Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

Oversete / glemte film

Fri debat → Oversete / glemte film

Harmonicauser/926845
Harmonicauser/926845 4 år siden

Når man ser debattrådene igennem, er der mange á la "de 10 bedste film", og det giver oftest ret ensartede svar, med enkelte afstikkere. Ikke fordi der er noget galt i, at alle elsker Nolan og Tarantino, Star Wars og Ringenes Herre, men det giver mange gentagelser.

Denne debat skal derfor i stedet handle om de film, som I elsker, men som ellers ikke hører til de mest populære - de oversete film.

Det må gerne både være ældre klassikere, som I gerne vil slå et slag for, eller blot film som I elsker, men som andre enten ikke kender eller hader.

Jeg foreslår ca 5 film pr kommentar, og lægger selv ud med:

- De tre musketerer fra 1948 med Gene Kelly - har de mest fantastiske fægtescener og gene kelly er i storform (er desværre svær at få fat i)

- West World med Yul Brunner - forløberen for Terminator filmene, og ægte sci-fi klassiker

- Silver Streak (Chicago Expressen) med Gene Wilder og Richard Pryor - se den!

- Grosse Pointe Blank med John Cusack og Minnie Driver, syret blanding af high school reunion og lejemord

- Muriels Wedding med Toni Collette, rørende og morsom, og med Abba for fuld udblæsning (foretrækker den fremfor Mamma Mia)

- Hell in the Pacific med Lee Marvin og Toshiro Mifune, næsten uden dialog, men så gnisterne fyger.

Stem op!
280
Stem ned!
0
(reset)
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Der er mange klassikere som de fleste kender, fordi de optræder på diverse lister over "Must-see" film. Men der er masser af film som ligger i laget lige derunder, som er fantastiske film som ingen bør snyde sig selv for.

For nyligt har jeg set en film, som jeg ikke anede eksisterede (fra 2002) - og den var endda fyldt med kendte skuespillere. Den er sjov, og har en klar morale. Måske er det den ikke ret mundrette titel som har gjort det;

Interstate 60: Episodes of the Road

http://www.imdb.com/title/tt0165832/?ref_=nv_sr_2

Se den, den har potentiale til at vokse og blive en klassiker!

En anden film, jeg også klart vil anbefale er;

In the Name of the Father. En film med geniale Daniel Day Lewis. Omdrejningspunktet er velkendt - der sker en forbrydelse, ordensmagten finder uskyldige syndebukke for at tilfredsstille medierne. Som alle andre film er det måden filmen er skruet sammen på, som gør hele forskellen!

En god dag at dø/Little Big Man. Dustin Hoffman spiller Jack Crabb, som har oplevet de mest utrolige ting gennem sine 121 leveår! Herlig humor, og et ikke helt korrekt kig i USA's historie.

Sort Kat Hvid Kat."Crna macka, beli macor"

http://www.imdb.com/title/tt0118843/?ref_=nv_sr_1

Ikke mange kender denne gale film. Men flere burde!
Man skal give sig tid til at få den ind under huden, så bliver man nødt til at overgive sig til de vanvittige karakterer og den lige så vanvittige handling. At den har opnået 8,2 hos IMDb er ikke tilfældigt.

Donnie Brasco. Der findes et hav af Gangsterfilm, og også en del som har samme tema som denne - (The Departed som eksempel) nemlig en undercover agent (Johnny Depp) som infiltrerer fjenden (Al Pacino). Men denne fortjener klart at blive set af flere.

Katja*

Han, Hun, Dirch & Dario, bør være obligatorisk at skulle se i barndommen og jeg håber virkelig, at fremtidens generationer får muligheden for at se den om og om igen.. den film er så skøn!

Love and other drugs - sindssyg flot og velskrevet kærlighedshistorie. Mange kan ikke li' Anne Hathaway som skuespiller.. jeg har ikke et problem med hende og synes ærligtalt, at hun gør et fantastisk stykke arbejde i denne film!

Nadir & Simin - en seperation. Iransk familiedrama.. og hold nu op hvor er den fangende.. du drages ind i et familieopgør, som udfolder sig i en kultur du slet ikke har noget til fælles med.. og som du så alligevel har..

Ordet, af Carl Th. Dreyer var (inden jeg så den) ikke nødvendigvis en film jeg selv ville sætte i afspilleren.. men da jeg så fik muligheden for at se den, greb jeg chancen. Det fortrød jeg ikke et sekund! Se den her film for at opleve en verdensperle af en film lavet af en dansker.

Camillauser/138272

Maria Full of Grace - om en kvinde, der smugler narko i kondomer, som hun har slugt http://www.imdb.com/title/tt0390221/?ref_=fn_al_tt_1

Christiane F. - i morgen er det slut
http://www.imdb.com/title/tt0082176/?ref_=fn_al_tt_1

Jeg har fornylig passeret en pusher, der var omringet af ivrige købere - få meter fra min hoveddør.

Ménner

Komedie: "Walk Hard:The Dewey Cox Story"- overset spoof-film for alle musikfans.
Gyser: "Them" - skræmmende home-invasion a la "The Strangers"
Dokumentar: "Religilous" - Spændende, sjov og dejligt provokerende dokumentar om religion.
Sci-fi: "Attack the Block" - Den er ikke helt overset, men den har nu heller ikke fået den opmærksomhed den fortjener.
Tegnefilm: "Monsters University" - Ja, vi kender den allesammen og mange af os har set den... men den får sgu ikke den respekt den fortjener. Efter den kedelige "Brave" og den forfærdelige "Biler 2" var det lidt som om at "Monsters University" ikke rigtigt fik en chance. Synd

dippegalantuser/922792

...og er helt sikkert en meget overset film og jeps, den er meget syret. West World er bestemt også meget overset - før jeg introducerede den til mine venner, havde ingen af dem blot en anelse om at den eksisterede.

Donnie Brasco er på ingen måde overset. Nomineret til et hav af priser og så har den dannet skole indenfor den danske rap, hvor der jævnligt henvises til "Donnie Barsk-o". At den har indtjent over 700 millioner kroner, fortæller også at det ikke er en overset film.

En af de mest oversete komedier, må være Weird Al Yankovic' UHF (Vidioten på dansk). Den dannede hele grundlaget for spoof-komedierne og har en lang række fantastiske scener og karakterer. Bl.a. The Janitor/Stanley Spadowski spillet af Michael Richards, der senere blev kendt som Kramer fra Seinfeld. I UHF er han intet mindre end sublim.

After Hours af Martin Scorsese er også en fremragende, men overset film.

Angel Heart af Alan Parker er eminent.

The Hit af Stephen Frears er en start-halvfemser film, der fortjener at være en klassiker.

Freak the Mighty af Peter Chelsom er en af de absolut bedste buddy-/coming of age-film nogensinde. Hvis ikke man forelsker sig i den film, har man intet hjerte.

Das Boot af Wolfgang Petersen. Både filmen og tv-miniserien er i særklasse og foruroligende mange har ikke set dette klaustrofobiske mesterværk, fordi de er fra starten af firserne og fortalte historien set fra de tyske soldaters side!

Okay, det var 6 titler. Og den sidste er endda en dobbelt whammy af både film og tv-serie. Bær over med mig...

Harmonicauser/926845

Om en film er overset afhænger nok lidt af ens alder og omgangskreds. Fx var Silver Streak et stort hit i 70'erne og vel nok Richard Pryors mest kendte film, men jeg tror ikke at mange yngre filmfans kender den, bl.a. eftersom den ikke figurer på nogen af "bedste film" listerne, streaming tjenesterne eller bliver sendt på tv - jeg har dog fået fat i den på DVD...

Jeg synes det er super at så mange tager udfordringen op og jeg har allerede fået flere forslag, som jeg ikke kendte, samt et par stykker som jeg kan nikke til.

Bl.a. Angel Heart, som jeg havde plakaten til hængende i flere år.

Keep them coming....

Harmonicauser/926845

Christiane F. er en stærk film.

Vi så Christina F. med skolen som obligatorisk afskrækkelse mod narkotika lige da den kom frem i 80'erne - effektivt for mit vedkommende, selvom den verden syntes meget fjern fra ens egen.

@kino.dk
Jeg kunne bedre li' at ens kommentar til et indlæg bliver vist under det indlæg man kommenterer...? Men det er sikkert ikke alle som er enige?

dippegalantuser/922792

...når den har været vist på nærmest samtlige danske tv-kanaler - herunder både TV2, DR1 og TV3 (og altså er blevet set af over en million danskere) og alene det seneste års tid har været vist 3 gange i fjernsynet. Og ja, jeg taler stadig om Donnie Brasco.

Jeg går ud fra at det er overset i forhold til nutiden, og ikke i forhold til fortiden, vi taler om? For ellers er Das Boot, der jo var nomineret til 6 oscars og hvor musikken var fast inventar i samtlige AMIGA-demoer i firserne, heller ikke overset. Men stort set ingen kender den i dag og derfor er den en glemt og overset klassiker - ligesom dit eksempel med Mr. Pryor.

For mig og min generation er Christiane F. jo heller ikke overset, idet den indgik fast i pensum i dansk i firserne, men næsten ingen kender den i dag. Og derfor er den også en overset film.

Antaeus

Jeg startede en lignende tråd, men den blev aldrig til noget:
http://www.kino.dk/debat/spoerg-brugerne-paa-kinodk/de-smaa-perler

Det er i hvert fald nogle af de ovenstående bud, som er rigtig gode film, men om de er oversete kan jeg ikke svare på - i hvert fald ikke af undertegnede.

De tre musketerer (48 udg)
West world
En god dag at dø

Jeg vil godt byde ind med et par film selv:
De kalder mig Trinity
Manden de kaldte hest
Harry og kammertjeneren
Prinsessen holder fridag (Audrey Hepburn)
Fang tyven (Grace Kelly)
36th chamber of Shaolin
Robin Hood (Errol Flynn)

Harmonicauser/926845

Overskriften dækker jo sådan set begge typer film, både de oversete, som ikke fik den opmærksomhed de fortjente, og de glemte, som ikke er så kendte eller værdsatte i dag, fordi man ikke længere viser dem.

Indtil videre er der nok flest forslag til glemte film, og knap så mange oversete, men det vigtigste er vel at der kommer nogle gode bud på film, som det er ulejligheden værd at se...

Jeg skal ikke forholde mig til om Donnie Brasco er overset eller glemt, da jeg ikke selv har set den, men noget tyder da på, at jeg burde se den, så derfor er jeg da glad for at den blev nævnt....

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter