Cookie- og Privatlivspolitik

007: Never Say Never Again (u/text)

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
|
2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Never Say Never Again
|
Versioner: se alle
2D, Særvisning
|

Af indviklede årsager havde Bond-producerne ikke retten til at filmatisere Ian Flemings roman “Thunderball”. Derfor kunne en rivaliserende filmmand, Kevin McClory, i 1983 sende en genindspilning af samme i biograferne. Han fik endda Sean Connery til, efter 12 år, at gentage sin glansrolle som en nu let aldrende, men stadig lige sexet agent 007.

Connery håndplukkede selv en perlerække af skuespillere til “Never Say Never Again”. Den fascinerende Klaus Maria Brandauer som Largo og Barbara Carreras skønne morderske Fatima Blush stjæler adskillige scener. En ung Kim Basinger danser jazzballet i rollen som Domino, Max von Sydow kigger forbi som Blofeld med den hvide kat, og selveste Rowan Atkinson får sin filmdebut som kikset britisk agent på udebane i Bahamas.

Lani Hall synger titelsangen, skrevet af den franske legende Michel Legrand. Selvom “Never Say Never Again” ikke indgår i hovedserien, er den stadig et autoriseret og dermed officielt James Bond-eventyr. Filmen er sjældent vist i danske biografer og aldrig før i 4K-kvalitet, så sørg for at gribe denne enestående chance for at fange Connerys comeback som 007 på det store lærred!

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (17 votes)
3.3
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ann-Britt

Så den i biografen da den kom op i sin tid og så den og så den og (nej, det var ikke tasterne der havde sat sig fast :)

Var vild med skurken spillet af Klaus Maria Brandauer, som jeg efterfølgende har fulgt i flere af hans film og han var lige så fremragende i de film som i denne.

Synes også at Sean Connery for én gang skyld var god som James Bond.

Nikolaj

Genial titel på filmen, og viser bare at det igen var fantastisk, at Sean Connery vente tilbage som James Bond. Selvom han er for gammel, Intro sangen ikke er den bedste, og den måske nærmere er en parodi på James Bond. Så må jeg indrømme, at jeg faktisk er vild med den. Man for mange utrolige humoristiske scener med i den, og det er vildt underholdende at se på. Også gør det bestemt hellere ikke noget, at de har lavet historie noget anderledes end den originale Thunderball.

S. Rico

Der bliver sat mange sejl ind med både Max von Sydow og Kim Basinger i bærende roller. Jeg synes resultatet er udmærket, og jeg mener i modsætning til en del andre, at Connery gør det bedre end Moore i kampen om at være den bedste Bond i 80'erne.

Wayne

Moore var ved at overhale Connery i antal film, som Bond. Det måtte der gøres noget ved. Desværre var genindspillingen af Thuderball mere en parodi på en Bondfilm. Connery var udstyret med paryk, og var ikke fit til rollen. Dermed nåede Connery 7 film, ligesom Moore.

Nogenuser/12232

en klassisk bond film

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.