Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

Giv et bud på de syv bedste film.

Fri debat → Giv et bud på de syv bedste film.

Erik F
Erik F 4 år siden

Hvad er dine 7 all time favoritfilm? Film du ser igen og igen, eller film der har gjort et dybt og uudsletteligt indtryk på dig. Film der gør dig glad i låget, film der får dig til at fælde en tåre, eller har sat nogle vigtige tanker i gang.

Twitter kører for øjeblikket under hashtagget #fav7films en meget populært Tweet, hvor brugerne opremser deres personlige top 7 film. Jeg foreslår at Kino.dk kopierer idéen, vel at mærke uden at være begrænset af Twitters 140 tegn.
For mig handler film om følelser, og favoritfilm ofte er et subjektivt begreb. Smag og behag er som bekendt forskelligt, og derfor er det underordnet om dine præferencer er action, drama eller humor. Bare dine dit valg og begrundelsen kommer fra hjertet. Jeg lægger ud med mine 7 personlige favoritter i tilfældig rækkefølge.

Deer Hunter (1978): Stort anlagt epos om et stort traume i amerikansk historie, nemlig Vietnamkrigen. Filmen starter ud med et festligt bryllup og en jagtudflugt, hvorefter brudgommen og hans to venner sendes afsted til Vietnam. Filmen er ikke bare en anti-krigsfilm - den siger samtidig noget om tilværelsens foranderlighed og skrøbelighed som menneskelige grundvilkår. I én af hovedrollerne ser vi en meget ung Meryl Streep og i en anden en meget ung Robert De Niro.

Far from Heaven (2002): Gribende drama fra 1950'ernes USA om tidens stive omgangsformer og kønsrollemønstre, samt ikke mindst den raceadskillelse som ikke tillod nogen forbindelser mellem hvide og sorte. Stor præstation af én af mine yndlingsskuespillerinder, Julianne Moore, der spiller en hjemmegående husmor, hvis mand viser sig at være bøsse. Filmens brug af farver er konsekvent og har vist også symbolsk betydning, bl. a. de gennemgående gyldenbrune efterårsfarver.

Værelse med udsigt (1986). Efter min mening den allerbedste film fra succes-teamet Merchant/Ivory-productions. Filmen er baseret på E. M. Forsters roman fra 1908 og handler om den unge Lucy og hendes første oplevelse af kærligheden med Toscana og Firenze som dekorative baggrundskulisser. Maggie Smith er suveræn som Lucys stramtandede chaperone.
Good bye Lenin. (2003) Varm og humoristisk tysk film om murens fald set gennem brillerne på den unge Alex, der forsøger at skåne sin syge mor (og troende kommunist) for den kendsgerning, at staten DDR ikke længere eksisterer - ej heller de syltede agurker som altid fandtes i butikkerne før genforeningen, og som moderen nu efterspørger.

Shame. (2011) En rystende beretning om den sexafhængige Brandon og hans ensomme storbyliv. Da søsteren Sissie tropper op, begynder hans liv at falde fra hinanden og vi indser, at begge søskende bærer på en tung bagage og har dybe ar på sjælen. Fremragende præstationer af såvel Michael Fassbender som Brandon og Carrie Mulligan som søsteren.

Fanny og Alexander. (1982) Ingmar Bergmans film har ofte et dystert og pessimistisk livssyn, men i "Fanny og Alexander" viser han også dets modsætning i form af det livsglade og varme kunstermiljø, som de to søskende Fanny og Alexander vokser op i. Da faderen dør og moderen gifter sig igen ændres børnenes liv radikalt.

Pans labyrint (2006). Foregår i Spanien under Franco-tidens diktatur og rædselsregime. Vi oplever verden gennem en 12-årig pige, der som modpol til virkelighedens rædsler opfinder et fantasiunivers, som giver hende trøst og håb for fremtiden. Det magiske univers er dybt fascinerende skildret.

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Frederik

1.12 years a slave
2.comming to america
3.the day after tomorrow
4.2012
5.spectre
6.de urørlige
7.the h8 full 8

Simon

Der er i min mening forskel på bedste og favorit. For eksempel er Django Unchained i min top ti, men langt fra min top ti når vi snakker bedste! Bedste film nogen sinde går nok til The Godfather, 8 1/2 eller Citizen Kane, i min mening. 2001 er også en god kandidat.

Top 7:

1. The Godfather
2. Pulp Fiction
3. The Godfather: Part II
4. Goodfellas
5. Taxi Driver
6. The Good, The Bad and The Ugly
7. Raging Bull

POPFILM

The Shining
Aliens
Seven
Vertigo
Rashomon
Taxi Driver
Pan's Labyrinth

Som altid er det jo nærmest umuligt at lave sådan en liste, men dette er i hvert fald et udsnit af mine favoritter fordelt over flere genrer.

Lasse
Popfilm.net

Antaeus

Den består jo reelt kun af af film fra to sagaer, Star Wars og Ringenes Herre. Så det var let. Men hvis jeg bare vælger at de hver er en film så kan det blive til lidt mere.

1. Star Wars
2. Ringenes Herre
3. En Verden Udenfor
4. Aliens
5. E.T.
6. Abernes Planet (1968)
7. Terminator 2

Edit: hov, jeg satte lige et årstal på Abernes Planet så man ved det er den gamle udgave det drejer sig om og så bliver ens indlæg kastet i bunden. Sci-fi og eventyr er ret gennemgående på min liste. Der er lige En Verden Udenfor som ikke falder i den kategori.

Simon

Sgu ikke en helt ringe liste du har dig der.

Kim

Det kan vi da godt lige prøve...

I tilfældig rækkefølge :

1. The Fifth Element - fordi kærlighed overvinder alt !
2. Gladiator - fordi retfærdighed er værd at kæmpe for !
3. Star Wars (alle) - fordi det gode altid vil vinde over det onde !
4. Léon, The Professional - fordi kærlighed er kompromisløst !
5. Guardians of the Galaxy - det bedste i universet til den fedeste musik !
6. Interstellar - fordi søgningen er vigtigere end målet !
7. Star Trek: Generations - fordi to kaptajner bare er dobbelt så fedt !

;-)

Erik F

Der er en hel klar og stringent linje i din top 7, men jeg er ikke helt klar over hvordan du skelner mellem bedste og favoritter? Der må være overlapninger, eller...?

Erik F

Bortset fra "Aliens", som jeg aldrig rigtig har fattet, så er alle filmene på din liste om end ikke i Top 7 (bortset fra Pan's labyrint) så i hvert fald i min Top 20-liste.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter