Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

No Country for Old Men

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
07.03.2008
| |
2 timer 2 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
No Country for Old Men
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

'No Country for Old Men' følger Llewellyn Moss (Josh Brolin) der på grænsen mellem Texas og Mexico nærmest falder over en mislykket narkosmugling: blodige lig og en taske fuld af penge.

Uden at tænke nærmere over konsekvenserne tager Llewellyn og hans naive kone (Kelly MacDonald) pengene. Men når man stjæler penge fra den mexicanske underverden og en korrupt forretningsmand fra Texas, har det nogle livstruende konsekvenser.

Llewellyn befinder sig hurtigt på meget dybt vand og tingene udvikler sig snart i en helt forkert retning, da han opdager en sporingsanordning i tasken.

Han har nu både den lokale sherif (Tommy Lee Jones) og den notoriske lejemorder Chigurh (Javier Bardem) efter sig.

'No Country for Old Men' er baseret på Cormac McCarthys roman af samme navn, og filmen vandt Oscars for Bedste film, Bedste instruktion, Bedste adapterede manuskript og Bedste mandlige birolle (Javier Bardem).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (147 votes)
4.8
4.8

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    Det er på det ydre lag en thriller, der ganske vist leger med genrekonventionerne, men ved første øjekast virker en smule skuffende. Men »No Counry for Old Men« vokser i betydning, når man ser på det, der bliver sagt i sprækkerne af handlingen. Coen-brødrene, der om nogen har den samlede filmhistorie siddende på rygraden, foretrækker den underspillede stil, hvor filmkunsten ligger i detaljerne. ()

  • BT

    ... En meget lang dags rejse ... imod ingenting. ()

  • Ekstra Bladet

    Der er de sjældne film, hvor man blot skal få sekunder ind i forløbet, før man bare instinktivt ved, at det her bliver en oplevelse af de helt store. 'No Country for Old Men' er en af den slags film. ()

  • Jyllands-Posten

    Denne besættende og enestående historie forløses storslået på lærredet, men følelserne - i personerne, i filmen, i tilskueren - forbliver nok skræmte, men især nedkølede. ()

  • Politiken

    Er det en ny pestilens eller go’ gammeldags grådighed i nye cowboystøvler? Eller er det bare sådan, verden ser ud, når Gud har forladt den og overladt sit værk til tilfældighedernes spil? ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Jeg havde svært ved at holde mig vågen til denne dybt mærkelige film. Man kan selvfølgelig kun forvente mærkelige film fra de to herrer, men denne her er for langt ude til at det giver nogen mening.

Wayne

Er normalt stor fan af Coen brødrerne - men det her er sgu for stort et antiklimaks, selv for dem.

Vi hamrer rundt efter en syg morder, der er en grimmere udgave af Jaws fra James Bond - tilsyneladende usårlig, børster bare støvet af sig. Og hvad laver Tommy Lee Jones i den film?

Ikke en Oscar værd. Men selvfølgelig heller ikke ringe.

Kasper Dahl Nicolajsen

Det er sgu uden tvivl den fedeste western i've ever seen! Kæft den er god for start til slut! Men hvis du har set filmen eller ikke har, så syntes jeg i hvert fald også du skal læse bogen, den er virkelig også god!

Deadwooduser/103747

Ikke så meget snak, du må bare ind og se denne fede film.

Maten

Den bedste film jeg har set i 2008 indtil videre!
Helt fantastisk skuespil, og en fed historie.
Filmen køre sit helt eget tempo, og har sin egen stil.

Et sandt mesterværk!

Lé Josva.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.