Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

Ugens Gang

Fri debat → Ugens Gang

Antaeus
Antaeus 2 år siden

Det kunne være spændende at høre hvad folk får set og købt hver uge.
Så meningen er at her skriver hver uge.
Og man må meget gerne diskutere filmene, anbefale film, køb af film osv.

-Hvad har DU set i løbet af ugen?
-Hvad har DU købt i løbet af ugen?
-Det kan være alt fra film, serie, dokumentar og endda TV.

Efter at den store Fona røg på Strøget i Kbh. er det sjældent at jeg får købt film, hvilket nok også hænger sammen med at jeg har både Netflix, HBO og DanskFilm.

I løbet af ugen har jeg faktisk kun fået set en enste film eller serie:

Elementary Sæson 3, afsnit 3
Jeg er vild med Jeremy Brett i Sherlock Holmes, men Elementary er nu også fremragende og jeg nyder virkelig at se hvert afsnit.
En ny moderne version af Sherlock Holmes hvor der er lavet rigtig mange twist i forhold til den originale Sherlock Holmes, at det nærmest kun er 40% Sherlock Holmes, men det er godt lavet og det er i den grad underholdende. Og i og med at det er twistet så meget så sidder man heller ikke og skal finde fejl i forhold til den Sherlock Holmes man kender. Mon ikke jeg også når afsnit 4 i dag.

Og ellers har den jo stået på noget EM i fodbold og finalen skal så ses i dag, hvor Frankrig vinder....!

Stem op!
387
Stem ned!
0
(reset)
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Antaeus

Jeg springer nogle gange lidt i serierne hvis der er en jeg virkelig gerne vil se og Stranger Things lød som dette, så jeg sprang på mens den stadig var sprit ny. Det kan dog også være hvis en lille pause er tiltrængt. Men er jeg fuldstændig opslugt af serien så springer jeg som regel ikke til en anden serie så kører jeg den serie i et rap, hvis ellers hele sæsonen er der og det ikke er som med Game of Thrones eller Black Sails hvor et afsnit kommer ud om ugen.

Og ja jeg tror også Stranger Things vil ryge lige ind på din serietopliste for i år når du først får startet.

Antaeus

Serier

The Flash
Jeg har fået set videre i og er nu gået fra afsnit 7 til 11 i sæson 1. Jeg er stadig ret godt underholdt og vil indtil nu give karakteren 4 ud af 6.

Stranger Things
Som allerede fortalt så har jeg også fået set alle 8 afsnit og jeg var fremragende underholdt af denne E.T. og Steven King sammenblanding.
Karakter 5/6

Film

The Man From U.N.C.L.E.
Jeg fik startede på filmen, men sprang i stedet til et par serie afsnit. Så jeg er vel kun nået en lille halv time ind. Så den må jeg følge op på.

Ip Man 3
Jeg var virkelig glad for den første Ip Man film som klart kan anbefales.
2'eren var ok, men ikke mere. 3'eren kan jeg ikke anbefale, det eneste lidt spændende i denne er at Mike Tyson er med og kæmper imod Ip Man.
Karakter 2,5/6

Anders

Med inspiration fra den tidligere tråd om Stranger things, som så ud til at være lige mig, gik jeg i gang med serien. Og den fangede mig fra første øjeblik - en af de bedste nye serier.

Derudover fik jeg set det sidste afsnit af Game of Thrones (fik ikke set det inden jeg tog på ferie) - Sublim sæson.

Så fik jeg også set Dirty Grandpa. Den er åbenbart blevet slagtet godt og grundigt, men den var nu ikke ringere end så mange andre middelmådige amerikanske kommedier.

Sidst men ikke mindst har jeg set Kind Hearts and Coronets. (endnu et skridt på vejen til at fuldføre min mission om at se alle film i "1001 film du skal se før du dør"). Den var dog en af mange gamle film, som bare ikke holder den dag i dag.

Antaeus

The Flash Sæson 1
Jeg har set videre på The Flash og skal til 17. afsnit. De sidste afsnit har virkelig vendt rundt på det hele, hvilket jeg synes er forfriskende. Hver gang man er lige ved at synes det kører lidt i det samme så formår de at tilsætte ny spænding, ganske imponerende og jeg er godt underholdt.

Limitless
Jeg så filmen engang vi fløj til USA eller var det Canada. Nu har jeg genset den og den var langt bedre end jeg husker den. Jeg var virkelig godt underholdt. Karakter 4, måske endda 4,5 på 6 karakterskalaen. Jeg kan godt lide den slags film. Minder mig lidt om The Game, selv om det er en helt anden handling.

Das Boat
Jeg har aldrig nogensinde fået set denne klassiker. Så jeg er startet på den og lige nået lidt ind i den. Den ser lovende ud og jeg håber den er så god som så mange siger for så har jeg virkelig god underholdning i vente.

Segoyuser/116755

Jeg fik set Tazan, synes den var god, så har googlet fundet en Johny W film vil jeg så se bare lige for at se Tazan dengang og nu.

Harry Potter serien...fik lyst til at gå i detaljer.

Idag står den på Den store venlige kæmpe, selv om den ej har fået mange stjerner så vil jeg se den , Spielberg kan vel ikke ødelægge en film??hihi

Antaeus

Da jeg var dreng var Tarzan med Johnny Weismüller noget af det helt store man kunne se en søndag eftermiddag.
Jeg har vist ikke set dem siden, hvordan var den Tarzan film du så ?

Harry Potter kan jeg også bare blive ved at se, fantastisk film serie.

Spielberg er den største, men det er nu mest for det han lavede i 70erne og 80erne, i hvert fald for mig. Men det er spændende hvad han har fået ud af Den store venlige kæmpe.

S. Rico

er jeg blevet færdig med min DC gennemgang af superhelte på TV. Jeg har set Flash sæson 2 og Arrow sæson 4.

Arrow er desværre kørt af sporet og blevet helt vildt utroværdigt. Hvis man synes, at Bond skurkene er dumme, fordi de ikke slår Bond ihjel, mens de har chancen, så er skurkene i Arrow mindst 20 gange så dumme. For de har stort set chancen for at gøre det af med Arrow i hvert afsnit. Men i stedet vælger de igen og igen blot at vifte ham væk som en irriterende myg. Hallo! - hvis en myg generer en, så kan det godt være, at man bare vifter den væk de første 3-4 gange. Men bliver den ved og ved og ved, så tager man altså fluesmækkeren frem.

Flash er langt bedre, humoristisk og kræver noget af hjernen, hvis man vil forsøge at finde hoved og hale på de mange tidsrejser, parallelle tidslinier, Time remnant (en slags kopi af dig selv), multiverser og jeg ved ikke hvad. Det er måske lidt for meget af det gode, men det er underholdende.

Så har jeg fået set Silicon Valley sæson 3. Mega sjov, og hatten af for manuskriptforfatterne. Dialogen og de mange tvists i plottet er super godt lavet.

Det er også blevet til Penny Dreadful sæson 3. Desværre lidt skuffende, og historien er også færdig nu, så der kommer ikke mere af den serie.

I går var jeg så i biffen og se Jason Bourne og Star Trek Beyond. Inden da skulle jeg selvfølgelig lige gense Star Trek og Star Trek Into Darkness. Og mens gensynet med de to Star Trek film var super fedt, så blev jeg lidt skuffet over den nye Star Trek Beyond. Måske er 13 bare et uheldigt tal.

Jason Bourne var en endnu større skuffelse. Der er godt nok langt fra Bourne niveauet op til Ethan Hunt og James Bond.

Camie

Uha uha, jeg får kuldegysninger bare ved tanken om at få muligheden for at se den film for første gang igen. Jeg håber du har valgt at se den 4 timer og 42 min. lange udgave for maksimal nydelse. Det er nemlig den originale miniserie i 6 dele sat pænt sammen og shined lidt op, og klart den udgave, som beskriver stemningen i bogen bedst. Det var i øvrigt den miniserie, som TV2 i tidernes morgen viste i pausen mellem del 1 & 2 de første gange programmet "Eleva2ren" blev sendt i 1988.

I min optik er denne film intet mindre end et mesterværk og den lange udgave beskriver på uhyggelig detaljeret vis hvor stor en psykisk belastning det må have været at befinde sig i et stålrør under havets overflade. Dels kampen imod kedsomheden når man i ugevis er stuvet sammen med de samme mennesker uden noget at få tiden til at gå med. Og dels forløsningen når man så endelig ser fjenden, gennemfører angrebet for derefter at indse at jægeren er blevet den jagede og må gennemleve det strategiske spil at undvige dybdebomberne, der truer med at knuse den tynde skal, som beskytter en fra den sikre død.

Jeg får helt lyst til at se den igen. God fornøjelse med resten.

Mark

Jeg følger selv meget med i hvad der udkommer af film hver uge. Jeg er lidt old school, så går troligt hver torsdag i butikken og køber mine bluray film (Føtex, bilka eller elgiganten). Køber dem altid på premiere dagen, har ikke tålmodighed til at vente. Men fik senest købt London has fallen. Jeg så den også i biffen - og kan sagtens se den igen. Det er rigtig fed og underholdende action. En moderne John maclaren:-)

Er i øjeblikket også i gang med den seneste sæson af Modern family. Super sjov underholdende, og ikke for pjattet. Lidt anderledes voksen komedie. Og til dem der ikke har set modern family, giv det en chance (det gjorde sig selv) og bliværksættere positivt overrasket.

Er i øjeblikket på ferie, så når jeg kommer hjem ved jeg der er udkommet batman vs superman og flaskepost fra p. Glæder mig meget :-)

Antaeus

Det er på Netflix så det er biografudgaven og ikke miniserien.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.