Cookie- og Privatlivspolitik
Guide - Batmans modstandere

Guide - Batmans modstandere

The Joker, Two-Face, Bane - hvem er den mest skurkagtige?

Stem op!
13
Stem ned!
0
(reset)

I sin lange karriere som Gothams beskytter er Batman blevet mødt med megen ondskab og sindssyge tosser, der forsøger at komme ham og byen til livs. Her er et udpluk af de mest kendte.

Du kan stemme på din yndlingsskurk forneden og uddybe dit valg i kommentarfeltet forneden.

The Joker
Batmans ærkefjende er hverken specielt stærk eller nogen dygtig kriger. Han er til gengæld hyperintelligent, totalt uberegnelig og stærkt psykotisk. Forbryderen startede sin kriminelle løbebane som Red Hood, der faldt i et syrebad, og som siden har drevet Gotham City og omegn til vanvid som The Joker.
Spillet på film af: Cesar Romero (Batman: The Movie), Jack Nicholson (Batman) og Heath Ledger (The Dark Knight)

The Joker


Catwoman

"The Cat" debuterede som juveltyv, og siden har Selina Kyle udviklet sig til en mildest talt adræt kampsportsekspert (iført ualmindelig stramme dragter), og hun har været Batmans udfordrer i både krig og kærlighed.
Spillet på film af: Lee Meriwether (som The Catwoman i Batman: The Movie), Michelle Pfeiffer (som Selina Kyle i Batman Returns), Halle Berry (som Patience Phillips i Catwoman) og Anne Hathaway (som Selina Kyle i The Dark Knight Rises)

Catwoman


Scarecrow

Jonathan Cranes uddannelse indenfor psykologi og biokemi er en potentielt farlig blanding. Crane udvikler på den baggrund en mareridts-fremkaldende gasart, der kan skræmme folk til døde. Heldigvis lider skurken af chiropteraphopia - en voldsom frygt for flagermus. Scarecrow debuterede i 1941.
Spillet på film af: Cillian Murphy (Batman Begins, The Dark Knight)

Scarecrow


The Penguin

Oswald Chesterfield Cobblepot har været med siden 1941. Den lavstammede gangster havde en hård barndom, hvor han bl.a. blev kaldt pingvinen pga. sin krumme næse, og blev tvunget til at gå med paraply - selv på solrige dage. The Penguin findes i både komiske og mareridts-lignende versioner.
Spillet på film af: Burgess Meredith (Batman: The Movie) og Danny DeVito (Batman Returns)

The Penguin


Two-Face

Indbegrebet af tvetydighed fik sin debut i 1942. Harvey Dent var oprindeligt offentlig anklager, der under en retssag fik kastet syre i ansigtet af gangsteren Maroni. Selvom årsagen til hans dobbelthed veksler, kan man altid være sikker på mandens besættelse af dualitet og tallet 2.
Spillet på film af: Billy Dee Williams (udelukkende som Harvey Dent i 'Batman'), Tommy Lee Jones (Batman Forever) og Aaron Eckhart (The Dark Knight)

Two-Face


The Riddler

Skurken, med det civile navn Edward Nigma, blev introduceret i 1948. Selvom The Riddler besidder en genial forbryderhjerne har han én fatal fejl - han må og skal absolut efterlade sig spor i form af diverse gåder. Gåder der hver gang bliver hans fald.
Spillet på film af: Frank Gorshin (Batman: The Movie) og Jim Carrey (Batman Forever)

The Riddler


Mister Freeze

Da han var dreng frøs Victor Fries sine kæledyr ned i håbet om evigt liv. Senere gør han det samme med sin alvorligt syge kone. Efter en fabriksulykke bliver han til den tragiske skurk, Mister Freeze, som så dagens lys i 1959.
Spillet på film af: Arnold Schwarzenegger (Batman & Robin)

Mr. Freeze


Poison Ivy

Øko-terroristen med det grønne hjerte er, som den eneste, immun overfor den botaniske gift, hendes krop udsender. Hendes oprindelige navn var Pamela Lillian Isley, før hun blev en hybrid mellem plante og menneske.
Spillet på film af: Uma Thurman (Batman & Robin)

Poisin Ivy


Ra's al Ghul

Han er international terrorist, har århundreders erfaring med sværdkamp og er nærmest udødelig. Ra's al Ghul (hvis civile navn er ukendt, men som på arabisk betyder Dæmonens hoved) får sin debut i 1971, hvor kan kidnapper Robin med et formål. At få sin datter, Talia, gift med Batman.
Spillet på film af: Liam Neeson (Batman Begins, The Dark Knight Rises)

Ra's al Ghul


Bane

Den seneste store skurk i Batman-universet fik sin debut i 1993. Bane opvoksede i et fængsel, hvor han dræbte flere indsatte og eksperimenterede med stoffet Venom, der gav ham enorme fysisk styrke. En styrke han brugte til at brække ryggen på selveste Batman.
Spillet på film af: Jeep Swenson (Batman & Robin) og Tom Hardy (The Dark Knight Rises)

Bane

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
CloneAge

er vild med hans stil, de dårlige men dødelige jokes, hans uberegnlighed, intelligens og de små overraskende esser han har gemt i lommerne... Som Batman siger i TDK "It's not that simple. With The Joker it never is." og nu da vi er ved TDK synes jeg at Heath Ledgers Joker er den bedste.

Må dog indrømme at Scarecrow røg højt op på favorit listen af skurkene efter Jeg så Cillian Murphy's version af ham.

Carsten Gottliebuser/133896

okay troede bare de var tak for oplysningen

Thorbjørn

Fordi der ikke er en skuespiller til hver skurk, og der hele tiden kommer en ny og anderledes versioner af den samme skurk er det svært at sige, men Heath Ledger som The Joker var uforglemmelig

S. Rico

Tommy Lee Jones version af Two-Face er fabelagtig dæmonisk.

Jeg elsker Liam Neeson som Ra's al Ghul. Men jeg vil dog ikke helt betegne ham som en superskurk. Han var jo trods alt Batmans mentor og træner. De blev så "bare" lidt uvenner over deres forskellige politiske synspunkter :-)

I sidste ende kan man dog ikke komme uden om Heath Ledger's Joker. Han er uhyggelig skræmmende og må nødvendigvis indtage en førsteplads.

Der er i øvrigt andre på listen, som jeg slet ikke ser som skurke. Er Catwoman en ond skurk? Nej, vel!

Og Penguin? Ja, han er en skurk. Men han er efter min mening så latterlig, at jeg ikke kan tage ham seriøs, og derfor ikke ser som som det mindste skræmmende.

Anonymuser/0

Penguin er ikke altid latterlig. Danny DeVitos var. Riddler er heller ikke, kun Jim Carreys var.

S. Rico

Det her er et filmsite, så mine kommentarer handler selvfølgelig om filmene og ikke andet.

Anonymuser/0

Jeg siger bare at karakteren The Penguin, ikke nødvendigvis behøver at være som Danny DeVitos. Jeg kunne godt lide Burtons film, især hans version af Gotham City, men skurkene i de film var langt mere fjollede end de var i tegneserierne.

MkyMTR

Dette er langt de færreste skurke i Batman verdenen, der bliver remset op. Personligt er det Jokeren, siden han har været hans nemesis fra begyndelsen af hans helte-karriere.

Men der mangler stadig betydningsfulde skurke, såsom Clayface, Croc og hvem kan glemme den fortrllende Harlequin, som er "must" tilbehør til Jokeren ham selv.

Morgens

Du kan finde en oversigt over alle Batman skurkene her: http://www.superskurke-akademiet.dk/batman-skurke/

Eva Toftkæruser/224264

men har valgt bane fordi han er sej. jeg har set clip fra filmen og læst mange batman bøger.og synes at bane er for vild

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Jens Peteruser/393169
Jens Peteruser/393169

Elsker gode danske dramaer og Jesper Christensen

14 timer siden
VIPER

Sarah Connor, love ya' style!
-Håber filmen holder!

17 timer siden
Miss Hearts

Erin Brockovich.

1 dag siden
Dan
Dan

Jeg stemmer på Erin Brockovich
- fordi en sand historie her skildres på bedste vis,

1 dag siden
Marathon Max

Jeg syntes klart at O Brother, Where art Thou, er den bedste film fra året 2000.

1 dag siden

Aktive debatter