Audrey Tautou (Den Fabelagtige Amélie Fra Montmartre) spiller designeren og legenden Coco Chanel i det franske drama 'Coco før Chanel'.
Det er historien om en lille pige, der sendes på børnehjem, og om en ydmyg syerske i et baglokale. Om en ung, tynd kurtisane, der finder en smutvej til samfundets dekadente overklasse, og om en forelsket kvinde, der ved, hun aldrig bliver nogens hustru.
Det er historien om en oprører, der ikke finder sig i tidens kvindeundertrykkende konventioner og derfor klæder sig i sine elskeres tøj.
Historien om Gabrielle ”Coco” Chanel begynder på samfundets bund, men ved egen hjælp og vilje ender hun som legendarisk couturier, der med sin succes, frihed og upåklagelig stil opnåede status som symbolet på den moderne kvinde.
I anledning af modehusets 100-års jubilæum er der lavet to film om modeikonet - 'Coco før Chanel' og Coco Chanel & Igor Stravinsky.
Jeg har set de to udsendelser i fjernsyn der blev vist om hende, og jeg blev virkelig grebet af historien. Også er "Chanel" jo også et af de største modehuse der findes, så dets oprindelse er ret interassant. Det er fedt at se hvordan Coco startede det hele fra bunden. Tror den er ret god, og så er den jo på det store lærred.. Glæder mig i hvert fald :D
Bruger anmeldelser (31)
Skriv din egen anmeldelse