Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

Den bedste film du har set?

Fri debat → Den bedste film du har set?

Victor
Victor 6 år siden

Jeg tænkte det kunne være interessant at se, hvilke film andre folk bedst kunne lide.

Men jeg har lavet denne debat af flere årsager. For det første, ville det være en god måde, at finde nogle nye film man kunne se, og også sammenligne hinandens forskellige filmsmag.
Du skal altså skrive 1 film. Den film du aldrig glemmer, og som du mener, er den bedste film der nogensinden er lavet.
Gerne en begundelse :)

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
dippegalantuser/922792

...for jeg har 3 film, der alle rangerer som den bedste:

Se7en, Blade Runner og Alien.

Se7en er den ultimative detective movie. Film noir i farver og i skyggen af halvfemsernes fascination og heltedyrkelse af seriemordere. Filmen er intens, har adskillige twists & turns undervejs, er mesterligt instrueret og viser adskillige af skuespillerne fra deres absolut bedste side i hele deres karriere. Morgan Freeman er ikke set bedre, Kevin Spacey var fænomenal, Brad Pitt fik lov at vise at han var en rigtig skuespiller og så videre. Intens, stemningsmættet og så god at jeg genser den et par gange om året.

Blade Runner er genial. Muligvis den sci-fi film, der har haft størst betydning (og ja, jeg tæller både Star Wars, Alien, Star Trek og alt andet semi sci-fi med) for hele genren. Dystopisk, episk og en film hvor man får selv C-skuespillere som Rutger Hauer til at skinne. Helt eminent! Også en film, jeg gerne ser hver eneste gang den sendes eller nogen foreslår det.

Alien er - både billedmæssigt og lydmæssigt - et sanseorgie. Filmen er prototypen på den moderne monsterfilm, hvor især angsten for det ukendte (både monstret og androiden) og uforståelige møder menneskets stædighed og overlevelseskraft. Der er ingen svage momenter i denne film, der gennem hele forløbet blot bliver mere og mere intens. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har set filmen. Men det er mange gange. Så mange gange at jeg har lavet filmdage for venner, hvor jeg har fremskaffet obskure film med det originale cast, for så at slutte af med at vi skulle se Alien. For at se om de kunne regne det ud. Da Cinemaxx i Århus sidste år havde Alien (og Aliens) på programmet som ekstraforestilling, rejste jeg fra England til Danmark bare for at se den i biografen. Og det var så i hvert fald 10. gang at jeg så Alien i biografens mørke...

Jeg kan desværre ikke skelne mellem de tre film, i form af kvalitet. Alle filmene har betydet ufatteligt meget for mig og jeg vil aldrig glemme dem. Og de ER de bedste, der nogensinde er lavet i hver deres genre!

Casper

The Prestige er en storslået fortælling, der giver en(mig) gåsehud når man(jeg) ser den. Den er intilligent, hjernevridende og dramatisk. Jeg er som udgangspunkt en kæmpe fan af Christopher Nolan, og går derfor aldrig glip af en Nolan film, når den rammer biografen, men det er ikke alene grunden til at jeg elsker den film så meget.

Man bliver konstant overrasket da intet i filmen er forudsigeligt.

- Håber det er grund nok :)

CINEMANDRUP

Jeg er nødt til at gå med min første indskydelse, som passer bedst min egen person. Jeg er usandsynlig eventyrlysten og når man siger A må man også sige B, dvs. når jeg siger eventyr er der en person, der træder i rampelyset og inden anden kan gøre kunsten efter:

Indiana Jones - Raiders Of The Lost Ark
Denne film koblet med en af mine yndlingsinstruktører, Steven Spielberg, er for mig et skelsættende øjeblik i filmhistorien, hvor vi blev blæst væk af sublime sets, mystik, action uden CGI, indlevende historie med en alvorlig mine, men samtidig serveret med rappe replikker og den ene ikoniske eventyrlystne scene efter den anden, hvor luften blev presset ud af en i ren spænding og efterfølgende trang til at skulle være arkæolog ala eventyr i ens søgen efter det ukendte.

Denne film kan jeg til hver en tid smide på og jeg er i barndommen med det samme. Groundbreaking kan denne film kun beskrives som, idet den tog verden med storm og fortsat er en eventyrfilm, som ikke er overgået i min verden.

Old school heltemanér placerer Dr. Jones på min førsteplads.

Antaeus

Dette spørgsmål er besvaret en del gange i debatterne, men vi kan sagtens tage den en gang til.

Jeg sakser en del af min anmeldelse fra Star Wars - Og Star Wars Sagaen er svaret, først og fremmest den gamle, men jeg er også ret glad for den nye.

STAR WARS SAGAEN
Som biografgænger vidste man at man skulle til at opleve noget ekstraordinært, da man så den enorme Starcruiser, der bare blev ved og ved og ved, de hvide klonkrigere og så blev det hele magisk da Darth Vader trådte ind. Successen var allerede hjemme her.

Vi mødte Luke Skywalker, prinsesse Leia, Han Solo og den mystiske gamle jedi-kriger, Obi-Wan Kenobi samt hele det magiske rumunivers ført an af det raffinerede gentlemanvåben, lyssværdet, et utroligt lydunivers, og det hele sat til perfektion af John Williams soundtrack. Den er aldrig siden blevet overgået..... Eller det vil sige, det formåede de med den endnu flottere efterfølger, men med Star Wars startede en magi, som fangede hele verden og den er fortsat lige siden med nye film, en tv-serie samt bøger, et hav af tegneserier og merchandise.

Mon Star Wars Sagen nogensinde bliver overgået? det er endnu ikke sket, selv om mange fremragende film siden er sendt ud på det store lærred.

Boblere: 2) Ringenes Herre, 3) En Verden Udenfor.

I øvrigt fremragende film der nævnes i de andre indlæg herover.

Wayne

Jeg kan umuligt koge det ned til 1, 2 - eller endda 10 film.

Der er heldigvis lavet så meget godt, at der er masser som er værd at se gentagne gange.

Men jeg kan nævne 15, hvis jeg skal begrænse mig;

I tilfældig rækkefølge;

The Godfather - tag hele serien. Stadig kongen af gangsterfilm - og blandt de bedste film der er lavet overhovedet.

Heat. Genialt skuespil og hamrende lækkert lavet af Michael Mann, bedste Heist film.

Kill Bill. Tanantino fortjener en kategori for sig selv. Min favorit er Kill Bill 1+2. Det er en hyldest til alle hævnfilm - og er samtidig stor kærlighed til gamle Bruce Lee film.

Indiana Jones - 1-3. Verdens bedste eventyr. Spielberg og Lucas skabte en klassiker, som aldrig vil dø.

Star Wars. Ja, nogle skælder Lucas ud for at have ødelagt serien, ved at starte den igen. Jeg siger - fuck dem, George. Det er dit værk - og jeg var særdeles godt underholdt af hele serien.

Gøgereden. En verden udenfor er rørende - men den når alligevel ikke One Flew Over the Cuckoo's Nest til knæhaserne, når det drejer sig om film som har et rørende budskab.

Léon. Luc Besson har inspireret mange - og det bedste fra hans hånd er Léon. Action med tanke og en smuk film.

Alien - Ridley Scott lavede den første, og bedste i serien.

The Matrix. Tyngdeloven ophæves - men fortsættelserne var ikke så gode.

Wall-E. Stumfilm og animation - flottere bliver det ikke.

Ondskabens øjne. Anthony Hopkins får aldrig en bedre rolle.

Forrest Gump - Hanks på sit højeste, i et underfundigt og komisk drama.

The Good, The Bad and The Ugly. Sergio Leone, kongen af spaghetti western. Enten den eller Once upon a time in the West. Høj filmkunst.

Nolan's The Dark Knight. Nolan har taget det bedste fra Batman, og blandet det med stil - inspireret af Michael Mann, og mange andre. Resultatet er flot, en ny klassiker er født.

Og sidst fortjener Monty Pythons De Skøre Riddere også en plads - mere galskab, krydret med humor er aldrig lavet i en film.

Victor

Kan godt forstå det er svært at koge det ned til 1 titel, jeg kan næsten ikke engang selv gøre det.
Men jeg har alligevel forsøgt mig.

Pulp Fiction.
Hver eneste sætning de forskellige karaktere siger, passer perfekt ind, og man kan virkelig mærke, at filmen er ekstremt gennemarbejdet. Det er en film for sig selv, og det vil altid være min nummer 1.

Katja

Da jeg lige var begyndt at få øjnene op for filmmediet, husker jeg tydeligt hvordan Den Engelske Patient gjorde et kæmpe indtryk på mig! Historien var både romantisk og sørgelig, skuespillet sad lige i skabet og visse scener sidder stadig på min nethinde!

Så bliver jeg lidt ældre og ser Amélie. Nu får jeg pludselig øjnene op for, hvor æstetisk, charmerende en film kan være! Amélies mange små finurligheder, gør at den stadig er én af mine absolut favoritfilm!

Endelig bliver jeg også nødt til at nævne Cary Fukunagas Jane Eyre! Jeg er, mildest talt, meget begejstret for 1800-tals romaner - skrevet af Austen og Brontë søstrene og den visuelle måde Fukunagas iscenesætter Jane Eyre på, er lige efter min smag! Filmen tager sig god tid til at levere hver eneste karakter og så er den fyldt med smukke landskaber og fængslende dialog!

Ann-Britt

Svært at sige, hvilken en, der er den absolut bedste.
Nogle gange er jeg til ren humor, og andre gange er jeg til helt andre film.
Men en film, jeg har set og genset om og om igen, siden jeg købte den for noget tid siden, er "Goodnight Mister Tom", så det må vel være den, der er den bedste film ... måske lige bortset fra tv-produktionen af Stolthed og fordom, og filmen, Lost in Austen.
Foruden filmen, Pretty Woman og filmen, The Best Exotic Marigold Hotel. Den vanvittige morsomme (og tankevækkende) Life of Brian og .... ;D

Nicolai

Så er min absolutte favorit-film Barry Levinsons Rain-Man fra 1988. Og det er den af utallige grunde men den største grund er at den føles ægte på alle måder og også fordi den mest åbenlys er perfekt ned til nederste detalje.

Min anden favorit film er John Hughes' Breakfast Club fra 85. Og grunden til det er at, da jeg så den første gang var det en af de få gange at mine forventninger til en film blev overgået fuldkommen. Og en anden grund er at jeg på alle måder kan relaterer til den og fordi ( ligesom Rain-Man) at den føles ægte.

En anden favorit ville være Gøgereden ( One Flew Over The Cuckoo's nest) fordi det er en af de mest unikke film jeg hidtil har set. Den er både morsom, sørgelig, barsk, nervepirrende og med et absolut komplet perfekt valg af skuespillere.

En ligeså anden favorit fim ville være Stanley Kubricks Rumrejse 2001, fordi selvom Gravity var flot som bare pokker så kom den efter min mening ikke lige så dybt ind til benet som 2001 gør, fordi den slet og ret gør og tør mere med handling, mening, filosofi og mange andre ting.

Die Hard er også en klokkeklar favorit film fordi den mere eller mindre er den perfekte Actionfilm som siden 1988 er blevet overgået af nogle.

Af de måske mere ukendte slags går Louis Malles My Dinner with Andre ind som en absolut favorit film fordi.
Hvor tv-serien Seinfeld var et show om ingenting er My Dinner With Andre efter min mening en film om alt ting og så alligevel ingen ting da filmen i det store hele blot er en samtale på 2timer blandt 2 venner over et bord.
Men det er i dialogen at magien finder sted fordi snakken går på meningen med livet, hvor mennesket er på vej hen, filosofi og 1000 andre ting. Kort sagt det er verdens bedste dialog film og i øvrigt en af Roger Eberts største favoritter.

Woodstock fra 1970 går ind som min favorit dokumentarfilm fordi slet og ret er mere end bare en koncertfilm. De er en skildring af slut 60ernes Amerika, hvor det var henne og hvor det muligvis var på vej hen og så er den som sagt krydret med verdens bedste musik.

En af mine ynglings komedie må være Stanley Kubricks Dr Strangelove fordi den slet og ret er den sorteste komedie der nogensinde er skabt af menneskeheden ( ikke engang Monty Python kunne gøre det). Stanley får på unik vis os til at grine ihjel over verdens ende og menneskes triste skæbne og det med hjælp fra bl.a. Peter Sellers i sit livs roller ( han spiller som bekendt 3).

En anden favorit film må være Carl.Th. Dreyers The Passion of Joan Of Arc, fordi den er nådesløs på et helt uset plan og fordi den har den bedste skuespils præstation nogensinde set af en kvinde som jo så er Maria Falconetti i titelrollen det slet og ret skærer igennem filmen og rammer ind med 1000* volt lige i hjertet.

andre Favoritfilm er ( nævnt kun med titel da jeg kunne snakke om den i timevis)
Face/Off,

Rocky,

Mulholland Drive,

Løvernes Konge,

Tilbage Til Fremtiden,

Scott Pilgrim,

Det Bliver Ikke Bedre,

Ondskabens Øjne,

Philadelphia,

Olsen Banden På Sporet,

This Is Spinal Tap,

Pulp Fiction,

Goldfinger,

Unforgiven,
Once Upon A Time In The West,

Ferris Buellers Day Off,
Leon,
Silver Linings Playbook,
Battle Royale,
American Beauty
Cop Land,
Platoon,
Star Wars ( hele sagaen)
Lord Of The Rings ( hele trilogien)
The Devil's Advocate
Dumb And Dumber
True Romance,

The Departed.

Inception.

Toy story ( hele trilogien).

Top Gun.

Harry Potter ( alle sammen dog muligvis undtagen Fønix ordren).

Kick ass.

Chasing Amy.

West Side Story.

Saturday Night Fever.

Rear Window.
Og så nogle flere jeg ikke kan komme i tanke om.

Anonymuser/0

Jeg har altid synes det var interessant at se og selv tilføje en liste over yndlings film, så her kommer der lige en kommentar herfra til denne debat!

Blood Diamond (2006):
- Jeg var blæst, bogstaveligt talt! Så det er næsten fristene at sige at jeg elsker denne film bare lidt mere end resten på min liste - faktisk kunne denne film godt få titlen: "Min Yndlings Film"! Jeg synes i hvert fald at det er en stærkt undervurderet film, for den har en historie der (i følge mig) kan stå lige så stærkt og Oscarværdigt i forhold til mange andre film - endda stærkere!

Kung Fu Panda 2 (2011)
- Man kan ikke lave en ordenlig liste over sine favoritfilm uden at have mindst én animation-/anime/tegnefilm på listen, så her dukker min favorit animationsfilm op. Der er nok ingen der havde set denne film komme på liste, men i følge mig er denne meget bedre end film som 'Løvernes Konge' og 'Toy Story' (hvilket så sandeligt også er gode film, jeg elsker bare 'Kung Fu Panda 2' meget mere)! Perfekt animeret, indeholder en af de bedste undskyldninger for at kunne lave en 2'er og meget mere. Det ville være en dårlig ide at spoile alt det perfekte i filmen, da jeg også vidste meget lidt om 'Kung Fu Panda 2' inden jeg så den, og endte med at elske den efter jeg havde set den! Jeg synes i hvert fald at den skulle have vundet den Oscar i 2012!!!

...og så får du også lige mine andre favoritter:
- King Kong (2005)
- I Am Legend (2007)
- Paranormal Activity (2007)
- Hancock (2008)
- The Blind Side (2009)
- District 9 (2009)
- Zombieland (2009)
- Avatar (2009)
- The Wolfman (2009)
- Kick-Ass (2010)
- The Karate Kid (2010)
- Inception (2010)
- Abernes Planet: Oprindelsen (2011)
- The Woman in Black (2012)
- The Hunger Games (2012)
- The Cabin in the Woods (2012)
- Django Unchained (2012)
- Silver Linings Playbook (2012)
- Life of Pi (2012)
- The Purge (2013)
- Gravity (2013)
- The Hunger Games: Catching Fire (2013)
- Mandela: Vejen til Frihed (2013)
- RoboCop (2014)
- Godzilla (2014)
- Abernes Planet: Revolutionen (2014)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter