Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

Snydt af Nordisk Film biografer - igen!

Fri debat → Snydt af Nordisk Film biografer - igen!

dippegalantuser/922792
dippegalantuser/922792 1 år siden

Ja, så skete det igen. Igen-igen-igen, kan man endda sige.

Tidligere har der været debat omkring at Nordisk Film ikke gør opmærksom på, at man ikke kan bruge optjente points på bestemte film. Dengang fik vi en sludder for en sladder, hvor Nordisk Film - i modsætning til Cinemaxx - hævdede at det var distributørerne af filmene, der satte begrænsninger på. Men, altså, Cinemaxx havde søreme ikke samme "udfordringer", så det var jo bare en hastigt spundet historie for at lukke munden på os.

Senere viste det sig at problemet blev udvidet til fribilletter også. De kunne nu heller ikke bruges på bestemte film. Samme forklaring, men i Cinemaxx kunne man stadigvæk bruge fribilletter til alle film, så denne gang stank forklaringen endnu værre. Det fik mig simpelthen til at konkludere, at jeg ikke længere gad gå i biografen og hellere ville vente og se filmene hjemme i fremviseren, med det gode lydanlæg, adgang til billige snacks og uden irriterende teenagers med deres mobiltelefoner og lige så irriterende andre, der ikke kunne holde mund under filmen. Der var kun positive ting ved at fravælge biografen.

Og jeg gik ellers i biografen ca. 1 gang om ugen, ofte sammen med en 4-5 andre. De stoppede også...

Nå, jeg har så en rigtig god ven, der har været gennem en hård tid de sidste 5-7 års tid. Han har nydt at vi gik i biografen sammen, så han kom lidt væk fra tingene. Sidenhen har han nydt at blive inviteret ud til os (min kæreste og jeg) for at se film på jævnlig basis.

Han har så vundet et par fribilletter og besluttede at vi skulle ind og se Star Wars i søndags. Han bestilte billetterne og intetsteds fremgik det at han ikke kunne bruge fribilletterne. Det fremgik, at der MÅSKE var et ekstra gebyr, men intet om at de slet ikke kunne bruges. Og han var stolt over at han betalte for turen - også for snacks - for nu hvor han ikke skulle betale for billetterne, så kunne han bruge lidt penge på det. Han ville give lidt tilbage.

Vi står ved skranken, han har fribilletterne i hånden og får så at vide, at de ikke kan bruges. Hans økonomi er meget presset grundet langvarig sygdom, så jeg kunne se skuffelsen med det samme. Ekspedienten forklarer, at det også fremgår, når man bestiller. Jeg har tjekket tre gange efterfølgende. Det fremgår INGEN steder i bestillingsprocessen. Hvor følte han sig snydt!

Selvfølgelig betalte jeg for billetterne og så finder vi en anden film at bruge fribilletterne til, men det var bare ikke det samme. Han var oprigtigt både skuffet og følte sig skidt behandlet, faktisk talt ned til, som om han var en dum løgnhals, af den pågældende medarbejder, der slet ikke ville høre tale om at der IKKE var en advarsel under bestillingen. Hvilket der altså ikke er.

Jeg beklager meget, Nordisk Film og Kino.dk, der agerer bestillingsportal for Nordisk Film og er ejet af bl.a. Nordisk Film, men dette er ikke måden at vinde os tilbage som biografgængere.

I snyder os kunder, I kræver utilbørlige overpriser og I taler ned til jeres kunder.

Skam jer!

Især for at ødelægge gode film-traditioner, men også for at give dårlige oplevelser, når I burde leve af at give gode oplevelser.

Var jeg skuffet? Nej, jeg havde faktisk regnet med noget i den retning, hvilket i sig selv jo blot viser, hvor langt ude I er kommet.

Men så sparer vi jo de tusindvis af kroner hvert år og kan bruge dem på at opgradere udstyret herhjemme, hvilket vi så vil gøre.

Og nej, Kino.dk og Nordisk Film, jeg gider ikke høre jeres bortforklaringer mere. Jeg gider ikke jeres flytten skylden rundt og jeres manglende ansvarstagen. Jeg gider ikke høre på det mere.

I snyder os. I ved, at I snyder os. Og I lyver om det.

Skam jer!

Stem op!
22
Stem ned!
0
(reset)
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
dippegalantuser/922792

...for hverken jeg eller resten af vores filmgruppe gider være til grin.

Der står og stod intet på billetterne om at de først kunne bruges 14 dage efter premieren, som den seneste af 117 bortforklaringer fra Nordisk Film lyder på.

De har fået en helt utilstrækkelig ansvarsfraskrivning skrevet på ved bestillingen, der heller ikke reelt fortæller om problemet.

Og Nordisk Film gider ikke tage sig af klagen, uanset hvad de så skriver gennem Stine. De ignorerer det bare.

Så vi gider ikke spilde vores penge på det foretagende mere. Nordisk Film har gennem de sidste år gjort rigtigt meget for at slippe af med os som kunder ved at behandle os som det rene møg. Igen og igen.

Denne gang lykkedes det. Tak for spørgsmålet. Jeg har helt glemt at give både kino.dk og Nordisk Film en rigtig dårlig anmeldelse på trustpilot. Det må jeg hellere se at få gjort.

Og igen, deres svar bliver sat i relief af at de samme "restriktioner" ikke er hos Cinemaxx. Jeg tror simpelthen ikke på, at filmdistributørerne giver Cinemaxx bedre fordele end Nordisk Film. Sjovt som man gider bruge så lang tid på ikke at give ens kunder service og så bliver irriteret over at kunderne kalder dem ud på det.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter