtaste telefonnr. + adgangskode her og klikke vis historik. Linket hedder ’Anonyme bestillinger’ og ligger helt i bunden af kino-sitet i midten. Man kan dog kun logge ind her, når man har aktuelle bestillinger liggende.

Hvordan afbestiller jeg billetter, jeg allerede har købt og betalt?

Nordisk Film Biografer: Du kan desværre kun få refunderet købte billetter ved at møde personligt op i biografen med billed-id, inden filmens start. Vi henviser til betalingsbetingelserne, som du godkender ved køb, samt kvitteringen, man modtager ved køb, hvor dette også fremgår. Bemærk at du kan ikke få refunderet billetter til særforestillinger. Er du i tvivl om din bestilling, er en særforestilling, kan du kontakte Nordisk Films Servicecenter på 70 13 12 11

CinemaxX: Skal du have refunderet billetter til CinemaxX, skal du ringe til dem senest en time før filmen vises. De vil herefter sende en vejledning til refundering.

CinemaxX Kbh: 70 10 12 02
CinemaxX Aarhus: 70 12 01 01
CinemaxX Odense: 70 10 01 01



3. Ændring af bestillinger

Jeg har bestilt x antal billetter, men skal kun bruge nogle af dem. Hvad gør jeg?

Man kan ikke ændre antallet af bestilte billetter. Hvis du har bestilt flere billetter, end du skal bruge, kan man ikke slette nogle af dem. I stedet kan man afbestille alle billetterne og dernæst bestille det rigtige antal billetter. Alternativt kan man også ringe til den pågældende biograf og få dem til at slette nogle af billetterne.

Jeg har bestilt billetter og vil nu gerne købe dem. Hvad gør jeg?

På din kino.dk-profil kan du under menupunktet 'Bestillinger' se dine aktuelle reservationer og klikke på 'køb billetter' for at konvertere til køb.

Hvis du har bestilt via et midlertidigt login, kan du konvertere til køb her.

Jeg har bestilt billetter, men kan ikke konvertere til køb. Hvorfor?

Hvis du har reserveret fx Biografklub Danmark billetter, børne/seniorbilletter eller billetter til udvalgte særforestillinger, kan de ikke konverteres til køb på kino.dk.



4. Afhentningsfrist på billetter

Hvorfor skal jeg hente mine billetter 30-45 min. før forestillingen starter – eller flere dage før forestillingen?

Afhentningsfristen afhænger af, i hvor god tid man bestiller billetterne. Bestilte billetter skal for det meste afhentes inden for en uge - alternativt kan man konvertere til køb online. Afhentningsfristen fremgår altid af kvitteringen og kan ikke ændres, da den er automatisk genereret.

Bestiller man billetterne mindre end en uge før forestillingens start, skal de som regel afhentes senest en halv time før forestillingen (i visse biografer 40 eller 45 min før). Igen: Se afhentningsfrist på kvitteringen.

Hvordan får jeg mine billetter, hvis jeg har købt og betalt billetterne online på kino.dk?

Køber og betaler man billetterne på kino.dk, skal de blot afhentes i biografen inden forestillingens start. Nordisk Film biografer sender billetterne i en separat mail, så man kan vælge at printe dem hjemmefra eller overføre dem til wallet.

Hvad gør jeg, hvis afhentningsfristen er overskredet, og jeg ikke har fået hentet mine billetter?

Når afhentningsfristen udløber, sletter biograferne dine bestillinger. Er afhentningsfristen udløbet, må du derfor bestille eller købe nye, hvis du stadig vil se filmen.

BEMÆRK: Det er IKKE muligt at rykke sin afhentningsfrist, da den er automatisk genereret.



5. Gavekort / fribilletter

Hvor kan jeg købe gavekort?

Kino.dk sælger ikke gavekort eller fribilletter, da vi udbyder billetter til forskellige biografer med forskellige billetsystemer – derfor findes der desværre ikke noget samlet gavekortsprodukt til alle biograferne. Se længere nede, hvor du kan købe gavekort/biopakker.

Hvordan bruger jeg mine fribilletter?

Du reserverer billetter som normalt og indløser derefter dine fribilletter i biografens billetluge, inden afhentningsfristen udløber. Bemærk at der kan være følgende retningslinjer:

1. Fribilletter kan som udgangspunkt ikke bruges inden for de første 14 dage efter en premiere – men man kan dog forsøge sig i biografen om de alligevel vil tage den. Kan/vil de ikke, kan du altid bruge det en anden gang.

2. Skal du se en helaftensfilm, 3Dfilm, IMAX eller lign., kan du betale differencen ved indløsning af fribilletterne i biograflugen. Det samme gælder, hvis vælger specielle pladser fx VIP sæder eller sofasæder/loveseats.

3. Fribilletter til Nordisk Film Biografer kan bruges i Nordisk Film Biografer (se www.nfbio.dk). Gavekort, gavebilletter og gufbilletter kan anvendes i Nordisk Film Biografer samt en lang række partnerbiografer (de er som regel beskrevet på bagsiden) - se retningslinjer længere nede.

4. Gavekort og fribilletter til CinemaxX kan kun bruges i CinemaxX.

5. Gavekort og fribilletter til de øvrige biografer, kan kun kan bruges i den biograf, hvor de er købt.

6. Er det fribilletter til en specifik film, kan de kun bruges til den film, de er udstedt til. Husk at lægge mærke til udløbsdatoen, som ikke kan forlænges. 

Retningslinjer for gaveprodukter udstedt af Nordisk Films Biografer:

Læs mere på http://www.nfbio.dk/dokumenter/gavekort-og-biopakker

Du kan købe gavekort følgende steder:

Til Nordisk Film Biografer:

1) www.Gavekortet.dk

2) I detailhandlen, herunder i Coops butikskæder (fx Kvickly, SuperBrugsen, DagliBrugsen). Kig efter vores isbjørn-på-globe logo.

3) Du kan også købe gavekort på et valgfrit beløb i en Nordisk Film Biograf – disse kan bruges i alle af slagsen - se hvor du kan købe dem på www.nfbio.dk

4) Ønsker du at give firmagaver, kan du købe via: www.nfbio.dk/business

Bemærk: Fri-/gavebilletter og gufbilletter kan ikke indløses på kino.dk kino.dk 

Til CinemaxX:

Gavekort og GaveboxX kan købes online via: www.cinemaxx.dk/alle-gavekort-boxes/ 

Til de øvrige biografer på kino.dk:

Gavekort og fribilletter kan købes i selve biografen, og kan kun bruges i den pågældende biograf. 



6. BIOPLUS (tidligere BioZonen og NFBIO) 

Hvordan tilknytter jeg mit BIOPLUS-medlemskab til mine billetter?

Hvis du køber billetterne online på kino.dk, kommer der et pop-up vindue efter betaling, som fortæller, at du automatisk har modtaget BIOPLUS bonuspoint på dit kort nr. (der kan registreres ét nummer pr. købte billet). Dette kræver dog, at du er logget på din kino.dk-profil, samt at din kino-profil og din BIOPLUS-profil er oprettet med samme mailadresse. Under købet kan du også betale med dine BIOPLUS-bonus point.

Hvis du reserverer, skal dit BIOPLUS-nr. i stedet registreres, når du afhenter dine billetter. Det sker enten ved, at man oplyser sit telefonnr., kortnr. eller fremviser print af eller modtaget e-mail med scanbart medlemskort. Der kan registreres ét medlemsnr. pr. billet, der købes.

Man kan se på billetten, om den er registreret. I så fald vil der være printet den aktuelle pointsaldo. Dette er p.t. ikke muligt på billetter udskrevet i billetautomaterne.

NB! BIOPLUS medlemsskab gælder kun til Nordisk Film Biografer – se liste her

Jeg har mistet mit BIOPLUS (tidligere BioZonen og NFBIO) kort. Hvad gør jeg?

BIOPLUS udsteder ikke længere fysiske medlemskort – find mere info på www.nfbio.dk
Har du andre spørgsmål vedrørende BIOPLUS, bedes du henvende dig til dem direkte via http://nfbio.dk/support eller support@nfbio.dk

 
Jeg har set en film, der ikke er blevet registreret på min BIOPLUS-profil. Hvad gør jeg?

For at kunne efterregistrere et besøg, skal du tage et billede af billetten og sende ind via https://www.nfbio.dk/support. Vi kan dog ikke garantere at besøget kan efterregistres.



7. Biografklub Danmark

Hvordan bestiller jeg Biografklub Danmark billetter?

For at bestille billetter til en Biografklub Danmark-film på kino.dk, reserverer man blot billettypen 'Normal' - bemærk rabatten fratrækkes først, når du viser din rabatkupon i billetlugen i biografen.

Du kan ikke købe Biografklub Danmark billetter online, men kun bestille, da man skal møde fysisk op i biografen og aflevere sin Biografklub Danmark rabatkupon i billetlugen for at benytte tilbuddet.

Biografklub Danmark gælder til alle landets biografer!

Hvis du har andre spørgsmål ang. Biografklub Danmark, kan du læse mere på biografklubdanmark.dk



8. Telia Tirsdag

Hvad er Telia Tirsdag?

Hvis man vil bruge Telia Tirsdag, kan man bestille sin billet på kino.dk og derefter indløse sit tilbud i biografer tilknyttet tilbuddet. Det er ikke muligt at købe Telia Tirsdag billetter på kino.dk.



9. Jobsøgning

Jeg vil gerne arbejde i en af biograferne. Hvem skal jeg sende min ansøgning til?

Hvis du gerne vil søge job i en af biograferne du finder på kino.dk, skal du søge til dem direkte, da kino.dk ikke står for ansættelserne derude. Du kan finde biografernes kontaktoplysninger her 



10. Filmens længde

Hvordan finder man ud af, hvor lang tid en bestemt film varer?

Man går ind på filmens profil via ’Film i biografen’ eller ’Kommende film’ og vælger sin film. Derefter kommer man til filmens profil, hvor filmens spilletid er angivet. Den angivne spilletid er eksklusiv reklamer og trailers.



11. Spilletider / billetsalg

Hvornår starter et billetsalg?

Det er forskelligt fra biograf til biograf, hvornår deres billetsalg starter. Spilletider planlægges af biograferne ofte for en uge ad gangen og som regel hver mandag - det er derfor ikke altid muligt at se, hvornår en bestemt film går flere uger ud i fremtiden.



12. Forsalg og forpremierer

Hvordan får jeg at vide, hvornår der er forsalg og forpremierer?

Så snart vi på kino.dk kender til forsalg, forpremierer osv., kommer nyheden på kino.dk – så vi kan desværre ikke fortælle dig andet, end hvad der allerede står på kino.dk-sitet.



13. Ændring af profiloplysninger på kino.dk

Hvordan ændrer jeg profiloplysninger fx e-mail og tlf.nr. på min kino.dk profil?

1) Log ind ved at klikke på den røde figur øverst i højre hjørne og klik samme sted for at komme ind på profilen

2) Klik på menupunktet 'PROFIL' i venstre side

3) Ved at klikke på knappen 'Rediger' kan man bl.a. ændre sit profilbillede, navn, mailadresse, telefonnr., adgangskode, køn, fødselsdato og adresse. Under 'FILMSMAG' i menuen til venstre kan man tilføje/ændre bl.a. favoritfilm, favoritinstruktør og favoritbiografer ved at klikke på 'Redigér' knappen.

4) Husk at klikke 'Gem' efter ændring - ellers gemmes informationerne ikke.



14. Afhentning af billetter

Hvor kan jeg afhente mine billetter?

Nordisk Film Biografer: Billetterne tilsendes på mail og kan medbringes udskrevet eller med overførsel til wallet. Billetterne kan også hentes i den biograf, de gælder til inden for biografens åbningstid. Du finder åbningstider og adresse på biografens profil.

CinemaxX: Billettterne kan hentes i CinemaxX i hhv. Odense, København og Århus i biografens åbningstid. Du finder åbningstider og adresser på biografens profil.

Øvrige biografer: Billetterne kan afhentes indenfor biografens åbningstid. Du finder åbningstider og adresse på biografens profil.

Se biografernes informationer her



15. Faste rabatter på biografbilletter

Hvilke faste rabatter er der på biografbilletter?

De fleste biografer har rabat på Senior- og Børnebilletter. Disse billetter kan ikke købes, men kun bestilles online. Den specifikke pris vil fremgå i billetflowet, når du bestiller.

Der er studierabat og grupperabat i enkelte biografer. Forhør dig i billetlugen, når du skal betale billetterne.



16. Sletning af profil

Hvordan sletter jeg min kino.dk profil?

Ønsker du at slette din profil, kan du tage kontakt til os her: kino.dk/kontakt



17. Glemte sager

Jeg har glemt noget i en biograf. Hvad gør jeg?

Har du mistet noget i biografen, skal du kontakte dem direkte – du finder biografernes mailadresser og telefonnr. under Kontakt.



18. Aldersbegrænsning / censur

Hvor gammel skal mit barn være for at gå i biografen?

På hver enkelt filmprofil på kino.dk fremgår det af et symbol lige under titlen, om filmen er tilladt for alle eller om den er censureret for børn under en bestemt alder. Læs mere om symbolernes betydning på Medierådets side her. Medierådet har udarbejdet restriktioner på alle film mht. aldersbegrænsning. Du kan læse om Medierådets aldersbegrænsninger her.

CinemaxX og Nordisk Film har følgende aldersbegrænsninger:

Vi tillader adgang for børn over 2 år. Dvs. alle film bortset fra baby-bio er forbudt for børn under 2 år.

I øvrigt følger vi følgende censurregler:

Tilladt for alle
Filmen er tilladt for alle, her kan børn fra det fyldte 2. år medbringes.

Tilladt for alle men frarådes børn under 7 år
Filmen er tilladt for alle, her kan børn fra det fyldte 2. år medbringes, men med børn på en alder op til 7 år er det er op til forældrenes vurdering om deres barn kan se den.

Tilladt for børn over 11 år
Her kan der sælges billetter til børn der er fyldt 7 år, hvis de ledsages af en voksen (en person over 18 år). Børn over 11 år, behøver ingen voksenledsagelse.

Tilladt for børn over 15 år
Her kan der sælges billetter til børn der er fyldt 7 år, hvis de ledsages af en voksen (en person over 18 år). Børn over 15 år, behøver ingen voksenledsagelse.



19. Gebyr ved online billetkøb

Er der gebyr, når jeg køber billetter online?

Du vil finde et gebyr fra Nets på din kvittering. Du kan betale online med Dankort, Visakort, Visa Electron, JCB, Eurocard og Mastercard. Betaler du med betalingskort hæves beløbet på din konto, når billetterne er klar til afhentning.

Vi gør opmærksom på at der ligeledes er et booking-gebyr ved online bestilling, som kan variere fra biograf til biograf.



20. BabyBio

Hvad er BabyBio?

BabyBio er særforestillinger rettet mod nybagte forældre, som gerne vil nyde film uden at efterlade deres baby andetsteds. Salen hvor film vises er ikke helt mørkelagt og lyden er dæmpet. Man kan derfor vælge at tage sin baby med ind i salen eller efterlade den sovende uden for salen, hvor personalet holder øje med alle barnevogne og kalder på forældrene, hvis babyen græder (bemærk, at man i Nordisk Film biografer Kolding selv skal se efter sit barn). Der er også mulighed for bleskift og opvarmning af sutteflaske. I udvalgte biografer er der gratis the/kaffe inden filmen og økologiske bleer i puslerummet. Som regel er der 2-4 film at vælge imellem i BabyBio. Biograferne forsøger dog at give et så varieret udbud som muligt.



21. Senior Bio

Hvad er Senior Bio?

Senior Bio er arrangementer forbeholdt pensionister og førtidspensionister. Arrangementet omfatter en forestilling bestående af en premierefilm eller film udvalgt i samarbejde med ældresagen og kaffe/the med et stykke kage efter filmen. Senior Bio udbydes som regel en gang om måneden og kun i udvalgte biografer.



22. 3D-briller

Er 3D-briller inkluderet i prisen på 3D-film?

Nordisk Film Biografer:

Hos Nordisk Film biografer er prisen for 3D-film inkl. et 3D-tillæg, men IKKE inkl. 3D-briller, da Nordisk Film Biografer tillader genbrug af brillerne. 3D-briller koster 10 kr., som kommer oveni prisen på filmen, men hvis man har sine egne 3D-briller med, bliver man ikke opkrævet. Hvis man køber billetterne online på kino.dk, betaler man automatisk de 10 kr. for 3D-briller, som man dog kan vælge at få refunderet i biografens billetluge inden filmen, hvis man har sine egne 3D-briller med.

CinemaxX:

I CinemaxX er prisen for en 3D-film inkl. et 3D-tillæg OG nye 3D briller.



23. Filmporten

Hvad er Filmporten?

Filmporten er en loyalitetsklub ligesom Biografklub Danmark, der giver halv pris på 10 udvalgte art-film i udvalgte biografer. Man reserverer billetterne som normalt på kino.dk og opnår rabatten, når man viser sin rabatkupon i biografens billetluge.

Hvilke kino.dk-biografer er med i Filmporten?

Filmporten giver rabat til udvalgte biografer; herunder Grand Teatret, Bibliografen, Værløse Bio og Café Biografen Odense samt en række biografer, der ikke findes på kino.dk. Læs mere her: filmporten.dk



24. Club CinemaxX

Hvordan tilknytter jeg mit Club CinemaxX-kort til mine billetter?

For at få registreret dine bonus-points, når du køber eller bestiller billetter til en forestilling på kino.dk, er det vigtigt, at du er logget ind på kino.dk, og at din Club CinemaxX-konto er forbundet med din kino.dk konto.

SÅDAN GØR DU: Når du har valgt film, tidspunkt og sæder, skal du klikke på linket nederst på siden ”Er du medlem af Club CinemaxX”, inden du går til betaling.

Her vil du blive bedt om at udfylde dine log-in oplysninger både til Club CinemaxX og til kino.dk. Når du har gjort dette skal du fremover blot sørge for at være logget ind på kino.dk. Sammenkoblingen mellem din Club CinemaxX konto og kino.dk vil da ske automatisk. Er sammenkoblingen sket vil du ikke kunne se ”Er du medlem af Club CinemaxX”-linket nederst i bestillingsvinduet.

Jeg har mistet mit kort – hvad gør jeg?

Hvis du mister dit kort, kan du bestille et nyt ved at sende en email til Club CinemaxX på club@cinemaxx.dk eller ringe til biografen på telefon 70 101 202.

Øvrig kontakt: Har du spørgsmål eller kommentarer til en bestemt biograf, bedes du skrive direkte til biograf, da kino.dk kun administrerer det online billetsalg. Find biografernes kontaktoplysninger her.

Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål via ovenstående kan du kontakte os her: kino.dk/kontakt. Vi betræber os på at svare hurtigst muligt, men ved hastesager, anbefaler vi dig at ringe til den pågældende bigoraf din henvendelse drejer sig om.