Cookie- og Privatlivspolitik

Haywire

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
19.04.2012
| |
1 time 33 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Haywire
|

I action-thrilleren 'Haywire' hyres den smukke freelance-undercover-agent Mallory Kane af kunder over hele verden og fikser de beskidte jobs, som regeringer ikke kan autorisere og præsidenter ikke vil vide noget om.

Mallory sendes efter en redningsaktion i Barcelona hurtigt videre til en mission i Dublin. Missionen går galt, og det går op for hende, at nogle af hendes nærmeste må have forrådt hende.

Idet hendes fjender tilsyneladende bliver informeret om hvert eneste af hendes træk, må hun smide fløjlshandskerne og bruge sine hårdtslående Special Forces evner for at undslippe den internationale menneskejagt, slippe uset tilbage til USA, beskytte sin familie og tage hævn over dem, der har bedraget hende.

'Haywire' er instrueret af Steven Soderbergh ('Traffic', Ocean's-filmene, Contagion), og i hovedrollen debuterer den forhenværende mixed martial arts-stjerne Gina Carano.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (147 votes)
3.9
4

Instruktør

Relaterede nyheder

Gina Carano er ikke til at bide skeer med i 'Haywire'
11 år siden

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... et hurra af en håndlavet agentfilm baseret på gamle dyder som nævekampe og overraskelser i manuskriptet..." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Uden at prale introducerer 'Haywire' også Hollywoods nyeste og intet mindre end suveræne sparke-røv-heltinde... 'Haywire' [kører] som et toptunet tog på skinner hele vejen frem til den hæsblæsende slutning." (Henning Høeg)

  • Børsen

    "Ingen tvivl om, at filmen er en bagatel, men den er underholdende og byder på smæk for skillingen..." (Morten Dürr)

  • Ekstra Bladet

    "Fiks, genrebevidst stiløvelse. Hverken mere eller mindre. Desværre." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... slåskampene er tydeligt koreograferet, men det er netop den kropsligt voldelige dans, som bliver højdepunktet i filmen." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Når filmen alligevel ikke swinger med spænding, ... skyldes det ikke kun, at manuskriptet ud over det rent mekaniske virker skitsepræget. Problemet er snarere, at Soderbergh ved at spille diskret på 007-strengene lægger op til en lige så diskret filmhistorisk ironi, som udebliver. Det giver stilistisk filmen en uforløst spænding." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Tonen er tør og meget præcis, mens kampene filmes i køligt mørke... Der er intet usædvanligt i historien. Det er tanken, at stilen skal funkle." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Philip

Det er nok det værste lort jeg nogenside har set!
Jeg har et fag der hedder "filmkundskab". Vi skal se Haywire om et par gange hvor vi har temaet `Dårlige film`.
Hvis man skal se den skal det være for at grine af de elendigt klippede scener og den enorme mangle på spænding.
Slut herfra, farvel.

S. Rico

En hæderlig actionfilm bliver ødelagt af et forvirrende manuskript og et alt for tyndt plot ift. hvad der lægges op til.
3 stjerner fordi den trods alt er underholdende, og fordi man hænger på for at få svarene på de mange løse ender. Man kan dog ikke undgå at blive skuffet, når man til sidst tænker: var det bare det!

Frank

Dårlig film

AufVideoSehen

Papir, saks og sten.

Soderbergh har virkelig tabt den røde tråd for Haywire er unødvendig rodet med fragmenterede flashback for en forvirret passager og fortabt chauffør på flugt fra politi, efterretningstjeneste og private aktører. Mange kendte navne og ansigter bruges som marionetdukker i en filmstrimmel der skulle have været lige ud af landevejen, men ender i en gustengul blindgyde med amatøragtig klipning der måske forsøger at skjule at Soderbergh i stedet for at 'kill his darlings' er ved at begå filmisk selvmord med kort snor når båndet strammer.

STOP

Wayne

Du smadrede lige det der kunne have været en hæderlig spionfilm til atomer.

Det er ikke skuespillernes skyld, overhovedet. Det meste af makværket foregår i klipperummet, og foretages af mr. Soderbergh himself.

Stakkels skuespillere - de må virkelig have krummet tæer da de så det bagefter.

Der er mange enkeltstående scener som befriende nok, virker mere realistiske end actionfilm ellers gør. Men så er det lige at Soderberg vælger at ødelægge det hele med forkert musikvalg - og en besynderlig redigering. Føj.

Mattiasuser/539512

Jeg blev lidt skuffet over denne her film. Jeg synes den mindede vildt meget om starwars filmene, og da jeg ikke finder disse særligt interessante, kunne jeg heller ikke lide denne film.

Kan dog stærkt anbefale den til verdens Starwarsfans. Det vil falde den slags i god smag. Det var en virkelig fed film. Sad med adrenalin på konstant. Men igen.. mindede lidt for meget om Starwars.. Specielt Starwars 3-4-1. Men hvad kan man også gøre? Alt minder jo om Starwars 1-3-4 og nogle gange 6'eren. :)

The Womanuser/8031

'Haywire' er en trods alt meget fed film, med et heftigt og meget godt soundtrack, og som byder på en handling som jeg ellers synes vi har set mange gange før. Skuespillerne har jeg ikke det helt store at sig noget om, for de var ikke specielt gode, det var sådan set mest Gina Carano som ikke bød på en særligt god præstation som filmens kvindelige hardcore hoveperson, selvom at hun dog lavede sine egne stunts, så det ikke særligt meget ud til at instruktøren kiggede efter hendes skuespiller måde. 'Haywire' får tre stjerner, for den byder på god action og spænding, men skuespillerne træk meget ned i vuderingen.

Michaeluser/16536

Der sker intet, og den sygelige mani Söderberg har med, at filmene skal holder i en skidengu farvel, er sku ved at være træls.

Havde glædet mig til noget god action, men den var kedelig og uinspirerende.

Se en anden film. Denne er spil af tid og penge!!

Jeff

Carano is great at beating people up and looks really good in the fight scenes, but she just didn’t have the acting skills to carry this film. The fights were a little too choreographed, which made them unbelievable. A very good bad-guy once said with regards to fighting, “This is not a dance” and the fights in this movie were almost dance scenes. The story is nothing to write home about and the direction, although Ocean’s slick, just doesn’t make this film exciting. I’d be very willing to go see Carano again, but until her acting improves there either needs to be a lot more fighting or she needs to be in a supporting role.

Allan

Jeg ved ikke hvad det er, men jeg har en svaghed for når kvinder bliver en "don´t fuck with me" type.
Det skal være sagt med det samme, det er ikke verdens dårligste film eller ej, verdens mest spændende film.
Den har sine lyspunkter og skuespillerne i den er seje, der er også et cast der vil noget... hold da op hvor er der mange stjerne i den.

Men kvinder der giver tæsk til højre og venstre, har nogle hårde scener, hvor hun bliver klasket ret hårdt, hårdere end man har set i andre film.
Men filmen mangler et eller andet, selv om meget modsigende nok, så er den god.
Den er ikke Hanna, som i mine øjne var røv kedelig, men den er hårdtslående og sej.
Men bedøm selv kan ikke rigtig komme på så meget at sige andet end, ja det er set før, hun var deres bedste agent og nu røvrender de hende... så der er ikke så meget at komme efter.

Ok film, men ikke fantastisk....

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.