Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

Umuligt at reservere billetter? Skal købe?

Fri debat → Umuligt at reservere billetter? Skal købe?

Madsuser/537056
Madsuser/537056 6 måneder siden

Hej. Kan det virkelig passe, man ikke længere kan reservere billetter, men SKAL købe dem?!

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Allanuser/30158

ikke efter det fik bioplus.

Januser/343291

Det er røv irriterende at man skal købe. Vi er en gruppe på 6 der går i bio, og det sker næsten altid at én bliver syg eller må melde fra inden

Camie

Uden at have noget belæg for påstanden, så tænker jeg at det er fordi reservationssystemet er for let at misbruge. Der er jo intet som helst, som forhindrer mig i at reservere 4 af de bedste pladser og så på dagen kun købe de 2. Så slipper jeg (måske) for at dele armlæn med nogen og det koster mig ikke noget. Jeg kunne også helt undlade at dukke op, og det koster stadig ikke noget.

Set fra biografens synspunkt, så er der større risiko for tomme pladser ved at bevare systemet. Og det er trods alt lettere at fjerne det end at rette det til.

Selvom jeg ikke selv er begejstret for systemet, så kan jeg dog sagtens følge argumenterne for at bruge det. Jeg så dog gerne at man som minimum skulle betale et gebyr pr. billet allerede når man reserverer, i stedet for når man laver det endelige køb.

Thorsten

Ja, de har også lige lavet det om her i Esbjerg. Er også ret utilfreds med det selv, men kan klart godt se ideen med det, hvis der er mange, der misbruger det

Thomas

Nu har det jo typisk været sådan, at reservationer skulle konverteres til køb et par dage i forvejen på nye film, samt et par timer i forvejen på ældre/mindre populære film.

Og når man tænker på at salene sjældent er fyldt op alligevel, er det ret underligt at man har fjernet denne service.

Camie

I de (2) biografer jeg plejer at komme i, skal reserverede billetter være afhentet senest ½ time inden filmen starter.

Det er meget muligt at salen ikke er fyldt op, men hvorfor skal reservationer, som måske ikke bliver solgt til den, der reserverede, vægtes over dem som betaler for billetten med det samme?

Hvis jeg køber en billet en uge i forvejen, kan jeg risikere at skulle vælge nogle dårligere pladser, og betale for dem med det samme, fordi andre har reserveret de bedste. Når dagen så kommer kan jeg sidde og se 5 tomme pladser, der hvor jeg gerne ville have siddet. Eller de bliver solgt til nogen som kommer i sidste øjeblik, i stedet for til mig en uge tidligere. Jeg har trods alt sikret biografen salg af mine billetter en uge i forvejen, hvor de reserverede er usikre helt op til filmens start.

Derfor er jeg ikke fan af reservationssystemet, og slet ikke da det er gratis at undlade at købe de reserverede billetter.

Henrikuser/479027

Øv jah. Så bliver det nok ikke til så mange besøg med flere deltagere.

Minus 3 hjerter.

Jesper

Det er mildest talt rigtig trættende!

bambiexplorer

Så slipper vi måske for folk der bestiller en stribe billetter på bedste række og derefter ikke dukker op og køber dem? Det er vel i øvrigt ikke anderledes end hvis du køber koncert- eller teaterbilletter ...

Thomas

Jeg faldt lige over denne dårlige undskyldning fra NF Biografer på Trustpilot:

"Tak for din anmeldele. Vi er glade for, vores gæster tager sig tid til at skrive en anmeldelse af os.

Vi oplever desværre, at rigtig mange reservationer ikke bliver afhentet – faktisk bliver 30-40 % af alle reservationer ikke brugt. Det betyder, at du som gæst kan opleve, at sidde på mindre gode pladser i salen mens dem, du allerhelst ville have haft står tomme. Eller endnu værre, at du oplever, at en forestilling ser ud til at være udsolgt – uden at den er det.

Vi har samtidig tidligere haft udvalgt dage og film, hvor man kun kunne købe billetter. Vi oplevede her et væsentlig bedre flow med mindre kø i både billetsalg og kiosk.

Vi vil derfor sikre, at det, at man kun kan købe billetter, giver en bedre oplevelse for vores gæster i biografen.

Jeg er ked af, du ser de som ringe service, og jeg håber vi fortsat får dig som gæst i vores biografer."

Igen-igen en vildt dårlig løsning på et måske ikke-eksisterende problem, i og med deres sale kun sjældent var fyldt op. Det kunne løses SÅ let ved at kræve at man mindst 24 timer i forvejen konverterer billetterne til køb, hvorefter andre billetholdere så kunne få tilbudt billetterne som afbudstilbud - eller man kunne oprette en venteliste-service.

Det her er jo blot en forringelse, og desværre bare et forsøg på profitoptimering.

Når deres sale alligevel aldrig fyldes helt op, hvorfor så have så restriktive betingelser?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.