Cookie- og Privatlivspolitik

Over kanten

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
03.05.2012
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Over kanten
|

I den psykologiske thriller 'Over kanten' spiller Jonatan Spang og Christiane Schaumburg-Müller det stormende forelskede par David og Freja.

Da David og Freja ankommer til deres nyerhvervede landsted på Møn, sker et uforklarligt selvmord ved den berømte klint. David begynder at mistænke deres nyansatte håndværker, Roar, der viser sig at have forbindelse til den afdøde, og mistroen vokser, da David mistænker ham for at lægge an på Freja.

Hun afviser dette blankt, men jo mere David forsøger at trænge til bunds i sagen, jo tættere han kommer på sandheden - desto længere fjerner han sig fra Freja.

'Over kanten' er en dansk thriller instrueret af Laurits Munch-Petersen (
Ambulancen).

Jonatan Spang og Christiane Schaumburg-Müller spiller det hårdtprøvede forelskede par, imens Alexandre Willaume har rollen som den mistænkelige håndværker. Ronnie Fridthjof (Alle for én, Armadillo) har produceret.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (186 votes)
3.4
2.2

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en gedigen genrefilm, der løfter pænt sig over mindre vellykkede danske gysere som 'Kollegiet', men som skuffer ved at holde sig for tæt på den nedtrådte vej ind i gyserskoven." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... for tynd og forudsigelig ... og de psykologiske gys, som en film af denne karakter ellers lægger op til, udebliver helt og aldeles." (Steffen Jungersen)

  • Ekstra Bladet

    "Der har givetvis ikke været mange penge at rutte med, men det kræver jo så netop, at idéerne er gode. Det er bare ikke tilfældet her." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... en film med overraskende mange kontinuitetsbrølere, et uheldigt cast, forceret replikskifte og et flyvsk og inkonsekvent manuskript." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Efterhånden som dramaet skal spidse til, flader 'Over kanten' ud til dilettantisk underholdning." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jokezuser/426720

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal synes om filmen. På den ene side elsker jeg det mindfuck som filmen giver til sidst, men på den anden side var karaktererne utrolig en-dimensionelle, Christiane's skuespil var noget af det mest ringe, utroværdige og tåkrummende jeg har set på film, plottet var kedeligt igennem det meste af filmen og twistet kunne have været leveret langt bedre.

Men selve twistet kan jeg nu godt lide, da det får en person til tænke... Hvis altså man tager sin hjerne med ind og ser denne... Dog var resten af filmen så ringe at twistet næsten er en ligegyldigt og bliver derfor grunden til ens frustatration over resten af filmen.

fie meyer

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige og mene?
Nu har jeg haft den på bluray en uge.
Og nu har min veninde også den.
Vi har kun købt dem, pga vi begge er store jonatan spang fans.

Filmens slutning, er totalt mærkelig, men det er jo det, de skal jo ikke være hele tiden være perfekte, men den slutning var dårlig.

Hassel

1 - hvorfor hyrer en tøs der ikke kan spille skuespil?
2 - hvorfor dog ikke give hende noget mere tøj på?
3 - er totalt forvirret over hvad der er rigtig eller forkert - på den dårlige måde
4 - hvis han bare fantasere sig til at de havde sex, hvorfor vågner de så nøgne op på sofaen? det giver jo ingen mening
5 - jeg ved godt det er en dansk film, men hvorfor knalde midt i en skov, hvor der tydeligvis tøffer folk omkring?
6 - når man skal illustrere at det der lige skete, kun skete i hans hoved, så er det en god ide at tørre vandet på boret op efter den døde mink
7 - ond eller ej, at drukne den mink er altså dyreplageri
8 - slutningen er bare noget lort, hvis man vil lave en så kliche film, så må man dog i det mindste tage stilling til slutningen, i stedet for det "åbne" hvor man bare føler man har spildt sin tid!

Men heldigvis spiller Jonathan Spang godt og overbevisende, hvilket gør at den lige præcis er værd at se, men kun en gang.

Stella

Jeg blev meget positivt overrasket af at se filmen, for den var efter min mening ikke så elendig som anmelderne havde dømt den til ar være. Faktisk fandt jeg dén spændende, og jeg kunne ret godt lide det at slutningen var uforudsigelig på en sådan måde at man tænkte " okey hvem er egentlig den "sindsyge" i filmen?". Sådanne film kan jeg rigtig godt lide, så jeg synes at det var en ret OK dansk film.

H.user/316385

Spild af tid. Gaaaaab

nataschaschultz

Jeg synes at Over kanten var en super fed film. Var især vild med Alexandre og Jonathan i deres roller.
Jeg var dog mega skuffet over slutningen da jeg var lykkelig over at Jonathan's rolle var kommet så langt.
Men ellers en god dansk film, dem mangler vi nogle flere af. :)

Annuser/12699

Der er efterhånden lavet mange film på det tema. Starter med det meget lykkelige par, som lukker en tredje part ind i deres hjem, og den før så lyse fremtid, begynder at se sort ud....
Men, når det så er sagt, så synes jeg, at der er mange overraskende elementer i denne film og skuespillerne gør det godt... Man bliver ved, at spekulere over, hvornår er det virkeligt og hvornår er det noget der sker inde i hovedpersonens forvrængede fantasi...

Anne Sofie

I starten var den meget lang trykende. Men senere hen blev den så spændene, at man næsten sad på det yderste af stolen.
Men det er ret nederen, at man allerede i starten kan gætte hvem moderen er. Hvis nu at moderen havde været egendomsmægleren, ville filmen måske havet fået bedre anmeldelser.. ...

Ret så irriterede at man kan gætte hvem moderen er. Den kan anbefales, men kun fordi at skuespillerende klarede det så flot, især Alexandre.

rene

jeg syntes det er dejligt med en dansk film hvor man rent faktisk kan høre dialogen, desværre kunne den så godt være lidt bedre. For mig er det slutningen det sidste min. der mest af alt ødelægger film, det er det med at overgøre tingene

Casper

Har ikke så meget at sige, havde regnede med mere......
Den har sine "twist" men bedre er den ikke....
Hvis det ikke var for de sidste sekunder havde den højst fået 1 stjerne men kan godt lide (spillet) du for til sidst hvor du har en masse ubesvarede spørgsmål.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter