Cookie- og Privatlivspolitik

Debat

Start ny debat

Start ny debat

Du skal være logget ind for at skrive debatindlæg

Mens vi venter; Gode idéer til nye film..

Andet → Mens vi venter; Gode idéer til nye film..

Wayne
Wayne 3 måneder siden

Det ser ud til at vi skal vente rigtig længe på at biograferne skal åbne igen, i følge statsministerens seneste pressemøde.

I denne tråd kan du aflevere dine gode idéer til Nordisk Film, Zentropa med flere - da kan selvfølgelig også gå stort og komme med forslag til en virkelig Blockbuster til de største selskaber i Hollywood.

Ideen kan være din egen - det kan være fortsættelsen til en film, eller en serie af film man kender i forvejen. Det kan være en prolog.

Det kan også være en bog du har læst, som fortjener at blive lavet som film - eller en autentisk historie om noget som er foregået i virkeligheden - som var værd at lave som film.

Der er kort sagt ingen grænser.

Spændende at høre hvad I/du gemmer på derude i Corona - karantæne land :-)

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Jeg har masser af forslag, selv.

Jeg gad godt se en fortsættelse til Olsen Banden. Vi mangler den folkelige danske komedie, så hvorfor ikke lave en udgave som kunne fungere i 2020?

Vi er jo i virkeligheden ude i en 3. generation af banden, hvis medlemmer for længst er døde.

Men Jes Holtsø (Børge, Keld's søn) lever og kunne være en slags mentor - fornuftens stemme, som han også var det i de oprindelige film. Så bevarede man også en tråd til fortiden.

I 1984 opstod landets første fertilitets klinik. Egon Olsen som på det tidspunkt var på udgang fra fængslet finder ud af at Simon Spies har efterladt en sædprøve hos denne klinik - og muligheden for en arving til Spies koncernen, da Spies dør samme år. (måske skal man finde et andet navn til Spies).

Egon udtænker en plan om at få fat i milionerne, som indebærer at han får fat i en rugemor og sæden - og får produceret en arving, som han skal være "far" til - og gennem en gentest skal det fastslåes at han dermed får adgang til milionerne. Det er en genial plan - som tilmed er juridisk holbar.

Desværre går det selvfølgelig galt. Under indbruddet dukker en kvindelig klinik assistent op, og misforstår situationen - hun tror at han er en sæddonor som bare er for genert og tilbyder at hjælpe med det praktiske. Egon som er for befippet til at tænke klart ender med at aflevere en prøve - og bliver registreret som anonym donor, med foto - og ender på gaden med 500 kr i hånden - helt forvirret, og står i Istedgade. En politipatrulje ser ham og mistænker ham for alfonseri - og han havner i fængsel, igen.

En barnløs kvinde dukker senere op på klinikken, og blandt udvalget af donorer dukker Egon op - og uden at vide det bliver Egon far til en dreng - hvis opvækst vi kan følge, men han er ca. 35 år i 2020, og ligner i den grad Egon - men savner et formål med sit liv.

Benny, ved vi blev far allerede i den første film i serien - tilbage i 1968 - så hans søn - som levede i et kollektiv, med skiftende "fædre" blev selv far i 1990 til en dreng, som nu er 30 år gammel - og som laver smarte fiduser på internettet.

Keld's søn Børge - nu er vi tilbage til vores mentor - fik selv en søn i 1990 - og han er altså også 30 år nu.

Nu skal der altså bare findes en anledning til at de bliver bragt sammen ved et tilfælde... og kuppet over alle kup kan blive en realitet.

Nordisk Film - bare send penge - så skal jeg nok skrive manuskriptet færdigt :-)

Wayne

I 1978 udgav forfatter, præst og foredragsholder, Jørgen Thorgaard en slags mafia/familie-roman - som jeg allerede dengang så for mig som film - her resumeet fra Saxo, og min anbefaling til at læse den;

Familien. Roman i fem dele

Denne stort anlagte roman følger familien Lynge fra 1915 til 1975. Den åbner i en dæmpet, folkelig fortælletone, hvor Jørgen Thorgaard beskriver et dansk landmiljø i tyverne og trediverne og fortæller om proprietærdatteren Kirsten, der bliver gift med den selvbevidste Iver.

Under besættelsen, da Kirsten og Iver efterhånden har fået otte børn og sidder i meget små kår, rammer katastrofen dem i et opgør på liv og død mellem de halvvoksne Lynge-brødre og en tyrannisk godsejerfamilie.

Her lægges grunden til resten af bogen, der efterhånden skifter fortællestil og udvikler sig til en forrygende, moderne spændingsroman.

Gennem 50’erne tilkæmper to af Lynge-brødrene sig en betydelig succes i det københavnske forretningsliv – men de kommer til at betale dyrt for velstanden.

Wayne

Jeg ved du har dem :-)

Og masser af tid - her i den kombinerede Påske/Corona tid.

Segoyuser/116755

S.RICO har en tråd om MIYAZAKI og Studio Ghibli.

Der kommer forfatter: Ursula K LeGuin ind, hendes 4 bøger: Troldmanden fra Jordhavet, Atuans Grave, Den Yderste Kyst og sluttelig Det brændte barn, MIYAZAKI har lavet en sammenkogt film over bøger, da jeg lige pt genlæser kunne det at lave en serie over de bøger meget nemt lade sig gøre der er så mange ting i hver enkelt lille bog!!! Udover synes de er gode....

Meredith Ann Pierce har lavet en serie på 3 bøger : Hjælperne, Perlen, Den sorte Engel, igen i fantasy genren,de kunne måske blive til EN god film.

Har ikke lige nu andet, udover pas stadig på hinanden!!!

Stine

Jeg kunne godt tænke mig at se Cecelia Aherns bog Mit livs øjeblik filmatiseret. Jeg synes, at bogen er sjov og tankevækkende. Og så har den en interessant vinkel på det med at hænge fast i fortiden.

Bogen handler om Lucy, som prøver at overbevise sig selv om, at hendes liv er perfekt efter hun for flere år siden forlod sit livs kærlighed. Lucy hader sit job og lyver over for både sig selv, sin familie og venner. En dag begynder invitationer at dumpe ind ad brevsprækken. Det er invitationer til at mødes med hendes liv. Hun prøver at undslå sig, men mødes til sidst med sit liv, som viser sig at være en virkelig person. Han ligner dog lort, da Lucys liv rent ud sagt er noget lort. Livet tvinger Lucy til at holde op med at lyve og få styr på sit liv. Og jo mere Lucy får ryddet op, jo pænere bliver manden, som er hendes liv. Og så er spørgsmålet jo, om det vitterlig var Lucy, som forlod sit livs kærlighed eller om det også var en løgn.

Jeg har været godt underholdt de gange, jeg har læst bogen, og kunne godt forestille mig bogen blive en underholdende film, som kunne give en et par timers glæde.

Generelt kan jeg dog godt være forbeholden, når nogle af mine yndlingsbøger skal filmatiseres. Især hvis bøgernes plot er indviklet og der er mange karakterer. Jeg var skuffet over filmatiseringen af Ringenes Herre indtil jeg så Peter Jackson udtale, at der var så meget handling i bøgerne, at han havde nøjedes med at fokusere på Frodos rejse i stedet for at prøve at få det hele med. Så gav filmene mere mening for mig.

Jeg er ikke så kreativ i dag, så jeg selv kan komme på helt nye historier, som kunne filmatiseres. Jeg kunne dog godt tænke mig at se nogle flere nye historier komme ud fra Hollywood. For tiden virker det til, at manuskriptforfatterne har mistet deres muser og Hollywood derfor må ty til så mange genindspilninger. Man skal også passe på at koge suppe på gammelt guld, hvis man ikke kan være original. Her tænker jeg på den senest trilogi af Star Wars (film 7-9). Jeg var så skuffet over, at The Force Awakens var en genindspilning af A New Hope, at jeg ikke har fået set film 8 og 9. De ligger dog på DVD og venter på mig. Så var jeg mere til Rogue One, som var original i historien.

Så jeg glæder mig til at læse jer andres gode forslag til nye film.

Jimmy

Ideen er god, men der er ingen af de nuværende skuespillere som kan spille Egon, Benny og Kjeld, det er de simpelthen ikke gode nok til..

Helle

Et ønske: En helt almindelig familie
Er ret skuffet over så uaktuelt et udbud I kommer med.

Stine

Jeg vil gerne se bogen "Julen varer længe" af Francesca Hornak filmatiseret. Jeg tror, at det kunne blive en sjov film.

Her er handlingen:

Det er jul, og for første gang i mange år er familien Birch samlet under ét tag. Selv Emma og Andrews ældste datter, der normalt er ude for at redde verden, er rejst hjem til familiehuset nord for London. Men Olivia er kun kommet, fordi hun var nødt til det. Efter flere måneder i epidemiramte Liberia er hun tvunget til at tilbringe juleugen i karantæne – sammen med sin familie.

I de næste syv dage bliver familien Birch afskåret fra omverdenen og tvunget ind i hinandens liv. Mens Olivia kæmper med sit kulturchok, har resten af familien deres at se til. Lillesøster Phoebe er travlt optaget af bryllupsplaner, men opfører hendes forlovede sig ikke lidt mærkeligt? Emma er fast besluttet på at skjule sin kræftdiagnose, og Andrew har netop modtaget en e-mail fra en voksen søn, han ikke anede noget om.

Snart begynder hemmelighederne at sive ud, og alle opdager, at de ikke ved helt så meget om deres familie, som de gik og troede. Det bliver en lang juleuge …

Wayne

Bruno Brazil. Tegneserie fra slut 60'erne - til slut 70'erne - skrevet af Greg (Louis Albert) - og tegnet af William Vance.

Mest interessant da BB bliver leder for Alligatorkompagniet - en gruppe af hemmelige agenter, meget lig Mission Impossible teamet.

Bruno Brazil blev genoptaget sidste år, med ny tegner og ny forfatter.

Wayne

Og når vi taler tegneserier - så fortjener Modesty Blaise at blive lavet som en Netflix eller HBO serie i mange sæsonner - historien om en smuk forældreløs sigøjnerpige, som kæmper sig op til at blive chef for et stort forbrydersyndikat, med hendes tro følgesvend amerikaneren Willie Garvin.

En serie som nemt kunne være den kvindelige actionfigur alle sukker efter - i stedet for konstant at nævne en kvindelig Bond. Hun går bestemt ikke af vejen for hverken kamp eller mord, hvis det kræves - og ender som uafhængig agent for den brittiske efterretningstjeneste.

Der har allerede været et par film og en serie - men ikke noget som helt levede op til det store potentiale serien har.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter