Jan har det ikke nemt. Han er uden sammenligning den mest upopulære medarbejder på Sverigesbåden, hvor han bestyrer restauranten. Og på hjemmefronten står det endnu værre til. Hans ægteskab med den ikke helt almindelige Bente er på randen af et sammenbrud.
Jans chef fornemmer, den er helt gal, og sender Jan i gruppeterapi. Her opstår et venskab mellem Jan og de to mekanikere Alf og Rudy. Der er endelig lys for enden af tunnellen, men venskabet tager en uventet drejning, og nu bliver det først rigtig svært at være Jan.
Havde Jan vidst, at Alf elskede opera, havde han nemlig aldrig introduceret Alf for sin kone...
Filmens styrke er, at den er både vældig sjov og temmelig uforudsigelig. Bagsiden af medaljen er, at det er svært at sidde og heppe på hverken Jan eller Bente. I starten af filmen er Bente skurken og Jan et stakkels fjols. Senere vender det næsten 180%, og det viser sig, at de begge to er ret utålelige. Efter min mening burde Paprika Steen have fortsat med den sorte humør hele vejen, i stedet for at lade det ende som en sædvanlig romantisk komedie.
Første del af Til Døden Os Skiller er skarp, sjov og noget af det bedste på dansk film. Men så skilles vandende lidt og der begynder at komme klumper i sovsen. Og til sidst slutter det hele som så ofte før i dansk film som en typisk samenkogt ret, der ikke turde holde opskriften på hvad der var lagt i ovnen til på en samspilsramt satirisk komedie med grov humor så sort som kaffe. Lidt surt, men absolut seværdig for skuespillet og den suveræne første del.
jeg kunne ikke lade være med at grine over nogle scener med Lars Brygmann ,han spiller virkelig sjov.
Ellers en plat film, på den sjove måde.
humor - så skal man ikke se denne film. Lars Brygman er hysterisk sjov som manden der får tæsk af konen, og ender med at planlægge hendes død!
Bruger anmeldelser (5)
Skriv din egen anmeldelse