Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Avalon

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
19.07.2012
| |
1 time 28 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Avalon
|

I thrilleren 'Avalon' vil den småkriminelle Janne (Johannes Brost) og hans makker Klas (Peter Carlberg) starte en eksklusiv natklub i de moderne jetsetteres foretrukne sommerresidens Båstad.

Med sponsorbarer, VIP-lounges og dyre biler vil de genskabe 80ernes glamourøse, dekadente natteliv, men som tingene udvikler sig, må de efterhånden sande, at hverken de eller tiderne er gyldne længere.

Da Janne i et øjebliks uopmærksomhed forårsager en tragisk ulykke, løber tingene for alvor løbsk.

'Avalon' er en svensk thriller, der skildrer yuppiegenerationens på én gang fascinerende og frastødende livsstil, men med nutidens økonomiske krise hængende som en sort skygge over sig.

Axel Petersén debuterer som spillefilmsinstruktør, og han modtog prisen for bedste debutfilm på Toronto Film Festival (FIPRESCI-prisen).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (5 votes)
3.4
4.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Ekstra Bladet

    "... et fascinerende portræt af nogle grundlæggende frastødende mennesker, ikke mindst fordi den ikke udbasunerer sine pointer, men lader det være op til beskueren at drage sine egne konklusioner... Bedst af alt er dog Johannes Brosts uforglemmelige fremstilling af Janne, en mand uden egenskaber og moralsk kompas." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Her er ingen følelsesmæssige excesser eller pænt sammenfoldede forklaringer, som vi kan hvile vores forståelse på. Dette greb fra kunstfilmen er stenen i skoen, der irriterer, men som samtidig efterlader et aftryk. Desuden er historien så ligetil, at vi aldrig efterlades måbende uforstående. Det er et kunststykke at videreformidle en ambivalens så poetisk..." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... et kulturkritisk samfundsportræt af livet efter boomet uden løftede pegefingre eller bastante analyser. [...] Det er en begavet, intensiv og anderledes film." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Avalon' er værd at samle op. Der er nok lavet bedre portrætter af en ufortrøden, aldersfornægtende guldflipper. Men ikke i Skandinavien." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jens Peter

Dette må være den dårligste film i 10 år ... smag kan være vanskelig at vurdere, men for mig var denne film en samling af ukomplette og ustrukturerede små historie, der kun i (meget) begrænset omfang blev forbundet.
En anmelder skriver at "den ikke udbasunerer sine pointer" hvilket jo kan være interessant, men for mig gjorder det filmen ulidelig lang og kedsommelig.
For mange scener har ingen kobling til historien, har ikke sammenhæng eller udbygger ikke noget.
Jeg synes, slet ikke man kommer til at kende personerne, og slet ikke at forstå dem som andet end forbrydere.

Jesperuser/369472

Jeg kunne genkende personerne fra min egen virkelighed. Utroligt, at se persongalleriet på lærred, som om instruktøren havde været inde i mit hoved og hente dem frem!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter