Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

Hvad siger i til pauser under lange film?

Fri debat → Hvad siger i til pauser under lange film?

Otto-Mandias
Otto-Mandias 1 måneder siden

Hej alle,
Jeg går egentlig og glæder mig til Infinity War, men kom lige til at læse et tweet der sagde den "kun" ville vare de små 2 timer 29 minuter. Hvis en film var god nok, for eksempel Ringenes Herre, ville det ikke være et problem for mig, men siden Infinity War jo også lover non-stop action kan jeg bare allerede nu forestille mig den migræne jeg måske går hen og får af den.

Og så kom jeg bare til at tænke på Hateful Eight, i sig selv også en lang film, men så man den i 70mm fik man sig også en lille pause imellem, som faktisk passede mig helt fint. Man kunne gå på toilettet, snakke lidt om filmen, og ellers bare klargøre hovedet lidt på noget mere film. Og det er en ting jeg i bund og grund faktisk godt kunne tænke mig noget mere, en solid 5-10 minutters pause under lange film, uanset hvor gode eller dårlige de er vil det i hvert fald komme mig til gode.
Men jeg var i tvivl om det bare var mig der i en tidlig alder blev gammel, eller om det er noget nogen andre måske havde tænkt over? Eller om der var nogen der decideret havde noget i vejen med konceptet. Og hvis det, hvorfor?

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Marianne

som jeg er gammel nok til at kunne huske, var der ved helaftensfilm indlagt pause, når filmrullen skulle skiftes.

Det kan i dag måske forekomme besynderligt, men jeg husker det som et velkomment afbræk, da jeg så 1959-udgaven af Ben Hur (varer 3½ time).

S. Rico

En pause i biografen bringer mig ud af filmoplevelsen. Så selv om det er en helaftensfilm, så vil jeg helt klart foretrække at se den i ét stræk. Jeg sørger altid for at have mine vanddepoter fyldt op ved at drikke rigeligt indtil ca. 3 timer før filmen. Herefter drikker jeg intet før efter filmen. På den måde behøver jeg ikke toiletpauser under filmen. Sidst jeg så en film i biffen med indlagt pause var 20 år siden, da jeg så Titanic. Pausen kom, lige da skibet ramte isbjerget. Det var ret træls.

Når jeg ser film i hjemmebiografen, så er det en helt anden ting. For så kan man holde super korte pause på 1 minut. I biografen er pauserne alt for lange. Titanic varer ca. 3 timer. Men inkl. reklamer og indlagt pause så varede forestillingen fra kl. 20 til midnat. Det var torsdag den 5. februar 1998 i Imperial. :-)

magicthe

Det har været en del Tarantinos planer med The Hateful Eight, at der skulle være en pause. Derimod har Titanic aldrig have en pause i filmen. Pausen er udelukkende lagt hvor den er, for at holde seerene i biografen.
Det er i film som Ben-Hur (1959), Spartacus (1960), Lawrance of Arabia (1962) eller The Ten Commandments (1956) at en pause typisk er reglen, ikke undtagelsen. Alle disse film er ml. 3-4 timer lange, og fortæller typisk en historie der foregår i løbet af en karaktérs liv (eller mange år). Dette giver seeren mulighed for, at samle sig om historien, og komme med nye øjne, til filmens anden del. Det er af samme grund, at 70mm versionen af The Hateful Eight er med en pause.

Den film med pauser, jeg senest så i biografen var Satantango (1994) i Cinemateket. Filmen fortæller en historie, om landsbysamfund, hvor høsten har slået fejl, og derfor mangler penge. De mener derfor, at Jeremias, kan redde dem (en messias karaktér). Filmen varer ca. 7.5 timer, og derfor er der to pauser. Disse pauser er nødvendige, fordi filmen vil tvinge dig til at tænke og føle med karakterne.

Marianne

Og med film der varer mere end 3 timer, er der for mange nok et smertenspunkt (eller behov for et toiletbesøg).

F.eks. oplevede jeg ikke en eneste af de 3 Hobbitten-film som lange, mens jeg havde det lige omvendt med Ringenes Herre.

De nye Star Wars-film har jeg også taget i stiv arm, men havde der været pause i Les Miserable (den med Hugh Jackman), var jeg aldrig kommet retur til salen.

Marianne

Jeg husker dog ikke, at der var indlagt pause, da jeg så filmen dengang.

S. Rico

Runpee fortæller på hvilke tidspunkter under en film, hvor man kan tage en pause på et par minutter uden at gå glip af så meget. Mens man løber på toilettet kan man så læse på app'en, hvad der sker imens inde i salen. Jeg troede det var en vittighed, da jeg hørte om den. Men den er god nok. Har dog aldrig brugt den i praksis. Men idéen er da genial, hvis man skulle komme i sådan en "nødsituation".

Henriette69

De fleste film idag er jo på over 2 timer, eller lige der omkring. Vil personligt mene at de skal op over 3 timer før jeg gider en pause

Julie

Jeg husker ikke at jeg i biografen nogensinde har oplevet at de var en pause :) måske det er før min tid ;)

Men! jeg kunne forestille mig at jeg ikke ville bryde mig om det, da jeg godt kan lide, at blive opslugt af en film. Der er jo heller ikke nogen der siger at man absolut skal kværne en halv liter sodavand imens man sidder derinde :P Jeg oplever ikke at jeg bliver ør i hovedet af at sidde i biografen så længe heller.

Marianne

hvor der var grænser for, hvor meget film der kunne være på en rulle.

magicthe

Det filmformat, som oftest var brugt, var 35mm. På disse ruller, kunne der typisk være omkring 10 minutters råfilm. Disse ville dog typisk enten være sammenspillet under en filmvisning, så man fik en længere rulle. Det kan derfor umuligt, være fordi filmrullen var for kort, at der var nødt til at være pause.

Både "Ben-Hur" (1959), "Spartacus" (1960) og "The Ten Commandments" (1956), havde "Intermissions" som en del af deres visning. Det var allerede planlagt fra enten instruktørens eller film selskabets side, at der skulle være pause i filmen.

Hvis du vil have et eksempel, på hvor meget en rulle kunne have, skal du se "Rope" (1948) af Alfred Hitchcock. Filmen består af ca. 8 klip, da rullen er brugt fuldt, inden der klippes.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter