Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

Er Kino kun for hovedstaden?

Spørg kino.dk → Er Kino kun for hovedstaden?

Wayne
Wayne 6 år siden

kke for at lyde sur.

Men mange af de konkurrencer Kino har, går ud på at man kan vinde billetter til galla premiere i Københavnske biografer.

Desuden inviterer Kino ofte brugere til specialvisninger af film, inden de har premiere - også altid i København.

København er Danmarks hovedstad, og vi er rigtig glade og stolte over den. Jeg besøger den så tit jeg kan, og med stor glæde.

Men Kino er vel ikke kun for folk fra København - eller?

Hvis jeg skal tage bil, tog eller en anden forbindelse så koster det mig et sted mellem 500 og 1.000 kr. bare for transport.

Herudover skal jeg tage fri fra arbejde, da de fleste forevisninger foregår på en hverdag og transporten fra Aarhus vil tage omkring 4 timer - hvis der skal være tid til at parkere, og spise inden filmen mm.

Jeg (og sikkert også mange andre) undrer mig over hvorfor Kino aldrig får billetter til en film i Odense, Aarhus eller Aalborg.

Rigtig mange film har også forpremierer andre steder end i Kbh., og Kino er vel for alle medlemmer, også dem fra Fyn og Jylland -. eller?

Jeg tvivler på at det kan være fordi at biograferne i andre byer ikke er interesserede i reklame og foromtale for film som kommer hos dem, så hvorfor ikke Kino?

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Antaeus

Hvis jeg vandt et par biobilletter i København så ville jeg aldrig selv tage afsted. Det er alt for langt og dyrt i forhold til hvad et par biobilletter er værd. Billetterne ville blive foræret væk til familie i København.

Selv til Århus ville jeg betænke mig, det er langt nok til at jeg ville overveje om det kunne betale sig.

Så Kino's konkurrencer interesserer mig ikke det store, jeg deltager nærmest kun for sjov, undtaget er de helt store præmier.

Wayne

Præcist.

Jeg har også familie, som bor i nærheden af København - men jeg ville ikke deltage i en konkurrence, bare for at kunne sende dem til dem. Det giver ikke den store mening.

Og jeg ville også klart overveje om jeg ville køre længere, end til Aarhus - hvis jeg fik muligheden. Det er væsentligt billigere at købe billetterne selv, og måske bare vente en uge.

Men for Kino må det vel også være interessant at involvere andre egne i landet, i deres egne konkurrencer.

Jeg er sikker på at der er mange andre, end lige indbyggerne fra København, som kan komme med interessante meninger om nye film, inden de får premiere.

Tora Eff

Kino er selvfølgelig ikke kun for hovedstaden, MEN.....

Når der bliver afholdt gallapremierer, er det filmens distributør, der generelt står for disse arrangementer, som de jo oftest vælger at holde i København. Det er som regel kun disse særlige gallapremierer og ikke andre forpremierer, vi udlodder billetter til i diverse konkurrencer.

Det samme gælder vores brugervisninger, som vi også afholder i samarbejde med distributørerne.

Til gengæld er de fribilletter man kan vinde i de fleste af vores konkurrencer som fx den tilbagevendende "Gæt en åbningsweekend" nogle, der kan bruges landet over.

Vi ville selvfølgelig gerne kunne gøre lige så meget for brugeraktivering i hele landet og ikke kun København, men indtil videre er der stadig en logistisk udfordring for os.

I lyset af din efterlysning vil jeg dog se, om jeg ikke kan gøre mere for at få sat en brugervisning op i Aarhus på et tidspunkt - er der stemning for det?

-tora /kino.dk

Wayne

Tak for hurtigt svar.

Det er logisk at Gallapremierer bliver afholdt i Kbh.

Men det kunne være genialt, hvis vi kunne få brugervisning i Aarhus (og evt. efterfølgende også i andre byer).

Det tror jeg absolut der kunne være stemning for.

S. Rico

Det kan du roligt regne med at der er stemning for. Godt nok er Århus ikke en millionby, men film-entusiasmen er mindst lige så stor her som østpå.

Wayne

Det er nu I skal tæppebombe Tora med svar, så vi kan få brugervisninger herover. I skal ikke nøjes med thumbs up.

Sæt igang.

:-)

Antaeus

Hvad er en brugervisning ?

Er det konceptet, hvor man inviterer nogle brugere og de så giver anmeldelser på Kino?

Tora Eff

Yes.
En brugervisning er nemlig, når vi inviterer (i samarbejde med distributørerne) kino-brugere ind for at se en film før premieren, som de så efterfølgende anmelder - enten på sitet, foran kameraet eller begge dele.

-tora /kino.dk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter