Norwegian Wood

06.10.2011

Drama, Romantik

2 timer 13 minutter (ekskl. reklamer og trailers)

Noruwei no mori

Versioner: se alle

Camera Film

Se hvor du kan streame filmen:STREAMINGGUIDE

Filmen 'Norwegian Wood' er et japansk drama fra instruktøren af 'Duften af den grønne papaya'.

Watanabe (Ken’ichi Matsuyama) er en ung studerende, som gennemlever en vanskelig tid i forholdet til sin indadvendte kæreste, Naoko (Rinko Kikuchi, Oscarnomineret for sin rolle i Babel), efter at deres fælles ven er død under tragiske omstændigheder.

Filmens plot udspiller sig i Tokyo i slutningen af 1960'erne, hvor studenterne ønsker revolution, mens Watanabe er mere optaget af kærligheden og de stærke følelser, han nærer for Naoko.

En dag kommer den friske og udadvendte Midori susende ind i hans grå studenterliv, og Watanabe lider nu valgets kvaler.

'Norwegian Wood' er baseret på en roman af Haruki Murakami, og det er første gang, at forfatteren har tilladt, at en af hans bøger filmatiseres.

VURDÉR SELV FILMEN:

Brugerne(25)

3.7

Mediernes vurdering(5)

3.5

Instruktør

Skuespillere

Instruktører

Skuespillere

IMDb

MEDIERNES ANMELDELSER

Berlingske

"... vi [får] mange flot fotograferede japanske landskaber udnervejs, men alt i alt er 'Norwegian Wood' for monoton til at egne sig som film. Der er simpelthen så megen weltschmertz på lærredet i biografen, at der ikke er plads til at føle den i salen." (Jacob Wendt Jensen)
Børsen

"Som filmfortælling bliver 'Norwegian Wood' for lang, for famlende og til tider stillestående... Alligevel er filmen ikke mislykket. For Tran Anh Hung er en fantastisk billedmager, og hans visualisering af romanens univers er udført til perfektion." (Morten Dürr)
Jyllands-Posten

"... forførende smukt ser det ud, og dårende ... spilles der af Ken'ichi Matsuyama, Rinko Kikuchi og Kiko Mizuhara som trekantsdramaets spydspidser. ... Har man endnu Murakamis mageløse og ofte meget morsomme forfatterskab til gode, er det imidlertid ikke her, man skal tyvstarte. Dertil bliver hans tvetydige fortælling i alt for høj grad reduceret til formfuldendt æstetik og den navlebeskuende selvmedlidenhed, som han ellers udstiller, taget for pålydende." (Jakob Levinsen)

Politiken

"... en film, man primært vil huske for Lee Ping-bins sindsoprivende smukke og sensuelle billeder..." (Erik Jensen)
Weekendavisen

"... en film, der forholder sig til bogen som en lidt for nydelig illustration. Trans visuelle flair fornægter sig ikke, ej heller hans følelse for musikken, men man kommer aldrig helt ned i psykologien." (Bo Green Jensen)