Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

Kære biografgængere, Kan vi ikke bare blive enige om at man er stille under en film?

Fri debat → Kære biografgængere, Kan vi ikke bare blive enige om at man er stille under en film?

Heidiuser/952986
Heidiuser/952986 3 uger siden

Nu har jeg for Gud ved hvilken gang igen siddet som en sveden skinke imellem en sandwich af egoister på begge sider der enten har smartphonen fremme med hvidt, blændende lys, som giver genskin i mine briller eller også er der fumlen med styrofoam krus og låg til den smarte latte, som er tom!!! Eller højlydt tilkendegivelse af at den der intertekstuelle filmhenvisning spottede jeg lige før alle andre og det vil jeg da lige dele med resten af salen.
Der bliver desuden gavmildt delt ud af højlydte samtaler eller meget høj hvisken.
Nu tænker man måske at det her er unge lømlers værk? Nope!!! Voksne mennesker, som burde vide bedre.
Men det er ikke det værste ... Det værste er at hvis man tysser på dem, bliver de enten helt utroligt fornærmede og fortsætter i trods, eller også holder det i 10 sekunder og så kan man tysse på dem igen.
Teenagere og børn kan godt finde på samme stunt, men de forstår også første gang man beder dem om at stoppe, de gange hvor jeg selv har oplevet at de har forstyrret os andre. (Har dog aldrig været i Palads ;) )

Så kære biografgængere, som er voksne og modne nok til at vide bedre ... Kan vi ikke bare blive enige om at slukke den mobil, stoppe med den fiflen med kaffekruset, som er tomt og så bare tie stille og lade dig og mig og alle andre nyde filmen?

Og da vi alle kun er mennesker, og vi alle kan komme til at forstyrre unødigt, kan vi så ikke bare blive enige om at stoppe foretagendet, når man tysses på, og ikke blive møg-fornærmet eller bare fortsætte i trods?

Jeg elsker film og jeg elsker den magi der er i en biografsal

Stem op!
30
Stem ned!
0
(reset)
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Kåre

HØRT!

Men hvad skal man stille op. Jeg synes også det er grænseløst irriterende når folk klapper og hujer i film.

Jørgen

Jeg er helt enig. Jeg var inde og se den nye Avengers, og lige før filmen startede kom der 2 kvinder ind med 15-20 børn på 10-12 år. De var stadig i gang med at finde deres pladser da filmen startede og der var vist en del af de piger der med i flokken som ikke havde noget ønske om at se den film, fordi de lavede da alt muligt andet end at se film og være stille. For at det ikke skal være løgn, så var de 2 voksne kvinder ikke et hak bedre.

Både mig og min kammerat bad flere gange om ro og tyssede på dem og bad dem om at skrue ned for lysstyrken på mobilerne.

Det er så dårlig stil

Muhammed

Der er næsten intet værre, har dog også mistet tålmodigheden et par gange og bedt vedkommende at holde kæft under en fremvisning.

Det er SÅ dårlig stil og respektløst overfor andre der er der for at nyde filmen. Lever den ikke op til forventning, så smut kammerat!

Marianne

Jeg synes dog, at der skal være plads til at klappe, huje og grine, når filmen berettiger til det.

Jeg så Deadpool 2 forleden, og det ville have været meget mærkeligt at sidde tavs som graven under hele visning.

Men selvfølgelig skal folk ikke sidde og knevre løs under filmen.

DJN

Marianne oven over siger, det kommer an på filmen. I komedier og vilde actionbrag er der alligevel sjældent et roligt øjeblik, så der hører man det ikke på samme måde.
Men jeg har også haft mine oplevelser, fra unge og ældre, og jeg forstår heller ikke, at man vil vil bruge i omegnen af 150-200 kr på en film, som man alligevel ikke har nogen interesse i.
Under Paranormal Activity 3 i Palads vadede teenagere rundt i salen og råbte til hinanden på tværs af rækkerne, og de fortsatte, selv om stort set alle råbte til dem, at de skulle lukke r***n.
Under Wild Tales i Grand var der en kvinde i 40erne, der i den sidste fortælling i filmen, sad og begyndte at vise sin mand nogle billeder på telefonen. Selv om jeg snerrede, at hun skulle holde op (manden sad ved siden af mig, så lyset generede mig RET kraftigt) fortsatte hun. Manden sagde heller ikke noget til hende, og keg måtte sidde og skærme mine øjne resten af filmen.
Under Jaws i Cinemateket var der en pige i 20erne der mindst tre gange under filmen havde sin telefon fremme, igen, uden at hendes kæreste sagde noget. Da filmen var færdig og de rejste sig for at komme ud, sagde min kusine til mig, at det var en god film (det var føreste gang hun så den) og jeg sagde RIGTIG højt, at det bare var irriterende, at nogle fjolser ikke kunne holde deres telefon slukket. Kæresten kiggede så fornærmet på mig, men jeg var kold.
Så: det er uanset alder, eller om det er i mere "intelellektuelle" biografer, man kan ikke blive fri for spader.
Man burde have opsynsmænd i salene, under en form for rotation, så de ikke skulle sidde under den samme film seks gange om dagen, der smed folk ud, UDEN mulighed for at få pengene tilbage.
Læser man lidt rundt omkring på nettet, er der mange, der ikke gider at gå i bio længere, netop af samme årsag. Med opsyn kunne man måske lokke flere tilbage i biografen (og så ville der måske blive råd til oftere at vise de mere skæve film - men det er en anden diskussion ;) ).

Edit: Hov, glemte lige at nævne, at efter PA 3 var jeg så rasende, at jeg skrev til Nordisk Film og fortalte dem hvad der var sket, og at jeg gerne ville have mine penge tilbage oven på sådan en lo**e-oplevelse. Jeg fik så to fribilletter for det, og erfarede senere, at flere andre havde hjort det samme. Så det ville også være i NF's interesse med opsyn, så de ikke skulle give fribilletter ud til højre og venstre.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter